0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

S fyrer politisk ordfører

Socialdemokraternes politiske ordfører Lotte Bundsgaard er blevet fyret og afløses af Henrik Sass Larsen, oplyser flere medier.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens

Lotte Bundsgaard er færdig som politisk ordfører for Socialdemokraterne. - Arkivfoto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Socialdemokraternes politiske ordfører Lotte Bundsgaard er blevet fyret på gråt papir, oplyser flere medier.

Bundsgaard afløses af partiformand Helle Thorning-Schmidts nære støtte Henrik Sass Larsen, der hidtil har været finansordfører og den ene af to næstformænd i folketingsgruppen.

Også gruppeformand Jan Petersen har fået silkesnoren og bliver afløst af Carsten Hansen, der i formandsopgøret for et år siden støttede Helle Thorning-Schmidts modkandidat Frank Jensen, forlyder det.

Jan Petersen atter finansordfører
De nye konstellationer vil blive præsenteret ved et gruppemøde i formiddag.

Jan Petersen bliver igen sit partis finansordfører. Dermed vil han fortsat have en central placering i S-gruppen, mens der i første omgang ikke er nogen oplysninger om, hvad Lotte Bundsgaard position vil være efter gruppemødet.

Ikke skarp nok
Rokaden i S-toppen kommer efter et år, hvor især Lotte Bundsgaard har mødt kritik for sin måde at varetage jobbet som politisk ordfører.

Kritikken er taget til i takt med Socialdemokratiets nedtur i meningsmålingerne og er også kommet fra partifæller i hendes fynske bagland.

Kritikken har bl.a. gået på, at hun ikke har været skarp nok og tilstrækkeligt godt forberedt, når hun som partiets fremmeste talsmand har skulle udlægge teksten.

Gruppeformand med for lidt pondus
Tilsvarende er Jan Petersen blevet bebrejdet, at han som gruppeformand har manglet pondus og overblik.

Rokaden i folketingsgruppen vil også byde på andre ændringer. Poul Andersen, der længe har været sygemeldt, vil som gruppesekretær blive afløst af Lise von Seelen.

Også hun støttede Frank Jensen, da Helle Thorning-Schmidt blev formand, og hun kom i Folketinget efter en fintællingsgyser ved valget i februar i fjor.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce