0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flygtning får lov at se sin søn

Efter kritik fra Europarådets menneskerettighedskommissær af den danske udlændingelov kan Paramdeep Singh få sin kone og søn, som han aldrig har set, til Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Paramdeep Singh begyndte at gå med turban som 12-årig »og i dag kan jeg rulle den på i løbet af fem-seks minutter«. Foto: Thomas Borberg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For seks år siden, på befrielsesdagen 5. maj, kom Paramdeep Singh til Danmark.

Den unge sikhleder - han er i mellemtiden blevet 35 - var dermed i sikkerhed for sin bødler.

Til gengæld blev han fanget i paragrafferne i den stadigt strengere danske udlændingelov.

Har aldrig set søn
Han fik asyl her, men hans kone og søn, som han aldrig har set, måtte blive i Indien.

Først nu lysner det. Integrationsministeriet gav forleden tilladelse til familiesammenføring, fordi Paramdeep Singh efter alt at dømme ville blive forfulgt hjemme i den indiske delstat Punjab. Så hvis familien skal genforenes, må det blive i Danmark.

Den lille familie kan takke Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles for, at sagen fik en lykkelig udgang.

Gil-Robles kritiserede sidste sommer netop den bestemmelse i den danske udlændingelov, der forhindrede Paramdeep Singhs kone og søn i at komme til Danmark. Myndighederne genoptog 40 sager, og i tilfældet Paramdeep Singh er der nu kommet en ny afgørelse.

Advokat forstår ikke langsommelighed
Synnøve Falk-Rønne, der er advokat for Paramdeep Singh, forstår ikke, at sagen skulle trække i langdrag:

»Det var jo fra begyndelsen klart, at han ikke kunne komme tilbage til Indien«.

Paramdeep Singh taler selv nødigt om tiden under jorden i Punjab og om den tortur, han som sikh-aktivist blev udsat for i fængslerne. Blot at de indiske myndigheder siden 1978 har dræbt 250.000 sikher.

Udsat for tortur
Han er stadig i behandling på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, men ellers godt på vej til at blive integreret i det danske samfund.

Han går til dansk to gange om ugen og har job som rengøringsassistent i Kastrup Lufthavn. Det er natarbejde, men passer ham fint.

»Når jeg er færdig med danskkurset, vil jeg gerne være buschauffør«, siger han, der foreløbig føler sig så usikker på sit nye sprog dansk, at dette interview er lavet ved hjælp af tolk.

Han regner med hurtigt at kunne omskoles, for i Punjab arbejdede han som lastbilchauffør.

Problemet at parret ikke var gift
Han har heller ikke noget at klage over i sin egen asylsag:

»Det gik efter reglerne, og jeg har hele tiden fået klar besked«.

Problemet var, at han ved flugten var forlovet, men ikke gift.

»Jeg kunne jo ikke gifte mig. Jeg var under jorden. De havde taget mig, hvis jeg havde forsøgt«.

Dermed bestod der heller ikke et familieliv i Punjab.

Hustru på besøg i et par uge
Han har dog set sin kone, hvis navn han ikke ønsker offentliggjort, siden flugten i 1999. I 2002 fik hun et 15-dages visum til at besøge ham i Danmark. Hun landede 30. oktober og 9. november blev parret gift.

»Så søgte vi forlængelse af visum og fik det også forlænget med fire måneder. Men så var det slut«, siger han.

»Hun forsøgte at søge asyl, men blev afvist med den begrundelse, at hun var kommet som turist«.

Singh junior på vej
Under opholdet i Danmark blev hans kone gravid, og parret har nu en søn omkring halvandet år.

I den etværelses i Vedbæk har billedet af Singh junior en fremtrædende plads i reolen, men ellers har Paramdeep Singh ikke set ham. Det bliver heller ikke i den kommende uge.

Ganske vist har Integrationsministeriet givet sig, men nu skal alle konens og barnets indiske papirer også bringes i orden.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu