0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

35.000 danskere syge af stress hver dag

Stress er årsag til op mod en fjerdedel af al sygefravær og koster årligt otte milliarder kroner i sygedagpenge. HK savner politisk arbejdsmiljøperspektiv.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, viser, at 62 procent af beskæftigede danskere har følt sig stressede inden for den seneste måned.

Og 15 procent - svarende til næsten hver sjette - svarer ja til spørgsmålet: »Sker det, at du må melde dig syg på grund af arbejdspres eller stress?«.

Ifølge Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser er stress årsag til helt op mod en fjerdedel af sygefraværet i Danmark.

Kolossalt samfundsproblem
Hvis det sættes i relation til Beskæftigelsesministeriets officielle analyser af det danske sygefravær, tegnes et billede af et kolossalt samfundsproblem: 35.000 danskere er sygemeldte hver dag på grund af stress, og det koster årligt arbejdsgiverne og det offentlige otte milliarder kroner alene i sygedagpenge.

Dertil kommer enorme udgifter til behandling af de sygdomme, som stress fører med sig. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stress en af de aller væsentligste kilder til sygdom i 2020.

Ifølge Tage Søndergaard Kristensen, professor på Arbejdsmiljøinstituttet med speciale i stress og psykisk arbejdsmiljø, kan 10-12 procent af danskerne betegnes som kronisk stressede.

Tager lang tid at helbrede
Det vil sige, at de stort set er stressede hver eneste dag. Og de kronisk stressede har stor risiko for at blive regulært syge og få et markant dårligere liv.

»Det tager rigtig, rigtig lang tid at lappe sig selv sammen, når man bryder sammen. Det kan tage halve og hele år. Det er meget møjsommeligt. Og når disse mennesker efterfølgende vender tilbage til arbejdspladsen, kan de ofte overkomme meget lidt. Der skal ikke meget til at vælte læsset anden gang, og det kan risikere at hænge ved resten af deres liv«, siger Tage Søndergaard Kristensen.

Forebyggelse prioriteres ikke højt nok
HK-næstformand Mette Kindberg savner i høj grad et arbejdsmiljøperspektiv i Velfærdskommissonens arbejde og den politiske debat om velfærdsreformer.

»Når man satser på at få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet, skal man jo også sikre sig, at der er et arbejde, de kan holde til. Det hænger ikke sammen, at man bare skal have flere i arbejde. Hvad nytter det, hvis vi alle sammen går ned med flaget«, spørger Mette Kindberg, som mener, at samfundet satser alt for lidt på forebyggelse af stress.

/ritzau/

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce