0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Færre unge vestjyder går efter den hvide hue

Der er en markant forskel på, hvor mange unge der kommer i gymnasiet på landet og i byerne. Kløften kan vokse, hvis det tiende skoleår bliver rettet mod erhvervsuddannelserne, mener eksperter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er gang i eleverne i 9. klasse på Videbækskolen i Ringkjøbing Amt men de holder sig tilbage, når det gælder om at søge videre til gymnasiet. Foto: Rasmus Baaner

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I Hellerup spørger man, hvilket gymnasium unge skal på; i Vestjylland spørger man, om unge skal på gymnasiet.

Kulturforskellen mellem storbyen og landet viser sig i en markant forskel på, hvad de unge skal efter 9. klasse.

Når sommerferien slutter, sender Ringkjøbing Amt lidt under hver femte elev på en gymnasial uddannelse efter 9. klasse, mens næsten hver anden i Frederiksberg Kommune tager springet.

»Unges uddannelsesvalg er stærkt farvet af, hvilken uddannelse forældrene har. Derfor tager langt flere unge i højtuddannede områder som København og Frederiksborg Amt en gymnasial uddannelse end i Vestjylland«, forklarer Niels Rosendal Jensen, som er institutleder på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Vestjysk beskedenhed
På Ringkjøbing Gymnasium beklager rektor Tonny Hansen den geografiske skævvridning:

»Vi kæmper mod den vestjyske beskedenhed. Unge siger, at hvis min far er håndværker, så er det også godt nok til mig. Samfundet har også brug for håndværkere, men hvis man kan mere, forpligter evnen«, siger han.

Intelligensreserve
I Ringkjøbing Amt er karaktererne på de gymnasiale uddannelser over landsgennemsnittet, mens frafaldet er lavere. Derfor mener Tonny Hansen, at der er en god portion intelligensreserve i Vestjylland.

»Vi får kun toppen af kransekagen fra folkeskolen. Herude gennemgår unge hele uddannelsesspekteret fra at gå i lære til handelsskolen, når de vælger uddannelse. Jeg så hellere vores gennemsnit faldt lidt mod til gengæld at få bredde på eleverne«, siger rektoren.

Bornholmere ligger også lavt
Forskellene mellem land og by udjævnes en smule efter 10. klasse, selv om der stadig er et stykke vej igen, før jyderne har halet ind på københavnerne.

I alt kommer 34 procent unge på en gymnasial uddannelse i Ringkjøbing Amt mod 57 procent på Frederiksberg. Også Sønderjyllands Amt og Bornholm er bundscorere med under en tredjedel elever, der fortsætter i gymnasiet.

Både på landet og i byerne vælger cirka en tredjedel af eleverne i 10. klasse at gå videre til en gymnasial uddannelse.

Større selvtillid
Ungdomsuddannelsesvejleder i Ringkjøbing Amt Michael Engstrøm advarer derfor om, at det vil give et hul i uddannelsessystemet, hvis regeringen gør alvor af sine planer om at nedlægge 10. klasse.

»10. klasse med brobygning til gymnasiet giver afklaring og et indblik i andre muligheder, end eleverne kender hjemmefra. Samtidig modner de og bliver bedre fagligt, så de får større selvtillid til at vælge uddannelse«, siger han. Både han og Tonny Hansen mener, at det i høj grad er et spørgsmål om oplysning til forældrene omkring mulighederne med de gymnasiale uddannelser, da det ofte er moderen i en familie, der bestemmer barnets uddannelse.

»Der ligger et stort oplysningsarbejde, som alle må løfte for at dreje udviklingen. Vi har fået fremgang ved at besøge skoler, holde informationsmøder for forældrene og frem for alt tydeliggøre, hvad en studentereksamen egentlig kan bruges til«, siger Tonny Hansen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce