0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Subhi har skabt fairplay i Taastrups hårde kvarter

Fredag nat er der fodbold i hallen og ingen unge på gaden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ditte Valente
Foto: Ditte Valente

U-turn. Om vinteren samles mellem 70 og 100 drenge og unge mænd hver fredag aften klokken 22 til fodbold i Gadehavehallen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en kølig aften i Taastrup, og klubleder Subhi Hassan går med fire andre unge mænd gennem Gadehavegård.

De ligner alt det, andre normalt er ængstelige ved. Unge danskere af anden etnisk herkomst, store og stærke at se til, en lidt ludende holdning og hætter over hovedet. Men der står 'U-turn storebroder' på deres trøjer, og det er helt bevidst, siger Subhi Hassan.
Storebrodertur en del af pakken

»De sidste to-tre år har der været rigtig meget, der har skabt utryghed. Når folk kom hjem fra arbejde eller gik tur med deres hunde, blev de utrygge, fordi de små rendte rundt og skreg og råbte. Så har jeg sagt til de store, at det er en betingelse for at kunne komme i klubben, at de går storebrodertur og siger til de små: »Vi er jeres storebrødre. Engang var vi kriminelle, men nu forsøger vi at gå den rigtige vej. Kom ned i klubben, kom med ud at træne og vær med til at gøre noget godt for samfundet««.

Storebrødrene går turen hver aften mellem klokken 18 og 20, og det er helt bevidst.

LÆS KAPITEL 3

»På det tidspunkt har danskerne spist aftensmad, og så skal de ud at gå med hunden. Når de ser os, kan vi vise, at de ikke skal være bange, men at de kan stole på os. Mange af drengene tænker, at danskerne er lidt racister, fordi de er bange for dem. Drengene skal holde op med at tænke sådan. På den anden side skal folk heller ikke være bange for at gå forbi en flok drenge. Det vigtigste er at tage hensyn og respektere hinanden. Det er derfor, vi går hver aften. Vi skal ikke være vagter, men skabe tryghed«.

Jakkerne er sorte med gul indskrift på, og de nye jakker er hvide med rød indskrift. Det med jakkerne er vigtigt.

»Drengene synes, det er lidt fedt med de der bandetrøjer. Nu får de en trøje på, men der står 'storebroder' på«.

Ro i vaskeriet
Det er en fredelig aften. Vi møder en dansk teenagedreng, der før ikke turde gå i kvarteret, fordi han blev mobbet. Men efter at han har været med på en weekendtur med U-turn, hvor hans plageånd var med, er hans nervøsitet væk. Et par dage senere er Subhi og drengene ude at gå igen. Der sidder tre drenge i vaskeriet.

»Hej drenge, hvad laver I?«, siger Subhi.


»Vasker tøj«, smiler en af drengene. Det gør de nu ikke. De sidder der bare. Der er en kvinde i vaskeriet, og en af drengene hilser på hende. Hun hilser igen, men drengene følger med, da Subhi siger til dem: »Kom med ud. Når I sidder her, er der nogle, der ikke tør vaske tøj«.

Til fodbold
En uge senere er scenen den samme. Omkring 20 drenge og unge mænd iklædt hættetrøjer går skulder ved skulder ad Gadehavegårds stier.

Klokken er 22, det er mørkt, og drengene kunne ved deres blotte fremtoning få de fleste til at finde en anden sti at gå hjem ad. Men de er bare på vej til fodbold, for hver fredag mellem klokken 22 om aftenen og 2 om natten er der bold i Gadehavehallen for alle i området. Arrangementet er en bragende succes.

LÆS KAPITEL 2

Mellem 70 og 100 drenge og mænd i alderen fra 12 til 25 år møder op hver gang. Det er Subhi, der står for fredagsbolden, og årsagen er ganske banal.

»Her i området har vi dem fra Gadehavegård, dem fra Charlotteager og dem fra Tåstrupgård. Når de går på gaden, kan der opstå problemer. Men fodbold er en god måde at mødes på. Hvis man spiller kamp, lærer man hinanden at kende. Hvis nogen kommer til at sparke en anden, og han siger undskyld, for det skal de, så finder han ud af, at ham den anden er sød nok alligevel«.

»Og så er det fredag aften, og i stedet for at løbe rundt på gaden eller være på stationen og gøre andre utrygge samles vi et sted. Og så kan et skridt føre dig videre til det næste. Hvis nogen fra Hedehusene er gode, og nogle fra Tåstrupgård er gode, kan jeg sæ