Opkvalificering. Danmark bør sikre Grønland bedre retsvæsen, mener eksperter.
Foto: PER FOLKVER

Opkvalificering. Danmark bør sikre Grønland bedre retsvæsen, mener eksperter.

Danmark

Rapport: Grønlands befolkning er retssikkerhedsmæssigt på b-holdet

Danmark skal sikre Grønland et værdigt retssystem, siger grønlandsk minister for familie, ligestilling og retsvæsen.

Danmark

Når borgere i Grønland kommer i kontakt med deres retssystem er riskoen for at lide nederlag stor.

Retssystemet kan i mange tilfælde ikke sikre dem elementære menneskeretlige krav om en retfærdig rettergang.

Det fremgår af en rapport fra Advokatrådet, og det er en situation, som Torben Jensen, generalsekretær i Advokatsamfundet, betegner som alvorlig.

»Grønlandsk retssikkerhed halter, og det kan vi ikke være bekendt, når vi samtidig siger, at Rigsfælleskab er kendetegnet ved at være et retssamfund«, siger han.

Konflikt med konventioner

Rapporten dokumenterer ikke deciderede justitsmord, men Advokatrådet har mødt en række centrale aktører i Grønland, som politi, dommere, advokater, politikere og retshjælpsorganisationer. Flere interessenter udpeger et af de svageste punkter i den grønlandske retsproces, at den næppe opfylder almindelige krav om et effektivt forsvar af tiltalte.

Det kan være i konflikt med grundlæggende retsgarantier, som er beskyttet i eksempelvis Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, mener monitoreringschef Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder, som har deltaget i Advokatrådets arbejde.

»Retssikkerhedsmæssigt er den grønlandske befolkning på b-holdet«, konkluderer han.

Retsvæsenet i Grønland er den danske regerings, justitsministeriets og den uafhængige Domstolsstyrelsens ansvar. Det er indskrevet i regeringsgrundlaget og i selvstyreaftalen med Grønland, at der skal arbejdes på at indføre standarder på området svarende til de danske.

»Danske myndigheder mangler at tænke Grønland med ind i forbedringer. Der bør ikke være et a- og b-hold i Rigsfællesskabet«, siger Christoffer Badse.

Klart budsakb til Danmark

Den netop tiltrådte minister for familie, ligestilling og justitsvæsen, Sara Olsvig (IA), vil på et møde med justitsminister Søren Pind (V) i begyndelsen af december understrege selvstyreaftalens princip om at grønlandsk standard skal højnes.

»Mit budskab til Danmark er klart. Sørg for at gøre det arbejde, som skal sikre, at vi får et retssystem, som er et moderne, demokratisk samfund værdigt«, siger Sara Olsvig.

Almindelige borgere er forsvarer

Grønlands retssystem hviler på det såkaldte lægmandssystem, hvor almindelige borgere virker som både kredsdommere og som såkaldte autoriserede forsvarere.

Ifølge flere aktørers oplysninger til Advokatrådet har de autoriserede forsvarerne, der ofte har andet arbejde ved siden af, og de ikke-juridiske kredsdommerne ikke det nødvendige faglige niveau til at håndtere mere juridisk komplicerede sager.

Der er tilfælde, hvor anklagemyndigheden anker sager til landsretten for at få en mildere foranstaltning (straf), fordi kredsrettens afgørelse har været i strid med den grønlandske kriminallov, skriver rådet.

Eksempler på forkerte domme

Advokatrådet beskriver, at den grønlandske landsret, som har en fuldt uddannet juridisk dommer i sædet, i flere tilfælde sender afgørelser eller sager tilbage til kredsretten på grund af formelle mangler.

Anders Meilvang, der er uddannet jurist og en af tyve advokater i Nuuk, har set flere eksempler på fejlagtige domme, fortæller han.

»Jeg bliver primært beskikket i landsretten i kriminalsager, og det er helt normalt, at der bliver frifundet i sager, hvor der er dømt i kredsretten. Mit gæt er, at der nok er mange som bliver dømt forkert, for de professionelle forsvarer ser stort set kun de sager, der er anket«, siger han.

I marts 2015 blev en af Anders Meilvangs klienter frifundet i landsretten for voldtægt efter at den lokale kredsret havde dømt ham skyldig uden tilstrækkeligt bevis. Kredsretten havde idømt manden et års ubetinget anbringelse og en godtgørelse på 60.000 kroner. Advokatrådet påpeger, at problemet er større i de civile sager, som ofte er mere komplekse.

Mit budskab til Danmark er klart. Sørg for at gøre det arbejde, som skal sikre, at vi får et retssystem, som er et moderne, demokratisk samfund værdigt

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Landsforsvarer er ambitiøst nok

Justitsministeriet har netop opslået en stilling som landsforsvarer i Grønland, som skal sørge for et mere effektivt forsvar i kriminalsager. Det blev ministeriet bemyndiget til allerede i 2010.

Stillingen er sat til 800 timer om året, og ifølge Sara Olsvig, Landsstyrets minister for justitsvæsen, er det et skridt i den rigtige retning.

Men advokat Thorkild Høyer, som har et 35 år langt kendskab til Grønlands retsvæsen, mener, at Landsforsvarsstillingen er uambiøst tænkt.

»Det burde have været en stilling på fuld tid med en sekretær til drift af et kontor. Hvordan skal man nå at kunne rejse rundt og opbygge et tillidsforhold til de autoriserede forsvarer på halv tid? Det er ikke blevet en stilling, som lyder attraktiv, synes jeg«.

Justitsminister Søren Pind har ikke ønsket at kommentere de konkrete anbefalinger i Advokatrådets rapport, som bliver offentliggjort onsdag i Nuuk.

Men ministeriet oplyser, at det er opmærksom på, at der på grund af de geografiske forhold i Grønland eksisterer nogle særlige retssikkerhedsmæssige udfordringer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce