0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pia Kjærsgaard sur over konservativ appel om dialog

Den konservative frontfigur Connie Hedegaard efterlyste respekt, tolerance og dialog i Muhammedkrisen i et debatindlæg i Politiken. Det konservative bagland bakker op, men Pia Kjærsgaard er uenig.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dansk Folkeparti har intet tilovers for miljøminister Connie Hedegaards (K) ønske om mere dialog, respekt og tolerance i Muhammedsagen. Det er der allerede til overflod, lyder det fra partileder Pia Kjærsgaard (DF).

»Vi vil så gerne forstå. Vi vil så gerne have dialog, vi vil så gerne vise respekt, vi vil så gerne være tolerante over for anderledes tænkende. Det synes jeg faktisk, vi er verdensmestre i. På det punkt synes jeg ikke, der mangler noget som helst«, siger Pia Kjærsgaard og fortsætter:

»Jeg mener, at Connie Hedegaard er gået totalt galt byen, hvis hun mener noget som helst andet. Og det har jeg en mistanke om, at hun gør«.

Personligt PR-stunt
Partilederen ser nærmere gårsdagens debatindlæg i Politiken som et personligt PR-stunt.

»Hun forsøger med jævne mellemrum at blande sig i debatten, og jeg ved ikke til fordel for hvem. Det er tilsyneladende ikke til fordel for regeringen«, siger Pia Kjærsgaard, der bakker statsministerens linje fuldstændig op.

En rundspørge, som Politiken har foretaget blandt Venstres og Konservatives kredsformænd, viser stor uenighed mellem regeringspartierne om den retorik og kurs, der skal anvendes i Muhammedsagen.

De konservative kredsformænd foretrækker en mere forsonlig kurs og mindre grøftegravning, mens Venstres kredsformænd bakker solidt op bag statsministeren.

»I bund og grund er vi enige om målsætningen, men der kan være forskellige måder at udtrykke det på. Det konservative bagland ønsker måske en lidt anden tone end den, statsministeren har brugt«, siger næstformand Carina Christensen fra den konservative folketingsgruppe.

Kritik af grøftegravning
Connie Hedegaard (K) kritiserede, at Muhammedsagen bruges til at grave grøfter og skabe indenrigspolitisk splid. Hun påpegede blandt andet, at en kamp om ytringsfrihed skal kunne føres uden angreb på dem, som ser sagen anderledes end en selv.

Anders Fogh Rasmussen (V) gik sidste søndag i Berlingske Tidende hårdt til angreb på virksomheder, kulturparnasset og medierne for ikke at stå vagt om ytringsfriheden.

Skaber ikke ro
»Anders Fogh Rasmussen skulle få styr på sagen udadtil, før han kritiserer. Det skaber ikke ro, at han går ud for at kritisere erhvervslivet. Man skal finde en løsning andre steder. Det gælder i princippet også kritikken af kulturlivet og medierne«, siger Lars Bo Christensen (K), kredsformand i Give.

Venstrebaglandet står bag Fogh.

»Jeg er ikke overrasket over, at de konservative vil markere sig. Regeringssamarbejdet kan sagtens holde til det. Jeg synes, at Fogh har klaret det fantastisk«, siger kredsformand Torben Winther Janum (V) fra Frederikshavn.

Indenrigspolitisk fnidder
Den konservative partitop ser ingen splid mellem miljøministeren og den øvrige regering, men opfordrer til sammenhold

»Der demonstreres fortsat i gaderne i de muslimske lande, og diplomatiets indsats kører med uformindsket styrke for at redde Danmark gennem den svære tid. Jeg vil opfordre alle til at stå sammen og undgå, at indenrigspolitisk fnidder kommer til at dominere dagsordenen. Det er situationen alt for alvorlig til«, siger Bendt Bendtsen (K) i en skriftlig udtalelse.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce