0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trafikminister står til politiske klø

Både radikale, SF og Socialdemokratiet kræver penge til modernisering af jernbanerne - nu.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Trafikminister Flemming Hansen (K) kan godt forberede sig på at komme i krydsild, når han i løbet af de næste fjorten dage holder møde med forligsparterne Dansk Folkeparti og De Radikale om situationen på de danske skinner.

Efter en i mere end én forstand hed sommer for DSB og Banedanmark vil De Radikales trafikordfører Martin Lidegaard stille ministeren til ansvar.

Flere penge
»Det her er et vink fra trafikguderne om, at de danske anlæg er kørt så meget ned, at de risikerer at falde ned om ørene på os, hvis vi ikke tager det alvorligt. Det handler om politisk uansvarlighed gennem 30 år, og den skal der rettes op på«, siger Lidegaard til Ritzau.

Det kræver først og fremmest flere penge, og der er kun en, som har ansvaret for det, og det er ministeren og flertallet i Folketinget, siger Martin Lidegaard.

Han understreger, at det vil tage op til 10 år at få rettet fuldstændig op på problemerne hos DSB, og at det angiveligt vil koste et tocifret milliardbeløb at få det gjort.

Vil mindst tage fem år
I SF siger trafikordfører Poul Henrik Hedeboe, at partiet regner med, at der skal investeres syv milliarder på både signalsystemet og skinnerne.

»Prioriteten skal være at løse problemerne, frem for hvor meget der bruges. Nu skal der virkelig tages fat, og det vil minimum tage fem år«, siger han.

Også Socialdemokraterne holder ministeren ansvarlig for det kaos af nedbrud og forsinkelser, der hersker i togtrafikken, og som allerede fra morgenen mandag udviklede sig, da to køreledninger faldt ned.

»Transportministeren har ansvaret for, at Banedanmarks organisation ikke fungerer, fordi det ikke er kommet på plads som et selvstændig selskab. Desuden er der heller ikke tilført de fornødne midler til både at få renoveret hele skinnenettet og udskiftet hele sikringsnettet«, siger trafikordfører Poul Andersen til Ritzau.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce