UPS. DMI erkender, at der ikke blev nogen snestorm. Istedet fik vi en blød omgang harmløs sne. Her fra Hillerødmotorvejen.
Foto: MARTIN LEHMANN

UPS. DMI erkender, at der ikke blev nogen snestorm. Istedet fik vi en blød omgang harmløs sne. Her fra Hillerødmotorvejen.

Danmark

DMI om snestorms-fuser: Folk kan jo dø, hvis ikke vi varsler

DMI vil hellere varsle én gang for meget, siger kommunikationschef.

Danmark

Hvor i alverden blev snestormen af?

Adskillige danskere må til morgen undre sig over det harmløse snevejr, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i løbet af hele dagen i går varslede regulær snestorm i den østlige del af landet i nat og til morgen.

LÆS OGSÅ

»Sådan er det. Snestormen flyttede til Sverige«, siger kommunikationschefen hos DMI, Bjarne Siewertsen, til politiken.dk.

»Du har ret. Til tider rammer vi ikke«, indrømmer han.

Varsler hellere én gang for meget
Men DMI vil hellere varsle én gang for meget end en gang for lidt.

Vi advarer altså, når prognoserne antyder, at der er et farligt vejr på vej.

»Når vejrudsigten tilsiger, at lavtrykket vil ramme Danmark - full on - i anden halvdel af marts, så skal vi selvfølgelig advare danskerne om det. Folk kan dø i sådan et vejr og i sådan en trafik. Hvis ikke vi varsler om det, så er vi ikke vores ansvar voksent«, understreger Bjarne Siewertsen fra DMI.

»Vores absolut største bekymring er danskerne«, tilføjer han.

Først i aftes klokken 22.09 afblæste DMI snestormen i Østdanmark og skrev, at der kun var et varsel for snestorm på Bornholm.

På Fyn, Vest- og Sydsjælland, København og Nordsjælland blev »snestormen« ifølge DMI's varsel pludselig til »snefygning«.

»Stol helst på DMI«

Man kan selvfølgelig aldrig være sikker på vejret. Men er der grund til, at danskerne skal være ekstra påpasselige med at tro på DMI fremover?

»Man skal helst altid tro på DMI's vejrudsigter. Vi rammer ikke i første hug denne gang. Men vi advarer altså, når prognoserne antyder, at der er et farligt vejr på vej«, svarer DMI's kommunikationschef og siger, at det er svært at regne ud, når et lavtryk på 48 timer rykker sig med omkring 100 kilometer mod øst.

»Alt andet lige er det bedre at advare end ikke at advare. Vi rammer til tider ikke. Så skynder vi også at få det korrigeret«, siger Bjarne Siewertsen.

LÆS MERE

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce