0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsker: Udvisninger vor tids jødesager

Islandsk historiker - der fik statsministeren til at sige undskyld for Danmarks udvisning af jøder til Nazityskland - mener at samme tragedie kan ske igen. Nu med iranere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»De sager, jeg har undersøgt vedrørende jøder, der blev sendt i døden af danske embedsmænd, minder uhyggeligt meget om forfulgte iraneres situation i dag. Der sendes fortfarende mennesker, der frygter for deres liv, til Iran«.

Sådan skriver den islandske historiker Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson i Politikens Kronik i dag på baggrund af sin gennemgang af en asylsag om den iranske flygtning Reza.

Reza har fået afslag på asyl i Danmark.

Statslig undersøgelse
Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson kom i 1998 med oplysninger om jøder, som omkom i de nazistiske udryddelseslejre, efter at det danske samfund havde afvist dem. Det fik den daværende SR-regering til at sætte en statslig undersøgelse i gang. Undersøgelsen blev færdig i år og bekræftede, at udvisninger af mindst 19 jøder skete på dansk initiativ.

På den baggrund gav statsminister Anders Fogh Rasmussen det jødiske folk en undskyldning.

Mange ligheder
Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson siger til Politiken, at han efter gennemgang af Reza-sagens akter kan se »utrolig mange ligheder med jødesagerne«.

Han peger på, at Rezas dokumenter af de danske myndigheder vurderes at være falske - vurderingen er foretaget af en hemmelig kilde i Iran, som det danske udenrigsministerium støtter sig til. Men den islandske historiker mener ikke, man kan fæste meget lid til vurderingen fra en ikke-myndighedsperson i et land som Iran. Og at det kan være meget vanskeligt at vurdere en sådan persons habilitet i et land gennemsyret af stikkere.

Og så mener han generelt, at danske embedsmænd tager fejl, når de ud fra muligvis forfalskede papirer i en asylsag slutter, at så har flygtningen nok ikke talt sandt om sig selv.

»Vi kender det langt tilbage i tiden, at mennesker på flugt desperat prøvede at skaffe papirer, der kunne styrke deres sag - om nødvendigt også uægte. Når de så blev afvist på det grundlag og sendt tilbage, så blev de slået ihjel af styret. For der var jo nogen efter dem«, siger Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson.

Regler efter skandale
Underdirektør i Udlændingestyrelsen, Anni Fode, understreger, at der siden 1996 har eksisteret et detaljeret regelsæt for, hvordan Udenrigsministeriet skal udvælge lokale kilder og føre tilsyn med dem.

Regelsættet blev lavet, efter at den serbiske advokat Igor Pantelic havde hjulpet Udenrigsministeriet med at vurdere ægtheden af eksjugoslaviske asylansøgeres papirer - indtil hans medlemskab af en ekstrem, serbisk organisation blev afsløret. Sagen udløste skandale i Udenrigsministeriet for ti år siden.

Anni Fode peger på, at det i en række lande kan være nødvendigt at hemmeligholde disse kilders identitet. Og understreger, at asylsager ikke alene afgøres på grundlag af, om papirerne vurderes som ægte eller ej.

Undergravende virksomhed
Men advokaterne må altså helt stole på, at I og Udenrigsministeriet har helt styr på de hemmelige kilder, der i de forskellige lande vurderer asylsøgeres papirer?

»Ja, man må sige, at der er et behov for at beskytte de kilder. For det kan jo opfattes som undergravende virksomhed i landet, og så kan de blive udsat for repressalier, hvis deres identitet bliver kendt. Og det er korrekt, at så kan man ikke komme i direkte kontakt med dem - men der kan stilles supplerende spørgsmål«, siger Anni Fode.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce