Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Opkvalificering. Danmark bør sikre Grønland bedre retsvæsen, mener eksperter.
Foto: PER FOLKVER

Opkvalificering. Danmark bør sikre Grønland bedre retsvæsen, mener eksperter.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rapport: Grønlands befolkning er retssikkerhedsmæssigt på b-holdet

Danmark skal sikre Grønland et værdigt retssystem, siger grønlandsk minister for familie, ligestilling og retsvæsen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når borgere i Grønland kommer i kontakt med deres retssystem er riskoen for at lide nederlag stor.

Retssystemet kan i mange tilfælde ikke sikre dem elementære menneskeretlige krav om en retfærdig rettergang.

Det fremgår af en rapport fra Advokatrådet, og det er en situation, som Torben Jensen, generalsekretær i Advokatsamfundet, betegner som alvorlig.

»Grønlandsk retssikkerhed halter, og det kan vi ikke være bekendt, når vi samtidig siger, at Rigsfælleskab er kendetegnet ved at være et retssamfund«, siger han.

Konflikt med konventioner

Rapporten dokumenterer ikke deciderede justitsmord, men Advokatrådet har mødt en række centrale aktører i Grønland, som politi, dommere, advokater, politikere og retshjælpsorganisationer. Flere interessenter udpeger et af de svageste punkter i den grønlandske retsproces, at den næppe opfylder almindelige krav om et effektivt forsvar af tiltalte.

Det kan være i konflikt med grundlæggende retsgarantier, som er beskyttet i eksempelvis Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, mener monitoreringschef Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder, som har deltaget i Advokatrådets arbejde.

»Retssikkerhedsmæssigt er den grønlandske befolkning på b-holdet«, konkluderer han.

Retsvæsenet i Grønland er den danske regerings, justitsministeriets og den uafhængige Domstolsstyrelsens ansvar. Det er indskrevet i regeringsgrundlaget og i selvstyreaftalen med Grønland, at der skal arbejdes på at indføre standarder på området svarende til de danske.

»Danske myndigheder mangler at tænke Grønland med ind i forbedringer. Der bør ikke være et a- og b-hold i Rigsfællesskabet«, siger Christoffer Badse.

Klart budsakb til Danmark

Den netop tiltrådte minister for familie, ligestilling og justitsvæsen, Sara Olsvig (IA), vil på et møde med justitsminister Søren Pind (V) i begyndelsen af december understrege selvstyreaftalens princip om at grønlandsk standard skal højnes.

»Mit budskab til Danmark er klart. Sørg for at gøre det arbejde, som skal sikre, at vi får et retssystem, som er et moderne, demokratisk samfund værdigt«, siger Sara Olsvig.

Almindelige borgere er forsvarer

Grønlands retssystem hviler på det såkaldte lægmandssystem, hvor almindelige borgere virker som både kredsdommere og som såkaldte autoriserede forsvarere.

Ifølge flere aktørers oplysninger til Advokatrådet har de autoriserede forsvarerne, der ofte har andet arbejde ved siden af, og de ikke-juridiske kredsdommerne ikke det nødvendige faglige niveau til at håndtere mere juridisk komplicerede sager.

Der er tilfælde, hvor anklagemyndigheden anker sager til landsretten for at få en mildere foranstaltning (straf), fordi kredsrettens afgørelse har været i strid med den grønlandske kriminallov, skriver rådet.

Eksempler på forkerte domme

Advokatrådet beskriver, at den grønlandske landsret, som har en fuldt uddannet juridisk dommer i sædet, i flere tilfælde sender afgørelser eller sager tilbage til kredsretten på grund af formelle mangler.

Anders Meilvang, der er uddannet jurist og en af tyve advokater i Nuuk, har set flere eksempler på fejlagtige domme, fortæller han.

»Jeg bliver primært beskikket i landsretten i kriminalsager, og det er helt normalt, at der bliver frifundet i sager, hvor der er dømt i kredsretten. Mit gæt er, at der nok er mange som bliver dømt forkert, for de professionelle forsvarer ser stort set kun de sager, der er anket«, siger han.

I marts 2015 blev en af Anders Meilvangs klienter frifundet i landsretten for voldtægt efter at den lokale kredsret havde dømt ham skyldig uden tilstrækkeligt bevis. Kredsretten havde idømt manden et års ubetinget anbringelse og en godtgørelse på 60.000 kroner. Advokatrådet påpeger, at problemet er større i de civile sager, som ofte er mere komplekse.

Mit budskab til Danmark er klart. Sørg for at gøre det arbejde, som skal sikre, at vi får et retssystem, som er et moderne, demokratisk samfund værdigt

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Landsforsvarer er ambitiøst nok

Justitsministeriet har netop opslået en stilling som landsforsvarer i Grønland, som skal sørge for et mere effektivt forsvar i kriminalsager. Det blev ministeriet bemyndiget til allerede i 2010.

Stillingen er sat til 800 timer om året, og ifølge Sara Olsvig, Landsstyrets minister for justitsvæsen, er det et skridt i den rigtige retning.

Men advokat Thorkild Høyer, som har et 35 år langt kendskab til Grønlands retsvæsen, mener, at Landsforsvarsstillingen er uambiøst tænkt.

»Det burde have været en stilling på fuld tid med en sekretær til drift af et kontor. Hvordan skal man nå at kunne rejse rundt og opbygge et tillidsforhold til de autoriserede forsvarer på halv tid? Det er ikke blevet en stilling, som lyder attraktiv, synes jeg«.

Justitsminister Søren Pind har ikke ønsket at kommentere de konkrete anbefalinger i Advokatrådets rapport, som bliver offentliggjort onsdag i Nuuk.

Men ministeriet oplyser, at det er opmærksom på, at der på grund af de geografiske forhold i Grønland eksisterer nogle særlige retssikkerhedsmæssige udfordringer.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden