0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Taxachauffører retter sig efter nye regler

Taxachaufførerne har tilsyneladende lagt boykotplanerne på hylden og i stedet indstillet sig på at følge de nye 'holderegler' i Københavns Lufthavn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas

Der er indtil videre ingen tegn på, at taxachaufførerne i dag boykotter udenrigsterminalen i Københavns Lufthavn. - Arkivfoto: Thomas Borberg.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Passagerer, der skal bruge en taxa fra udenrigsterminalen i Københavns Lufthavn i dag, behøver indtil videre ikke at bekymre sig. Lufthavnen melder til Ritzau, at situationen fra morgenstunden ser helt normal ud.

Det ser derfor ud til, at boykotten af udenrigsterminalen, som taxachaufførerne har varslet i dag og i morgen i protest mod de nye holderegler, er blevet lagt på hylden.

Passagerchef Susanne Frank, Københavns Lufthavn, håber dermed, at passagererne helt vil kunne slippe for problemer i forbindelse med striden.

»Situationen ser normal ud, og der er de taxaer, der skal være. Så vi er glade«, siger Susanne Frank, godt en time efter at de nye taxiregler i lufthavnen var trådt i kraft, til Ritzau.

Retter sig efter de nye regler
Selv om chaufførerne tydeligt har været utilfredse med de nye holderegler, der fra i dag er gældende i lufthavnen, ser det indtil videre ud til, at chaufførerne har valgt at acceptere dem.

»Det ser ud til, at taxaerne retter sig efter de nye regler. Det er de lige bevillingsnumre, der holder der i dag. Kun en enkelt af de over 80 taxaer havde et ulige nummer, men han havde vist ikke hørt om de nye regler«, siger Susanne Frank.

Hun erkender, at situationen fortsat vil kunne ændre sig. Omvendt peger hun på, at taxichaufførerne, hvis de ville manifestere sig, formentlig havde startet aktionen på det tidspunkt, hvor den var varslet.

Chauffører foreslår ny løsning
Ifølge de nye regler må taxier med lige tilladelsesnumre holde i lufthavnen på lige datoer, mens de ulige numre kan være der på ulige dage. Dermed ønsker man fra lufthavnens side at begrænse antallet af taxier, der holder og venter. De mange taxier har bredt sig ud over taxiområdet til gene for den øvrige trafik.

Den planlagte boykot har fra taxichaufførernes side været begrundet med, at vogne med kunder til lufthavnen kan være tvunget til at køre tomme tilbage til byen, mens andre skal køre tomme ud for at hente kunder.

I stedet for lige- og ulige-begrænsningen foreslår chaufførerne et system, hvor taxier, der afleverer kunder ved lufthavnen, har fortrinsret til at holde og vente på kunder, de kan tage med retur. På den måde vil det efter deres opfattelse blive mindre interessant at køre tom ud til lufthavnen og vente på kunder.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce