0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jyllands-Posten til Saudi-Arabien: Vi beklager

I et åbent brev til Saudi-Arabien forsøger Jyllands-Postens chefredaktør igen at forklare avisens Muhammed-tegninger. Avisen gentager, at det ikke var meningen at krænke nogen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Ærede borgere i Kongedømmet Saudi-Arabien. Tillad mig denne mulighed for at korrigere nogle misforståelser omkring de tegninger af profeten Muhammed, som nu har ført til en boykot af danske varer i Deres land«.

Sådan indledes et åbent brev fra Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste til borgerne i Saudi-Arabien, hvor avisen endnu engang forsøger at forklare den ømtålelige sag i kølvandet på tegningene af profeten.

Ingen kampagne mod muslimer
I brevet afviser Juste, at der er tale om en tilrettelagt anti-muslimsk kampagne fra avisens side:

»Tegningerne blev bragt for fire måneder siden som led i en dansk debat om ytringsfrihed - en rettighed, som vi sætter højt i Danmark. Initiativet er blevet udlagt som en kampagne mod muslimer i Danmark og verden over. Det må jeg kategorisk tilbagevise«, skriver Carsten Juste.

I brevet, som kan læses på både arabisk og dansk på avisens hjemmeside, skriver Juste, at den kraftige reaktion i en række muslimske lande ikke var tilsigtet:

»Det var ikke vores hensigt at krænke nogen på deres tro. At det alligevel er sket, var altså utilsigtet. Det har vi beklaget mange gange i løbet af de seneste måneder«, skriver Juste og understreger:

»Vi er kede af, at sagen har nået det nuværende omfang«.

I positiv ånd
Juste har tidligere i sin egen avis såvel som i andre medier beklaget sagen.

Han understreger i brevet, at avisens ledelse har »gennemført møder med repræsentanter for det muslimske samfund i Danmark. De har fundet sted i en positiv og konstruktiv ånd, ligesom vi også på anden måde søger at etablere en givende dialog med de danske muslimer«.

Ingen undskyldning
I en leder fra oktober, der ligeledes blev oversat til arabisk, afviste Jyllands-Posten, at man ville trække tegningerne tilbage:

»Det ligger i avisens og i den frie debats natur, at der altid kan være nogle, der føler sig krænkede over de emner, der drøftes, men religion og tro er ikke magiske ord, der sætter den demokratiske debat ud af kraft. Derfor kan der hverken blive tale om at undskylde eller 'trække tilbage'«, skrev lederskribenten.

I flere arabiske lande har store butikskæder fjernet danske varer fra hylderne, mens oprørte borgere har protesteret i gaderne. Flere lande har endvidere indkaldt de danske ambassadører til samtaler.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden