Thorkild Grosbøll fik pludselig travlt i går eftermiddags, da Kirkeministeriet meddelte, at hans sag ikke ender ved præsteretten.   Foto: Thomas Borberg

Thorkild Grosbøll fik pludselig travlt i går eftermiddags, da Kirkeministeriet meddelte, at hans sag ikke ender ved præsteretten. Foto: Thomas Borberg

Danmark

Thorkild Grosbøll splitter igen kirken

Kirkeminister Bertel Haarder har besluttet at lade Taarbækpræsten fortsætte i embedet - nu under en anden biskop. Men den danske folkekirke er fortsat dybt splittet over hele sagen.

Danmark

Præsten, der ikke tror på Gud, sognepræst Thorkild Grosbøll fra Taarbæk, får en chance til.

Det besluttede kirkeminister Bertel Haarder, da han bad Roskildes biskop, Jan Lindhardt, om at overtage tilsynet med præsten, med henblik på at Grosbøll kan genoptage sit embede efter næsten et år som fritaget for tjeneste. Taarbækpræsten skal således atter aflægge sit præsteløfte.

Splittelse i kirken
Men aldrig så snart var pressemeddelelsen sendt ud fra Kirkeministeriet, før det stod klart, at den danske folkekirke fortsat er dybt splittet over hele sagen.

»Ministeriet har ønsket, at Grosbøll skal have en ny chance. Det har jeg ikke. Jeg finder og har også skrevet, at han har sat sig uden for folkekirkens bekendelsesgrundlag«, siger Helsingørs biskop, Lise-Lotte Rebel, der for 11 måneder siden erklærede, at hun som tilsynsførende ikke kunne tage ansvaret for Grosbølls virke.

Hendes skridt kom i juni sidste år, efter at Grosbøll havde været under skærpet opsyn, fordi han siger, at han ikke tror på en skabende og opretholdende Gud. I et år har Kirkeministeriet overvejet frem og tilbage, om der var grundlag for at rejse en sag ved en gejstlig ret, som Helsingørs biskop mente, der var grundlag for.

To grunde til at droppe sagen
Kirkeminister Bertel Haarder gav i går to grunde til at droppe sagen: dels at der er uklarhed om Grosbølls udtalelser om Gud, dels at vide kredse i folkekirken har udtrykt bekymring ved udsigten til en præsteret, som kun er prøvet en gang før - og dengang varede sagen fem år.

Derfor er ministeriet tyet til en lov fra 1948, der åbner mulighed for at flytte ansvaret til en anden biskop.

Rebels kollega i Roskilde, Jan Lindhardt, er indstillet på at være med til at løse den sag, der nu i to år har martret folkekirken: »Men det er sidste udkald for Grosbøll, og lunten vil nok være kortere«.

Grosbølls mange modstandere i folkekirken reagerede med forfærdelse, og blandt andre sognepræst Henrik Højlund fra Løsning fandt beslutningen »ufattelig«.

»Det er jo fuldstændig oplagt, at manden ikke kan være præst i den danske folkekirke med de synspunkter, han har. Selvfølgelig er der basis for en præsteret. Folkekirken gør sig mere og mere utroværdig«, siger han.

I Taarbæk reagerede præsten selv med lettelse og forsigtig optimisme.

»Men efter så lang tid vil jeg nu godt lige se tingene være aftalt og på plads, før jeg konstaterer, at freden er brudt ud«, siger han.

Ekspert undrer sig
Kirkeretsekspert Jørgen Stenbæk undrer sig over, at det skulle tage så lang tid at komme til denne beslutning, og han mener heller ikke, at udgangen på Grosbøllsagen er den bedste for folkekirken.

»Vi har en præsteret, for at den kan bruges, og jeg synes, det havde været på sin plads at rejse en sag, men det kræver jo, at der kan formuleres et klageskrift, og det har hverken biskop eller ministerium åbenbart set sig i stand til«, siger han.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce