Studentermedhjælpere. Djøf mener at staten bør ansætte færre studerende.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Studentermedhjælpere. Djøf mener at staten bør ansætte færre studerende.

Danmark

Studerende trækker et større læs i staten

Ministerierne har på fire år hyret 19 procent flere studentermedhjælpere. De spekulerer i billig arbejdskraft, mener Djøf.

Danmark

Der bliver stadig kortere mellem kontorpladser, som er besat af studentermedhjælpere i staten.

På fire år, fra 2008 til 2012, er antallet af studentermedhjælpere i ministerierne steget med 19 procent.

Den øgede efterspørgsel på studentermedhjælpere i staten falder sammen med, at der i de seneste år er gennemført store fyringsrunder af medarbejdere på de samme arbejdspladser.

LÆS OGSÅ Samlet set er antallet af faste medarbejdere kun steget med 4 procent i samme årrække. Det støder fagforeningen for jurister og økonomer, Djøf. »Det er jo en voldsom stigning i antallet af studiejob. Det, der er påfaldende, er, at det falder sammen med, at der samtidig har været store nedskæringer inden for staten«.

»Det kan godt give anledning til bekymring for, at der åbenbart er nogle arbejdsgivere, der spekulerer i at tage nogle studerende ind til en lavere pris frem for at prioritere de opgaver, som de vil have lavet. Og det er simpelthen helt forkert«, siger formanden for Djøf’s overenskomstforening, Lars Qvistgaard.

Studerende erstatter medarbejdere
Reelt lapper ministerierne huller efter de afskedigede medarbejdere med studerendes arbejdskraft, siger professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Studentermedhjælperne er ikke længere medhjælpere:

»Studentermedhjælperne erstatter så at sige medarbejdere i nogle kernefunktioner. Men det er uuddannet arbejdskraft, vi har med at gøre.

De kan ikke træffe de rigtige afgørelser, og det fører til dårligere service og sagsafgørelser og dårligere offentlige institutioner.

Jeg tror da, at de studerende sammen med mig vil glæde sig over, at der er flere studiejob i staten end tidligere

Derfor burde politikerne interessere sig for, om det er den rigtige måde at løse det offentliges problemer på«, siger han.



Men politikerne ser ikke noget problem i de mange studiejob.

Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser, at de studerende skal kompensere for medarbejdere i staten, der primært blev afskediget i 2011 og 2012 som led i regeringens plan ’Effektiv administration’.

Mellem 2008 og 2009 var stigningen i studiejob på 82 årsværk, men fra 2011 til 2012 var den på 67.

»Jeg køber ikke jeres præmis. Der er intet belæg for at se en sammenhæng med ’Effektiv administration’. Og jeg vil gerne slå fast, at jeg som finansminister hverken kan eller vil blande mig i, hvordan man i det enkelte ministerium eller institution sammensætter sit personale«, siger finansministeren.

Kræver for mange arbejdstimer
Fagforeningen Djøf opfordrer studerende til højst at påtage sig studiejob i 15 timer om ugen, så de kan passe deres studie ordentligt. Men Djøf kontaktes ofte af studerende, der bliver mødt med krav om, at de kan arbejde 20 timer om ugen ved siden af studiet.

Det fraråder fagforeningen, at de studerende gør, både af hensyn til arbejdsmarkedet, men også af hensyn til de studerende selv.

»Når arbejdsgiverne forventer, at de kan arbejde 20 timer om ugen, hænger det slet ikke sammen med regeringens tanker om, at de studerende skal komme hurtigere gennem studiet og prioritere det«, siger Lars Qvistgaard.

Det, der er påfaldende, er, at det falder sammen med, at der samtidig har været store nedskæringer inden for staten



Regeringen har for øjeblikket stort fokus på at speede de studerendes vej gennem studiet op.

I det forslag til en reform af SU-systemet, som uddannelsesminister Morten Østergaard (R) for nylig præsenterede, lægges der op til at begrænse mulighederne for at bruge længere end normeret tid på at gennemføre en uddannelse, blandt andet ved at kræve, at de studerende tager deres eksamener efter hvert semester.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At staten så samtidig i stigende grad efterspørger de studerendes arbejdskraft er ifølge Henning Jørgensen »faktisk lidt dobbeltmoralsk«.

Staten bør gå forrest

Det afviser Morten Østergaard. »Jeg tror da, at de studerende sammen med mig vil glæde sig over, at der er flere studiejob i staten end tidligere. Det er jo ikke sådan, at studiejob i sig selv er hæmmende for studiefremdriften. Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget man arbejder, men meget tyder på, at studiejob i moderat omfang sådan set kan være positivt for fremdriften«, siger han. Mange studerende fortæller, at de arbejder så meget, at de ikke kan gennemføre studiet på normeret tid. Vil du afvise, at det er et problem?»Først og fremmest er man på et fuldtidsstudie, og det skal man i sagens natur prioritere højest. Man skal ikke arbejde mere, end at man kan klare sine studier«. LÆS OGSÅ







Morten Østergaard afviser at indføre regler for, hvor mange timer om ugen studentermedhjælpere må arbejde for staten.

Men som arbejdsgiver burde staten gå forrest, mener professor Henning Jørgensen:

»Staten burde overveje, hvor mange timer man egentlig skal lade vores studerende have studiejob. Jeg taler ikke imod 5-10-15 timers arbejde, men det må ikke få større omfang, for så substituerer det den tid, de skulle bruge til at gøre sig færdige og blive kloge på«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce