Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Case. 10-årige Emils mor, Dorthe Bruun, er blandt de 58 forældre og familier, som har skrevet et brev til Københavns Kommune for at råbe op om kritisable forhold i socialforvaltningen.
Foto: Lars Just

Case. 10-årige Emils mor, Dorthe Bruun, er blandt de 58 forældre og familier, som har skrevet et brev til Københavns Kommune for at råbe op om kritisable forhold i socialforvaltningen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fejl i forvaltningen: Familier med handikapbørn betaler prisen

Københavns Kommunes Handicapcenter har siden 2008 haft store problemer med at holde loven. Det går ud over hårdt pressede familier.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En nedsmeltning i en forvaltning, der skal støtte nogle af Københavns hårdest belastede familier med børn, der lider af handikap og psykiatriske diagnoser, har sin pris.

Massive fejlprocenter, alenlange ventetider og en eksplosion i antallet af klager er blandt følgerne.

Det hele startede, da Københavns Kommune i 2008 fik nyt revisionsfirma. Revisorerne fra Deloitte råbte vagt i gevær over et massivt antal fejl i sager om tilskud til familier med handikappede børn. 60-80 procent af sagerne var forkert håndteret.

»Der blev i nogle tilfælde udbetalt for meget, og der manglede dokumentation for bevillingerne«, forklarer kommunens myndighedschef, Vibeke Ries.

»Forældrene søgte, og sagsbehandleren vurderede, hvad der skulle gives, uden at indhente oplysninger fra andre parter, for eksempel skolen, lægen, hospitalet eller andre institutioner. De troede på forældrene og satte ikke for mange spørgsmålstegn«.

LÆS MERE Men den går ikke, påpegede Deloitte. Især for de ydelser, hvor staten refunderer halvdelen af kommunens udgifter, skal der grundig dokumentation til. Konsekvensen af den slags er alvorlig: Hvis det ikke er i orden, kan staten kræve sine penge tilbage. Men det er svært at rette op på. »Det er en stor øvelse at ændre en årelang praksis og metode, som har været betragtet som korrekt«, siger Vibeke Ries. Forfra på en frisk De mange fejl betyder dels, at alle nye ansøgninger skal behandles på en ny og langt mere omstændelig måde, hvor alt skal dokumenteres. Men også, at hele bunken af sager, hvor familier løbende får udbetalt ydelser, skal gennemgås på ny. »Vi starter dem så at sige forfra på en frisk og indhenter alle oplysninger«, fortæller områdechef Helle Stisen. Dette sker kort efter en stor omstrukturering, hvor fire lokale handikapcentre samles i én central enhed.

Hvis alle skulle have deres egen sagsbehandler, kan man slet ikke styre det.

»Og der i slutningen af 2010 begyndte det at tage længere tid, og sagerne hobede sig op«, siger Helle Stisen.

Ingen fast sagsbehandler
For at få bund i bunkerne indfører man et nyt system, hvor sagsbehandlingen deles op og specialiseres, så ansøgninger om bestemte typer ydelser behandles af forskellige enheder, hvor medarbejderne specialiserer sig i netop den paragraf, det handler om.

Det betyder, at familierne skal søge forskellige steder om de forskellige hjælpeydelser og ikke længere har en fast sagsbehandler.

»Vi har 26.000 borgere i vores system, og hvis alle skulle have deres egen sagsbehandler, kan man slet ikke styre det. Også fordi de enkelte sagsbehandlere kan føle sig meget presset af familierne, hvis de tager ydelser fra dem«, siger Vibeke Ries.

DOKUMENTATION

Man indfører også en ny lean-organisering, der skal strømline og skabe flow i sagsbehandlingen.

»Sagerne bliver lagt i bunker i reoler efter uger, så vi hele tiden kan følge dem fra uge 1 til 2 til 3 og så videre, og så vi kan holde sagsbehandlingstiden på 8 uger«, forklarer hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den sagsbehandler, der er på arbejde, tager sagen fra bunken og arbejder med den - så den samme borger møder konstant en ny sagsbehandler i de forskellige enheder.

Klagerne eksploderer
De 8 ugers sagsbehandlingstid er i forvejen en fordobling. Oprindelig hed det 4 uger, men da sagsbunkerne voksede, og tidsfristerne systematisk blev overskredet, besluttede forvaltningen at forlænge sagsfristerne.

Alligevel lykkes det kun at overholde sagsbehandlingsfristen i mellem hver fjerde og hver tredje sag i 2010, og i 2011 går det yderligere tilbage.

Samtidig eksploderer antallet af klager – alene fra 2010 til 2011 klages der næsten dobbelt så mange gange. Nogle af klagerne sendes videre til Det Sociale Nævn, hvor der er endnu længere sagsbehandlingstider, og Handicapcenter København erkender, at det skaber frustration.

»Vi synes, det er en demokratisk ret for borgeren at klage og spørge en anden instans. Men Det Sociale Nævn er også bagud og sidder med sager, der er 1 til 1,5 år gamle. Borgerne udtrykker håbløshed, de oplever ikke det at klage som en reel mulighed«, siger Vibeke Ries.

33 ekstra sagsbehandlere sættes ind
Først da det i 2012 viser sig, at sagspuklen stadig ikke er bragt ned, og revisionen endnu en gang fremsætter skarp kritik, sætter kommunen ind med massive ressourcer: 33 ekstra sagsbehandlere i en midlertidig taskforce skal nu høvle sagsbunkerne ned.

Og nu går det fremad. En bunke på 700 nye ansøgninger, der havde ligget ubesvaret i op til et år, er nu behandlet. Og gennemgangen af de gamle sager tager fart, der mangler nu 900.

»Vi er helt på rette spor«, siger Vibeke Ries og tilføjer: »Vi bad politikerne om hjælp, og man må anerkende, at vi får en mængde ressourcer, så jeg aldrig har været med til noget lignende«.

Mere arbejde med dialog

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvorfor oplever familierne så, at de bliver kastet rundt i et bureaukratisk inferno, hvor ingen tager hensyn til deres behov?»Jeg kan godt følge, hvis de familier er presset over at skulle forklare alting. Det kan virke meget systemteknisk«, siger områdechef Helle Stisen.

»Det er noget, vi skal tage alvorligt. Vi er nået ufatteligt langt med grundkvaliteten i sagerne - nu skal vi arbejde med mere dialog«, lover hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden