0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sæddonation på selvangivelsen

Skatteministeren opfordres til at dispensere for sæddonorer. Donorerne vil ikke lege med, hvis det skal til at fremgå af selvangivelsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Baaner Rasmus
Foto: Baaner Rasmus

Hos sædbanken Cryos har man længe kunnet indkassere få 500 kroner skattefrit per ladning helt anonymt. Men nu risikerer man at få det på selvangivelsen. - Foto: Rasmus Baaner

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Højrehåndsarbejde i en god sags tjeneste eller en skattepligtig indkomst? Det er spørgsmålet.

Den århusianske sædbank Cryos opfordrer i et brev skatteminister Kristian Jensen (V) til at give landets sæddonorer en dispensation, så de ikke skal betale skat for deres 'arbejde'.

Det sker efter, at de lokale skattemyndigheder har krævet af selskabet, at de skal indberette pengene.

Særligt arbejde
I brevet skriver Cryos, at "for sæddonorers vedkommende er der imidlertid tale om et ganske særligt arbejde, og honoraret kan derfor ikke sidestilles med almindelig indkomst".

Sædbanken, der er blandt verdens største af slagsen, har ellers siden 1990 haft tilladelse fra Skattevæsnet i Århus til at udbetale honoraret uden oplysningspligt - og som fradragsberettiget for selskabet.


Men daværende skatteminister Frode Sørensen (S) slog i 2001 fast, at alle indkomster er skattepligtige uanset om det er højrehåndsarbejde i en god sags tjeneste.

Udbetales som kørselsgodtgørelse
Myndighederne vil derfor ikke længere acceptere, at pengene udbetales som en såkaldt transportgodtgørelse.

Cryos advarer imidlertid om, at skatteministerens beslutning vil få strømmen af sæd til at tørre ud.

Sædbanken henviser til, at der er tradition for anonymt at udbetale honoraret til sæddonorer, fordi det ellers ikke er muligt at tiltrække nok donorer.

Et fald på 35 procent
Ifølge en spørgeundersøgelse blandt afdelingerne i Århus, Odense og København vil kun blot syv procent fortsætte, hvis udbetalingerne indberettes til skattemyndighederne under ens CPR-nummer.

»Vi har svært nok ved at følge med, som situationen er. På trods af diverse initiativer, herunder også en forhøjelse af honoraret i 2004, er donorkorpset gennem de sidste 5 år konstant faldet fra cirka 250 til i dag 163 donorer«, hedder det i brevet til Kristian Jensen.

Cryos mener derfor, at "den mest sandsynlige konsekvens ved indførelse af oplysningspligt" er, at sædbanken må lukke, fordi det ikke er muligt at finde nok donorer.

Sæd for 10 millioner årligt
Omsætningen af donorsæd er for øjeblikket 10 millioner kroner årligt - hvoraf 70 procent er eksport til 45 lande - og med en lukning af sædbanken står 30 personer til at miste deres arbejde.

En anden konsekvens af en lukning kan blive, at det ikke mere vil være muligt i sundhedsvæsnet at tilbyde barnløse behandling med donorsæd. Cryos dækker næsten 100 procent af forbruget af donorsæd til lægelig behandling i Danmark, hvilket resulterer i 600 graviditeter per år.

En donation kaster 500 kroner af sig. Cryos' honorar til sæddonorer plejer årligt at ligge på 300.000 til 400.000 kroner.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce