Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mistænkt. Ifølge anklagemyndigheden har ansatte i it-virksomheden Atea forsøgt at bestikke offentlig ansatte.
Foto: Niels Hougaard

Mistænkt. Ifølge anklagemyndigheden har ansatte i it-virksomheden Atea forsøgt at bestikke offentlig ansatte.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere offentligt ansatte tiltales nu i historisk stor bestikkelsessag

Efter nye anklager er nu 12 personer tiltalt i danmarkshistoriens største bestikkelsessag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anklagemyndigheden har nu tiltalt yderligere seks personer for at have modtaget bestikkelse i den såkaldte Atea-sag, som også er blevet kaldt danmarkshistoriens største bestikkelsessag.

Ansatte og tidligere ansatte i it-firmaet Atea er under mistanke for at have bestukket offentligt ansatte, angiveligt for at få disse til at vælge Ateas produkter. Indtil videre er det kun modtagere af den påståede bestikkelse, altså offentligt ansatte, som er blevet tiltalt i sagen.

Med de seneste tiltaler er antallet af personer, der skal en tur på anklagebænken, vokset til 12. Men det er vel at mærke kun i den del af sagen, som fra midten af juni og en måned frem resulterede i, at Bagmandspolitiet sigtede omkring 30 personer for at have modtaget mobiltelefoner og andet it-udstyr til værdier af mellem 4.000 og op til 50.000 kroner i bestikkelse.

I den anden del af sagen blev 14 personer i maj 2015 sigtet for at have givet og modtaget bestikkelse for flere hundredtusind kroner. Centralt i sagen står blandt andet en Atea-betalt rejse til Dubai for over 400.000 kroner.

I forbindelse med denne uges seks nye tiltaler oplyser Bagmandspolitiet samtidig, at en enkelt sigtelse er frafaldet. Dermed er i alt ni af sommerens sigtelser frafaldet.

De seks nye sager er meget sammenlignelige med de seks første tiltaler

»De seks nye sager er meget sammenlignelige med de seks første tiltaler. Der er også her tale om, at de tiltalte har modtaget for eksempel computere, iPads og tv-udstyr med værdier på samme niveau som de første sager«, siger chefanklager Steen Bechmann Jacobsen fra Bagmandspolitiet (SØIK).

De seks nye tiltalte er også folk, som har siddet på poster i forskellige myndigheders it-afdelinger og indkøbsafdelinger mv., oplyser Steen Bechmann Jacobsen.

Der er i hele sagen tale om ansatte eller tidligere ansatte i DSB, Københavns Kommune, Udenrigsministeriet, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Kriminalforsorgen og Forsvarets Efterretningstjeneste. Desuden er syv ansatte i forsvaret sigtet, og deres sager efterforskes af Forsvarets Auditørkorps. Endelig er en håndfuld personer sigtet, mistænkt for at have ydet bestikkelsen.

På tirsdag 29. november tages der hul på retssagerne, når i første omgang tre tiltalte tager plads på anklagebænken.

»De første tre sager er i medierne blevet omtalt som prøvesager. Men det er de nu ikke forstået på den måde, at vi har villet afvente udfaldet, før vi rejser nye sager. Vi har hele tiden sagsbehandlet de øvrige sager parallelt med de sager, som skal for retten på tirsdag og onsdag. Men vi har også sagt, at det ikke kan udelukkes, at de tre sager kunne blive retningsanvisende for de øvrige sager«, siger Steen Bechmann Jacobsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden