0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

54-årig død efter gaseksplosion i Virum

Den 54-årige mand, der i morges nåede at flygte fra en brand efter en gaseksplosion i sin lejlighed i Virum, er død af sine kvæstelser. Der var angiveligt tale om et selvmordsforsøg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens

Brandfolkene kæmpede i flere timer med den voldsomme brand, der raserede det meste af opgangen. - Foto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En 54-årig mand mistede i dag livet efter en voldsom gaseksplosion i hans lejlighed i Dahliahaven i Virum nord for København.

Hele ejendommen er efter eksplosionen farlig af opholde sig i, og beboerne i de fem øvrige lejligheder er blevet evakueret og genhuset hos familie eller venner.

Flygtede svært forbrændt
Eksplosionen skete tidligt i morges, og den 54-årige mand flygtede efterfølgende svært forbrændt hen ad gaden.

Han blev samlet op af en ambulance flere gader fra stedet og bragt til hospitalet, hvor han i løbet af formiddagen døde af sine kvæstelser.

Brandfolk kæmpede i flere timer med branden efter eksplosionen, der var så kraftig, at dele af vinduespartierne fløj 30-40 meter væk.

Tyder på selvmord
Ifølge politiet tyder meget på, at der er tale om selvmord.

»I de foreløbige undersøgelser er der ikke fundet nogle defekter i gasinstallationerne, og efter alt at dømme er der tale om selvmord«, siger vagthavende ved Lyngby Politi, Højgaard Kristensen.

Politiet vil ikke fortælle mere om det formodede selvmord af hensyn til de pårørende.

Først i løbet af de næste par dage kan politiet og Hovedstadsregionens Naturgas' teknikere fortælle mere om den præcise årsag til eksplosionen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu