0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet opruster yderligere på Christiania

Fra i dag og frem til 14. maj kan alle visiteres for våben på Christiania, selv om de ikke er konkret mistænkt. Det sker for at forebygge, at den anspændte situation i fristaden forværres.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiet opruster yderligere på Christiania og flytter blandt andet bænke og buske. - Foto: Localeyes

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det har et stykke tid været politiets plan, at skærpe indsatsen over for kriminaliteten på Christiania, men nu er processen blevet fremskyndet på grund af uroen på fristaden.

Allerede før skyderiet, som i torsdags kostede en mand livet på Christiania, mente politiet, at der var en forøget risiko for farlige voldshandlinger i fristaden, og at der var grund til at skride ind med en ekstraordinær indsats, der involverede kropsvisitationer.

Oprindeligt var det planen at iværksætte visitationer for våben en gang i maj, men drabet i torsdags fik politiledelsen til at fremskynde operationen, siger vicepolitidirektør Bitte Dyrberg til Ritzau.

Drabet på den 26-årig mand i torsdags menes at have forbindelse til kampen om hashhandlen mellem christianitter og hashklubber på Nørrebro.

Må bryde grundregel
Normalt må politiet kun visitere borgerne, når der er en konkret mistanke mod den enkelte.

Men politiloven giver politiet ret til at se stort på denne grundregel, hvis der i et bestemt område er en særlig risiko for, at våben vil blive brugt i voldshandlinger. I så fald må politiet vende lommer på alle, der færdes i et bestemt område.

I sin skriftlige begrundelse for indgrebet skriver politidirektøren, at politiet gennem længere tid har sigtet flere og flere personer for overtrædelse af våbenloven.

»Det er Københavns Politis opfattelse, at der i området omkring Pusherstreet for tiden er en klart forøget risiko for strafbare handlinger, der indebærer fare for liv, helbred eller velfærd, og Københavns Politi har derfor for at forebygge dette besluttet at iværksætte en målrettet aktion med stikprøvekontrol for våben«, skriver Hanne Bech Hansen.

Ulovlig kniv og skudsikre veste
Visitationerne vil foregå frem til 14. maj.

I det første døgn - fra tirsdag til onsdag formiddag - blev i alt 66 personer visiteret. Hos en enkelt person fandt betjentene en ulovlig kniv, oplyser vicepolitiinspektør Flemming Steen Munch til Ritzau.

At situationen for tiden er anspændt ses af, at to mennesker i området gik med skudsikre veste.

Det er ikke kun politiets indsats overfor våben, der er skærpet i øjeblikket.

Siden i mandags er der blevet skredet benhårdt ind over for salg, besiddelse eller rygning af hash, og mange er blevet anholdt. Det er sket som et resultat af den tryggede stemning, der ifølge politiet hersker på fristaden.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce