0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyrup: Hedegaard opgiver miljøkamp for let

Miljøministeren anbefaler de danske EU-parlamentarikere at stemme ja til ny kemikalielov i morgen, selv om lovteksten er blevet dårligere for miljøet. Poul Nyrup (S) mener, ministeren giver op for let.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Birch Anders
Foto: Birch Anders

Selvom EU's nye kemilov ikke vil være god for miljøet. Alligevel anbefaler miljøministeren de danske EU-parlamentarikere at stemme ja til ny kemikalielov - Foto: Anders Birch

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I et sidste forsøg på at få de danske EU-parlamentarikere til at godkende en ny kemikalielov har miljøministeren sendt et brev ud, hvor hun advarer dem mod at stemme nej ved en afstemning i morgen.

»Reach må ikke falde på gulvet nu, og enhver udskydelse til efter nytår ville efter min bedste overbevisning risikere at give modstanderne af et stærkt Reach fornyet vind i sejlene«, skriver Connie Hedegaard (K) i et brev, der er det andet i rækken på få dage.

Værre alternativ
Miljøministeren indrømmer, at den seneste aftale mellem socialdemokraterne, de liberale og de konservative i parlamentet ikke er så god for miljøet, som hun gerne havde set. Hun frygter dog, at alternativet er værre.

»Vi risikerer, at man ender med en dårligere aftale. Nassauer (konservativ ordfører, red.) har sagt, at han er klar til gå tilbage til en dårligere aftale, hvis dette kompromis ikke bliver vedtaget«, siger Connie Hedegaard til Politiken.

Færre krav til virksomheder
Aftalen mellem de tre største grupper i parlamentet laver ikke om på, at det i fremtiden bliver virksomhederne og ikke myndighederne, der skal bevise, at de kemikalier, de bruger, er ufarlige.

Men aftalen stiller færre krav til virksomhederne om data for de 20.000 kemikalier, som anvendes i mængder på mellem 1 og 10 ton om året. En ændring, som den svenske miljøminister Lena Sommestad kalder »utilstrækkelig« i et brev til de svenske parlamentarikere.

»Konsekvensen af et kraftigt udvandet Reach bliver, at regeringens og Riksdagens miljøkvalitetsmål om et giftfrit miljø ikke kan nås inden for overskuelig tid«, skriver hun.

Hedegard opgiver for let
De nordiske medlemmer af den socialdemokratiske gruppe i parlamentet er imod aftalen, og Poul Nyrup Rasmussen synes, at Hedegaard giver for let op i forhold til den svenske kollega.

»Det er for tidligt og ikke korrekt at lægge sig ind på laveste fællesnævner. Vi presser på til det sidste«, siger han og henviser til, at det er lykkedes at få de franske socialdemokrater med.

Miljøminister Connie Hedegaard afviser Nyrups anklager som »politisk fnidder«. Hun understreger dog, at den danske regering bakker op om de forbedringer, det kan lykkes Nyrup at få igennem i parlamentet.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu