0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ulandsbistand betaler for danske FN-arbejdspladser

Det er en rigtig god forretning for Danmark, når endnu en FN-organisation nu flytter til landet. Men pengene til flytningen bliver trukket fra den danske bistand til verdens fattigste.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens

FN-bygningen i New York. I løbet af det næste år flytter en afdeling med 120 arbejdspladser fra New York til København. - Arkivfoto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I løbet af det kommende år flytter FN-organisationen United Nations Office for Project Services (UNOPS) med sine 120 arbejdspladser fra New York til København.

Det betyder fremtidige store millionindtægter for Danmark. Alligevel bliver regningen for selve flytningen på cirka 80 millioner kroner trukket fra den danske ulandsbistand.

Millionindtægter for Danmark
Danmark huser allerede en række FN-organisationer med samlet set over 700 ansatte, og København er i dag verdens sjette største FN-by. Og det er en rigtig god forretning for det danske samfund, viser en rapport, som Udenrigsministeriet fik udarbejdet sidste år i september.

For nok koster det hvert år den danske stat 137 millioner kroner i tilskud til husleje og drift af FN-organisationerne.

Men deres tilstedeværelse giver samtidig merindtægter for Danmark på 383 millioner kroner om året. Altså knap en kvart milliard netto ned i danske lommer - blandt andet i kraft af danske virksomheders leverancer til organisationerne.

Kritik af at bruge ulandspenge
På den baggrund finder formanden for Udenrigsudvalget, SF'eren Steen Gade, det ikke rimeligt, at det er den danske ulandsbistand, der skal betale regningen, når FN-organisationerne flytter til Danmark.

»Det ville have klædt regeringen, hvis man havde fundet pengene til flytteregningen et andet sted end på bistanden til verdens fattige lande«, siger han.

Men udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) afviser kritikken.

»Flytningen af UNOPS handler først og fremmest om at gøre FN mere effektivt. Og en mere effektiv udnyttelse af FN's ressourcer betyder, at vi kan lave mere fattigdomsbekæmpelse«, siger udviklingsministeren og glæder sig over, at flere og flere FN-arbejdspladser finder vej til København, primært fra New York:

»Vi er, ganske enkelt, mere effektive i København, og det ønsker man fra FN's side at nyde godt af«.

Færre penge fra Danmark i bistand
Ulla Tørnæs understreger, at det altid har været praksis, at ulandsbudgettet finansierer flytteomkostningerne, når FN-organisationer flytter til Danmark. Og det erkender Steen Gade.

»Men under tidligere regeringer voksede ulandsbistanden år for år. Nu har vi en regering, som i årevis har skåret i bistanden. Og det gør altså en forskel«, siger Steen Gade.

Ifølge Ulla Tørnæs vil de 80 millioner blive fundet et sted på bistandsbudgettet, hvor det ikke vil komme til at gå ud over konkrete projekter.

Projekter strander
Eksempelvis er der hvert år planlagte projekter, som af den ene eller anden årsag ikke bliver til noget - hvilket medfører en pulje af »uforbrugte midler«, som det hedder.

Udviklingsministeren er ikke i tvivl om, at det i sidste ende vil komme de fattige lande til gavn, at Danmark bruger 80 millioner ulandskroner på en FN-flytning.

»Jeg er sikker på, at den effektivisering, der kommer ud af, at UNOPS flytter hertil, vil blive langt mere end 80 millioner kroner værd for udviklingslandene«, siger Ulla Tørnæs.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce