0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Berndtson får sin vilje hos de borgerlige

Kommende overborgmester Ritt Bjerregaard nægtede Winne Berndtson en plads i teknik- og miljøudvalget. Men nu får Berndtson alligevel en plads, fordi hun støtter højrefløjen. Konservativ afviser, at der er tale om en belønning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den snart forhenværende socialdemokrat Winnie Berndtson får nu alligevel den plads i teknik- og miljøudvalget i Københavns Borgerrepræsentation, selv om Københavns kommende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) egentlig havde nægtet hende den.

Det sker efter Winnie Berndtson i går meddelte, at hun træder ud af Socialdemokraterne for i stedet at støtte blokken af højre-partier i konstitueringen i hovedstaden.

Ingen belønning
Men der er ikke tale om, at hendes støtte er blevet købt af højrefløjen, siger den konservative Mogens Lønborg, som med Berndtsons støtte har udsigt til en borgmesterpost.

»Hun får ikke en belønning. Ikke ud over den post, hun gerne ville have i Miljø- og forsyningsudvalget«, siger Mogens Lønborg til Ritzau.

Partiskadelig virksomhed
Ritt Bjerregaard blev orienteret om Berndtsons beslutning sent i aftes, og var meget overrasket. Hun mener, at Winnie Berndtsons beslutning tangerer partiskadelig virksomhed.

»Det er klart, at når man melder sig ud efter et valg og sørger for, at de borgerlige partier får en borgmesterpost, så ser det ikke pænt ud«, siger Ritt Bjerregaard.

Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) siger, at Winnie Berndtsons beslutning sandsynligvis betyder, at den unge socialdemokrat Thor Grønlykke ikke får socialborgmesterposten.

For nu bliver det Dansk Folkeparti, som kommer til at bestemme, hvem der skal have borgmesterposten.

Intern kritik
Men internt hos Socialdemokraterne er der dog også kritik af Ritt Bjerregaard. Det mangeårige medlem af borgerrepræsentationen Jette Bergenholz Bautrup (S) siger, at Winnie Berndtsons beslutning kunne have været undgået, hvis Ritt Bjerregaard havde lyttet til hendes ønske om at få en plads i miljø- og forsyningsudvalget.

»Det var et meget lille ønske, som man burde have kunnet indfri. I stedet ser vi nu, at det hele sejler«, siger Jette Bergenholz Bautrup til Ritzau.

Magtfordelingen tilbage
Med beslutningen om at støtte de borgerlige foretager Winnie Berndtson det samme spring, som venstremanden Wallait Khan tidligere har gjort.

Mogens Lønborg var ude med skarp kritik af Wallait Khan, da denne tog sine stemmer og gik over til socialdemokraternes fløj. Nu sker det modsatte - men det er helt i orden, mener han.

»Det afgørende er, at magtfordelingen, som vælgerne har bestemt den, nu er genoprettet. Det grundlag, vi bør konstituere os på, er det grundlag, vælgerne gav os den 15. november. Og det ser det forhåbentlig ud til, det kan blive«, siger han til Ritzau.

Ingen kommentarer til forløbet
Mogens Lønborg vil ikke kommentere, om han har haft møder med Winnie Berndtson op til hendes skifte, lige som han heller ikke vil fortælle om sin mødeaktivitet i dag.

»Jeg har ikke lyst til at sige så meget lige nu. Jeg vil slet ikke kommentere forløbet«, siger Mogens Lønborg til Ritzau.

Winnie Berndtson, der i indeværende valgperiode er miljø- og forsyningsborgmester, røg ind i et politisk stormvejr, da hun var med til at ansætte sin tidligere kæreste som direktør for Miljøkontrollen. En beslutning, som siden fik statsamtet til at erklære hende inhabil.

Foruden Winnie Berndtson har også Finn Rudaizky meldt sig ud af Socialdemokratiet.

Først i dag tager han stilling til, om han vil støtte de borgerlige, det vil dog ikke flytte flere borgmesterposter i borgerrepræsentationen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce