0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arabisk kom aldrig på gymnasiernes skoleskema

Ingen af landets 150 gymnasier tilbyder undervisning i arabisk. Undervisningsministeren vurderer, at sproget vil finde vej til skole-skemaerne af sig selv, men det tvivler gymnasielærerne og rektorerne på.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas

I dag er der 6.000 unge indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen fra 16 til 19 år, men om ti år er der 18.000 i gruppen. - Foto: Thomas Borberg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Gymnasiereformen åbnede muligheden for at tilbyde arabisk som valgfrit sprog, men ingen af landets 150 gymnasier har sat arabisk på skoleskemaet.

Både undervisningsministeren, gymnasielærerne og rektorerne er ellers enige om, at det ville være en stor fordel med studenter med kendskab til arabisk sprog og kultur i disse Muhammedtider.

»Hvis vi gerne vil have bedre forståelse mellem den arabiske verden og Danmark, så er det fint, hvis nogle danske statsborgere i skolen har fået finpudset deres arabisk, så de kan fortælle, at der ikke er så slemt i vores samfund, som nogle tror«, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Han understreger dog, at åbningen for arabisk i gymnasiet var gennemført længe før Muhammedkrisen.

Valgfag
Arabisk blev introduceret som valgfag i forbindelse med gymnasiereformen, som trådte i kraft sidste sommer, sammen med tyrkisk, japansk og kinesisk.

Japansk og kinesisk er kommet på skoleskemaet på nogle gymnasier, men det er stadig ikke muligt at vælge tyrkisk og altså arabisk.

»Vi har behov for folk, der har forstand på både arabisk sprog og kultur. Det har Muhammedkrisen vist os«, siger formand Peter Kuhlman, Gymnasieskolernes Rektorforening.

Tyrkisk eller arabisk baggrund
I første række henvender de valgfri sprog sig til elever med arabisk, tyrkisk, japansk og kinesisk baggrund.

»Dem er der ikke så mange af endnu, fordi de store ungdomsårgange af indvandrere endnu ikke er nået i gymnasiealderen, og så er gymnasiefrekvensen blandt indvandrerunge ikke så stor. Men det billede vil ændre sig i de kommende år«, siger Bertel Haarder.

I dag er der 6.000 unge indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen fra 16 til 19 år, men om ti år er der 18.000 i gruppen.

»Mange af dem vil have tyrkisk eller arabisk baggrund. Derfor skal vi ikke fortvivle, selv om der ikke er oprettet hold endnu«, siger undervisningsministeren.

Vil du gøre noget for at skubbe til udviklingen?

»Jeg vil ikke fortage mig noget, fordi japansk og især kinesisk er en succes. Og jeg er helt sikker på, at arabisk og tyrkisk nok skal komme. Det er et nyt tilbud, og vi ved, at der vil komme en stigende tilstrømning af elever, som har mulighed for at tage arabisk og tyrkisk. Og så skal det nok ende med, at holdene bliver oprettet«, siger Bertel Haarder.

Flere sprog, tak
I Gymnasieskolerne Lærerforening tvivler formand Gorm Leschly på, at der i årene fremover vil være stor søgning til arabisk.

»Der er elevgrundlag på flere af de storkøbenhavnske gymnasier, men heller ikke der har det været muligt at oprette arabisk som valgfrit sprog«, siger Gorm Leschly.

Han mener, at forklaringen på den manglende arabiskundervisning også findes i, at gymnasiereformen satte fokus på naturfagene.

»Det er gået ud over sprogfagene. Det har konsekvenser, hvis en elev vælger arabisk som valgfag, så kan vedkommende ikke vælge for eksempel tysk eller fransk«, siger Gorm Leschly.

Den pointe er rektorerne enige i.

»Ministeren bliver nødt til at se på den indsnævring af sprogfagene, som gymnasiereformen har betydet. Ellers ender vi med, at der hovedsageligt bliver engelsk, tysk og fransk tilbage. Og vi har behov for at udvide antallet af sprog«, siger Peter Kuhlman, der peger på, at også russisk næsten er forsvundet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce