Vinter. Der er stille på Bordellet. Når året slutter, bliver der typisk længere mellem kunderne. Pigerne slapper af på sofaen - læser, tjekker Facebook og ser tv. Skøge benytter tiden til at tale i telefon med sine døtre. De har også været på Bordellet begge to.
Foto: Mie Brinkmann

Vinter. Der er stille på Bordellet. Når året slutter, bliver der typisk længere mellem kunderne. Pigerne slapper af på sofaen - læser, tjekker Facebook og ser tv. Skøge benytter tiden til at tale i telefon med sine døtre. De har også været på Bordellet begge to.

Danmark

Gensyn med Bordellet: »For tiden kan vi virkelig ikke påstå, at vi er her for pengenes skyld«

Politiken har besøgt Bordellet et år senere for at se, hvordan det er gået Skøge, Adriana og de andre kvinder.

Danmark

Jeg står på dørmåtten og ringer på.

Det er onsdag aften, klokken er 19. I december er det et år siden, jeg sidst stod her, i Bordellets indgang, og kiggede op mod overvågningskameraet. Jeg vil høre, hvordan det går kvinderne, siden artikelserien om dem blev bragt i februar. Sidste gang jeg var her, var stemningen lidt anspændt. Der havde været langt mellem kunderne i efteråret, og tonen mellem nogle af kvinderne var blevet hård.

Skøge åbner døren. Vi krammer, og jeg låser bag mig. Alting er bekendt. Den japanske vinkekat og den underlige buste står her stadig. Skøge har malet gangen, i stedet for helt mørkebrun er den nu hvid.

I 2012 fulgte jeg hverdagen på Bordellet gennem ni måneder, hvilket resulterede i en artikelserie, hvor telefondamen Skøge og seks andre kvinder fortalte om deres liv. Historierne blev efterfølgende debatteret heftigt, og jeg er nysgerrig efter at høre, hvordan kvinderne oplevede reaktionerne på det, de fortalte.

Flere kunder, tak Jeg følger efter Skøge til pigeværelset, hvor Julie, en smuk blond kvinde omkring de 30, ligger under dynerne på sofaen sammen med en kollega. Stolen til venstre for telefondamernes bord, som jeg plejede at sidde på, er væk. I stedet står der nu et stort, sort læderuhyre i klubhusstil. Jeg trækker benene op under mig og vipper ryglænet tilbage. Skøge laver kvædete og rækker mig en pakke Gajol med granatæblesmag.

En af Julies kunder har haft en hel plastikpose med lakridser med, som er blevet for gamle. Manden er svensker – »en af dem, der aldrig rigtig har fundet ud af, hvordan det fungerer med kvinder«, siger Julie. Ved hans forrige besøg kom hun til at røbe, at hun aldrig har set en rigtig elg. Nu har han været ude i skoven for at tage et elgbillede til hende, og rundt omkring i pigerummet ligger der elggaver: elgservietter, elgkrus, elgpølse.

Skøge sidder og knuger en lille pude med en elg på.

»Næste gang han kommer for at købe en halv time, synes jeg, du ikke skal kræve tusind, men elgehundrede«, siger hun.

LÆS 1. KAPITEL

Det er anden gang, hun fortæller joken. Maria griner. Hun er netop er kommet ind fra naboværelset. Her har hun den sidste time talt med en ung kvinde, der gerne vil have nogle vagter på Bordellet. Kvinden er den anden, der er til samtale i dag.

Der har været en del udskiftning på Bordellet det sidste år. Nogle af kvinderne har helt forladt branchen, andre er rykket videre til konkurrerende huse. Nye er kommet til, og et par af dem er allerede stoppet igen. I løbet af foråret har der været to voldelige afpresningsforsøg, hvor en bande forsøgte at opkræve beskyttelsespenge, og nogle af kvinderne følte sig ikke længere trygge.

Som konsekvens har Bordellet fået jerndør og nyt overvågningssystem. Også Loa, en af de unge kvinder, jeg interviewede sidste år, er stoppet. Hun har fået arbejde og kæreste og er for tiden ude at rejse.

Maria, som bestyrer Bordellet, virker til gengæld gladere og mere afslappet end sidste år. Hun bliver hængende i pigerummet, ryger en af Julies smøger og fortæller anekdoter om dengang, hun som ung ved et uheld tiltrak sig en tysk rockerboss’ kærlighed.

LÆS 2. KAPITEL

Sidste år var hun udkørt, deprimeret og syg. Nu er hun begyndt at uddanne sig til kosmetolog, og i fremtiden vil hun gerne køre rundt til plejehjem for at give ansigtsbehandlinger og massage til ældre, når hun er færdig.

»Jeg er altså skidegod til gamle damer«.

Hun er også helt holdt op med at engagere sig politisk. Da jeg mødte hende, havde hun og nogle af de andre kvinder arrangeret møder med blandt andet Liberal Alliance og Folketingets Retsudvalg for at overbevise politikerne om, at de skulle droppe ideen om kundekriminalisering og i stedet arbejde for bedre rettigheder for kvinderne. Men i halvandet år har der været stille på den front.

I det hele taget er det, som om Bordellet er gået lidt i dvale. Det er huset ikke ene om. Mange af pigerne tjener mindre, end de plejer, og også i aften er der langt mellem mændene. Over mit hoved, til venstre for vinduet, hænger en seddel med ‘ønsker’ og ‘mangler’. Nederst, blandt toiletpapir, fyrfadslys og papirservietter, har nogen skrevet FLERE KUNDER.

Provokerende reaktioner
Celine, Adriana og Camilla har stadig deres gang på Bordellet, men den sidste tid har de ikke været i huset så tit. Camilla, som sidste år prøvede at kappe båndene til en voldelig ekskæreste, har lige holdt pause i en måned.

Der har været mange omvæltninger i hendes privatliv det sidste år, og hun har haft brug for at trække vejret. Blandt andet var hun flyttet til provinsen for at bringe nogle kilometer mellem sig og eks’en, men allerede efter en måned var hun tilbage i byen. Det gik ikke uden København. Nu har hun fået fuldtidsarbejde på et værested. Alligevel vil hun foreløbig beholde sin ugentlige tjans på Bordellet.

Selv om det er »pisseirriterende« at skulle lægge penge i husleje, når der ikke er nogen indtjening.

»Man får en særlig tilknytning til miljøet. For tiden kan vi virkelig ikke påstå, at vi er her for pengenes skyld, og der kommer også en dag, hvor jeg ikke gider ligge på ryggen længere. Men der er noget socialt og hyggeligt i det. Den dag, jeg stopper, skal jeg i hvert fald stadig komme her som telefondame«, siger hun.

Camilla har været i branchen i snart ti år. Hun begyndte som telefondame, fordi hun manglede penge og har blandt andet solgt sex i A-gruppen på Østerbro, som var ejet af Anni Fønsby. Da hun sagde ja til at medvirke i artikelserien, var det, fordi hun håbede at kunne vise, at det ikke er synd for hende, at hun sælger sex.

»At arbejde på værestedet er ti gang hårdere«, siger hun og fortæller, at hun forleden blev overfaldet af en bruger. »Det satte sig i mig på en helt anden måde. Derfor blev jeg også rasende, da jeg så et indslag i Go’ Morgen Danmark med hende Tanja (Rahm, red.), der havde været med til at skrive et debatindlæg, der handlede om, at det er synd for os. Jeg havde ikke forventet andet, end at folk ville sige, artikelserien var forherligende, men hun har ikke ret til at gøre os andre til ofre, fordi hun selv har haft det dårligt«.

LÆS INDLÆG

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Under rubrikken ‘Det var uværdigt, voldeligt og ufrit at sælge sig selv’ gjorde seks tidligere prostituerede, der selv gentagne gange har fortalt deres personlige historier i medierne, opmærksom på, at de mente, artikelserien var forherligende, og at kvinderne manglede selvindsigt. Det debatindlæg har flere af kvinderne fra Bordellet bidt mærke i, og både Celine og Adriana fortæller, at de følte sig provokeret af teksten.

»Den anklage barnliggør mig«, siger den studerende Adriana. »Selvfølgelig kan jeg ikke vide, om jeg på et tidspunkt får det dårligt over det, jeg gør nu, men jeg synes, det er nedladende at sige, at jeg ikke ved, hvad jeg gør, og hvordan jeg har det i øjeblikket. At jeg lider af falsk bevidsthed. Jeg siger ikke, at de kvinder, der bliver traumatiseret, ikke har ret. Jeg siger bare, at jeg ikke tror, at deres oplevelse nødvendigvis behøver være min oplevelse«.

Adriana siger, at der ikke er nogen grund til at idyllisere sexarbejde.

Selvfølgelig kan jeg ikke vide, om jeg på et tidspunkt får det dårligt over det, jeg gør nu, men jeg synes, det er nedladende at sige, at jeg ikke ved, hvad jeg gør

At det for hende er et arbejde, men ikke et arbejde som ethvert andet. Hun har fulgt tæt med i debatten om artikelserien, og hun var den, der svarede på flest spørgsmål fra læserne. Det glædede hende, at folk havde noget at spørge om. Omvendt ærgrede hun sig over dem, der reducerede hende til en privilegeret studerende. Hun følte, at hendes oplevelse af sexbranchen ikke blev set som lige så reelle som andre kvinders, fordi hun er højtuddannet.

SPØRGSMÅL OG SVAR

Jeg spørger, hvordan hun har det med at sælge sex for tiden. Hun har tidligere overvejet at stoppe.

»Helt fint. Op og ned«.

Er du nogle gange træt af det?

»Jo, det er jeg. Men jeg er rigtig træt af rigtig mange ting lige nu«. Adriana har haft en depression for nogle år siden, og for tiden kan hun mærke en snert af den samme tristhed igen. Hun siger, at det er specialet, der volder problemer. Sidste år, da jeg mødte Adriana, var hun godt i gang med sit speciale, men nu er hun ved at gå i stå. Hun slås stadig med opgaven, de egne forventninger lammer hende. Hun er jo arbejderfamiliens første universitetsstuderende. Selv om hun joker som sædvanlig, er hun træt af uni, træt af vinteren, træt af mænd. Hun vil gerne ud af det vadested, hun står i. Få et job, møde en intelligent mand.

LÆS 4. KAPITEL

Hvis du er træt af at sælge sex, hvorfor stopper du så ikke?

»Jeg har også skåret ned på mine vagter, men jeg vil gerne bevare tilknytningen til huset. Jeg kan godt lide at sidde på vagt med de andre«.

Føler du ikke, at det er grænseoverskridende at have sex, når du ikke har lyst?

»Nej, jeg synes, jeg er blevet endnu bedre til at trække mine grænser op på det seneste. Jeg er blevet meget skrappere. Der er ting, jeg gjorde før, som jeg ikke gør lige nu. Kysse for eksempel. Jeg ville ønske, at jeg også havde den samme evne til at sætte grænser over for fyre i mit privatliv«.

Adriana har på det seneste datet to mænd, som viste sig at være fjolser. Hun havde fra starten været på vagt. Lukket dem ind, men hele tiden været parat til at kyle dem ud igen. Både bogstaveligt og følelsesmæssigt.

»De får én chance. Måske får de én til, men hvis de fucker up, så er det ud«.

Hun griner sit truckergrin.

»Jeg er blevet forsigtig. Jeg vil gerne være sikker på, at han vil mig, og at han ikke bare vil stikke den ind. Det kan jeg ligesom få andre steder. Tit venter jeg ret længe, før jeg har sex med mænd privat. Dér har arbejdet påvirket mig«.

Ikke længere bange
Også Celine oplever, at hun har forandret sig en smule, siden hun begyndte at sælge sex – bare på en anden måde end Adriana. Hun siger, at hun er sluppet af med lidt af sin generthed over for det andet køn.

»Men altså jeg er stadig genert. Det er bare en del af min personlighed«.

Celine og jeg begyndte at komme på Bordellet nogenlunde samtidig i foråret 2012. Hun havde haft sin første vagt, to måneder før jeg dukkede op. Hun var 24, havde lige farvet sit lyse hår mørkt og var træt af at føle sig naiv og usikker. Inden hun tog på Bordellet for første gang, var hun ved at gå til af nervøsitet.

I dag er det blevet hverdag, fortæller hun. Hun står ikke længere op flere timer, før hun skal møde om morgenen for at gøre sig klar.

»Det er egentlig meget rart. Før fyldte det rigtig meget i mit hoved, nu er det nogle andre ting, jeg tænker over«.

Hun siger, at hun føler sig afklaret. At hun ikke kan udelukke, at der kommer en efterreaktion, men at hun ikke er bange for det. Til gengæld synes hun, at artikelserien kom lidt for tæt på. I Politiken fortalte hun blandt andet om de problemer, hun har haft med sin krop, at hun tager lykkepiller, og at hun nyder bekræftelsen fra mændene. Det er private ting, hun egentlig ikke havde lyst til, at alle de andre kvinder skulle vide om hende.

LÆS 5. KAPITEL

Celine er blevet mere alvorlig og mere rolig det sidste år. Mere voksen, siger hun. Det begyndte en dag, da hun var på Bordellet. Hun havde i et stykke tid haft det fysisk dårligt, men havde regnet med, at det ville gå i sig selv. Mens hun havde sex med en kunde, fik hun så voldsomme smerter, at hun var nødt til at afbryde. På sygehuset konstaterede de en kronisk sygdom, og siden har hun været indlagt i lange perioder.

»Jeg har fundet ud af, at livet er mere alvorligt. At vi ikke er usårlige. Det er ikke længere kun min forældres generation, der bliver syg. Nu er det mig og folk, jeg kender. Folk begynder at få kræft. Man må fand’me tage ansvar og gøre noget. Jeg vil virkelig gerne bruge den tid, hvor jeg har det godt, produktivt«.

Celine tror ikke, at hun stadig er på Bordellet om fem år. Selv om hun savner huset, når hun ligger syg, og selv om hun er en af dem, der ikke mangler kunder.

»Om fem år vil jeg bare gerne være et nyt sted i mit liv. Det er ikke det her, jeg ser for mig selv, når jeg er 30«.

Hun sidder i den sorte læderlænestol og vipper frem og tilbage. Pigen, der var til samtale med Maria for tre uger siden – den aften, jeg sad i pigerummet og spiste Gajoler, der var blevet to år for gamle – har fået en fast vagt på Bordellet. Nye kvinder, nye mænd


Der er kommet en del nye piger til på det seneste. »Total debuterende studinegodte«, stod der på hjemmesiden, da hun havde sin første vagt, og der kom mænd forbi for knap 10.000 kroner.

I aften ser det ud til, at der ikke kommer mænd overhovedet. Pigen hedder Kira. Hun er 22 og har hjemmelavede tatoveringer på arme og ben, drikker Red Bull, og under sin sorte trøje har hun en lillebitte ni uger gammel chihuahua, der ligger på hendes bryst. Første gang hun solgte sex, var hun 15. Hun har siden gjort det enkelte gange, når hun har været i byen. Hvorfor ikke tage penge for det? Hun blev alligevel altid ked af det, når hun havde været sammen med fyre.

»De lover guld og grønne skove, og så er de væk«.

Den anden kvinde, som er på vagt i aften, kommer ind ad døren. Hun er helt nøgen, stor og med gode proportioner. Hun tager en gennemsigtig sort natkjole på og lægger sig på sofaen. Anna er først i 30‘erne og har været i branchen i knap ti år. Hun arbejder også på en anden klinik, et hus på omtrent samme størrelse som Bordellet.

Pigerne deler den thaimad, Skøge har hentet, og telefondamen vimser rundt, laver te og lægger lagener sammen, indtil det ringer på døren. En yngre mand med skægstubbe og markante briller toner frem på overvågningsskærmen.

»Ja tak, der står penge i døren«, siger Kira. Anna rejser sig og tager sine stiletter på. Ansigtet røber, at hun helst ville være fri for hælene. Hun går ind og hilser, og bagefter går Skøge ind til manden, og kommer straks ud igen med budskab om, at han hverken var til store eller tatoverede piger. Manden er allerede gået. Han viser sig at være aftenens sidste kunde.

LÆS 6. KAPITEL

Man vænner sig til afvisningerne, siger Anna. Forleden havde hun to yngre mænd, der grinede ad hende. Det sved, men ellers er hun ligeglad.

»Jeg har endnu ikke mødt en pige i denne branche, der ikke på et tidspunkt i sit liv har oplevet en form for svigt, der gør hende i stand til at have dette job. Til at stå næsten nøgen foran en mand og tage imod en afvisning«, siger hun.

Annas svigt er en barndom med en mor, der gjorde det tydeligt, at hun elskede søsteren mere. Som voksen har hun afbrudt al kontakt til moren.

Kira har lyttet til historien fra sin plads ved telefondamernes bord. »Det er hendes tab, Anna«, siger hun. Skøge sidder ved siden af og laver vagtplan. Hun har sit eget system, som hun hver uge opdaterer med nydelig blyantskrift på ternet papir.

»Jeg ville ønske, jeg kunne gå til skråskrift«, lyder det fra Kira. Hun er ikke den bedste til at læse og skrive. Skøge rækker hende en blok og siger, at hun bare skal øve sig. »Hej Skøge, du er bare dejlig. Kærlig hilsen Kira«, skriver pigen med bogstaver, der danser på papiret.

Der er god tid til den slags aktiviteter i aften, hvor dørklokken er tavs. Sidste år fortalte kvinderne mig, at det netop er i perioder som denne, at nogle føler sig presset til at gå over deres egne grænser for at tjene nok penge

Skøge, tror du, at der er nogen kvinder, der kommer til at gøre ting, de bagefter fortryder, når der ikke er kunder nok?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg har endnu ikke mødt en pige i denne branche, der ikke på et tidspunkt i sit liv har oplevet en form for svigt, der gør hende i stand til at have dette job



»Når man har en dårlig vagt, kan nogle godt gå med til at gøre ting, de egentlig ikke har lyst til«, indskyder Anna, før telefondamen når at svare.

»Selvfølgelig har jeg set den slags enkelte gange«, siger Skøge. »Der er piger, der i dårlige tider begynder at tilbyde græsk. Og selvfølgelig kan dårlige følelser pludselig ramme en – det kan ramme alle. Men det er bare sådan, at vi først efterfølgende ved, hvad konsekvenserne af vores handlinger er«.

Hun går ud for at hente nogle bøger af Jane Aamund, som hun har taget med til boghylden på pigeværelset.

»Hvorfor skal ludere være lykkelige?«, fortsætter hun.

»Lykke kan man ikke definere som noget konstant, og jeg forstår ikke, hvorfor det ord altid skal knyttes sammen med os«.

»Det synes jeg er rigtig godt sagt«, udbryder Kira.
Tror på skæbnen

Så ringer telefonen. Det er Skøges datter, der har problemer med sin ældste pige – det barnebarn, som Skøge er tættest på. Næsten samtidig ringer bordeltelefonen. Det er en kunde til Anna. »Vent lige et øjeblik«, siger Skøgen til datteren, og så henvendt til Anna: »Han spørger, om han må få en rigtig rød numse, og om han kan lægge sig til at sove et sted, hvor han tisser i sengen, og så får han en røvfuld for det bagefter«. Anna tøver. »Ja, men så skal han have ble med. Eller også kan han komme om 14 dage, så tager jeg et laklagen med«. Skøgen giver beskeden videre. »Pervers stodder«, siger Anna, der kender kunden, som efter hendes vurdering ikke er helt normal i hovedet. Han vil skiftevis enten lege kærester eller have babybehandling. »Der må være sket noget voldsomt i hans barndom«. Skøge har allerede genoptaget samtalen med sin datter, da bordeltelefonen ringer endnu en gang. Nu sidder hun i et øjeblik med en telefon ved hvert øre. »Escort? Nej, så må du ringe på et andet nummer«. LÆS EPILOG Hun lægger på. Manden ville booke en af kvinderne fra Bordellet som escortpige. Hun fortsætter snakken med sin datter. »Ja, altså, så må du jo sige til hende, at mormor ... «. Tyve minutter senere er datterens problem løst, og Skøge lægger an til at lukke huset ned for i nat. Hun fortæller, at hun netop selv er begyndt at tage på escortture igen. Noget, hun ikke har gjort i lang tid. Men så ringede svenskeren, en nydelig ældre mand. »Det var simpelthen så livsbekræftende«. Nogle gange savner Skøge berøringen af en mand. En at stole på, at gå ture med. At grine med frem for alt. Hun har ikke lyst til at date, i hvert fald ikke på nettet, der lyver de bare. Måske møder hun en i Netto, hun tror jo på skæbnen. Eller på arbejde. Hun og svenskeren havde aldrig sex, han var for nervøs. I stedet drak de lidt vin på hotellet og snakkede, og klokken otte tog hun en taxa hjem. Hun skulle nå at hente sit barnebarn. Svenskeren gav hende betaling alligevel, meget diskret, og da hun var kommet hjem, havde hun fået en sms. Han ønskede hende og familien en rigtig dejlig weekend. I morgen har hun en aftale med en ny mand.





























Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce