0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Højskoler raser over lovforslag

Efter tre år er den nye højskolelov klar. Den skulle hjælpe højskolerne ud af krisen, men det gør den ikke, siger forstanderne. Politikere kalder forslaget et søm i ligkisten.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jubelscenerne udeblev, da undervisningsminister Bertel Haarder (V) kom med det lovforslag, som højskolerne håbede ville sikre dem nye overlevelsesmuligheder. Både politikere og højskolefolk giver indholdet en hård medfart.

»Lovforslaget ligger langt fra de forslag og intentioner, som regeringens højskoleudvalg havde. Højskolerne skulle påtage sig nye opgaver, men det blev kun til ét forslag«, siger Helga Kolby Kristiansen, formand for Folkehøjskolernes Forening.

Ti tiltag
Højskolerapporten anbefalede ti tiltag, som kunne hjælpe skolerne ud af krisen, heriblandt lavere elevbetaling, kompetencegivende uddannelse, og tilskud til unge uden uddannelse.

Men ifølge lovforslaget bliver højskolernes mulighed reelt kun, at eleverne under højskoleopholdet kan tage en kompetencegivende uddannelse på en anden skole, f.eks. et hf-enkeltfag på VUC.

»Jeg er glad og stolt over, at de laver samarbejde med uddannelsessystemet, som vi anbefalede. Men når det er sagt er lovforslaget langtfra nok til at redde højskolerne«, vurderer Carl Holst (V), formand for højskoleudvalget og amtsborgmester.

Bertel Haarder forklarer, at situationen ikke er til at øge standarden.

»Alligevel har højskolerne, som det eneste område fået flere penge«, siger Bertel Haarder:

»Jeg har ikke glemt nogen af ønskerne, men skulle nå fristen for i år. For vi der har kæmpet for en bedre lov, øger surhed ikke lysten til at tage sagen op igen«.

Efterlyser anerkendelse
Forstander på Askov Højskole, Henning Dochweiler, efterlyser mere politisk anerkendelse end penge.

»Den voldsomme udpining af højskolerne fortsætter. Askov vil overleve ved at bøje sig med tidsånden, men min bøjelighed strækker sig ikke længere. Det er benhårdt at holde fast, når skolerne bliver ringeagtet politisk«, siger Henning Dochweiler.

Han tager nu en personlige konsekvens af det manglende skulderklap og siger op.

»Højskolerne er presset ind i effektivitetsjaget med hurtigt igennem systemet, SU-præmier til de hurtige og straf til de, der tager på højskole. Politikerne vil ikke den traditionelle højskole, så hvorfor melder de det ikke klart ud?«, spørger han.

Også Socialdemokraterne savner, at regeringen anerkender højskolerne.

Udsultningsstrategi
»Unge har brug for et signal om, at højskolerne ikke er spild af tid. Jeg tror, regeringen har valgt en udsultningsstrategi, hvor de lader de svageste dø og bygger så på de stærke. Det eneste de har leveret er en pind i højskolernes ligkiste«, siger Kim Mortensen (S), medlem af Folketingets Uddannelsesudvalg og tidligere højskoleforstander.

Efter påske vil partiet komme med et udspil til, hvordan højskolerne kan få flere elever.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce