Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Det er blevet mindre sandsynligt, at børn fra lavindkomstfamilier ender i toppen af samfundet som voksne. Det viser en ny undersøgelse fra tænketanken Kraka.
Foto: Peter Klint (arkiv)

Det er blevet mindre sandsynligt, at børn fra lavindkomstfamilier ender i toppen af samfundet som voksne. Det viser en ny undersøgelse fra tænketanken Kraka.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rige eller fattige forældre? Det har fået større betydning for, hvad vi kommer til at tjene som voksne

De riges børn bliver oftere rige, mens børnene fra lavindkomstfamilier har sværere ved at klare den til toppen, viser ny undersøgelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et barn, som vokser op i en lavindkomstfamilie i Danmark, har fået vanskeligere ved at ende som direktør.

Sandsynligheden for, at en sådan opstigning gennem samfundslagene overhovedet kommer til at ske, er nemlig blevet mindre.

Det viser en ny undersøgelse, som Kraka har lavet.

Tænketanken har set på, i hvor høj grad, der er en sammenhæng mellem indkomstniveauet hos vores forældre og det, vi selv kommer til at tjene, når vi bliver voksne. Det er der. Og de seneste ti år er den blevet stærkere og stærkere, viser undersøgelsen fra tænketanken.

»Sandsynligheden for at ende som rig, hvis du er vokset op i en lavindkomstfamilie, er faldet. Imens bliver de, der vokser op i familier med en høj indkomst, i højere grad selv rige«, forklarer Regitze Wandsøe, som er økonom hos Kraka.

Sværere at stige til tops

På Christiansborg har politikerne i årtier ønsket at fordre et samfund med mønsterbrydere.

Mønsterbryder er et politisk plusord. Og budskabet har fra skiftende regeringer og folketingsflertal lydt, at den sociale arv skal have så lidt at sige som muligt. At alt skal være muligt. Uanset hvilken slags familie, man kommer fra.

Man kalder det 'social mobilitet', når det lykkes for børn at få skabt en fremtid, som forældrene ikke har smittet af på. Ove Kaj Pedersen, som forsker i dansk identitet ved Copenhagen Business School, fortæller, at social mobilitet er helt grundlæggende for den måde, danskerne ser på deres eget land på.

»Et af velfærdsstatens væsentligste formål er at fremme social mobilitet og sikre, at ligegyldigt hvilken slags familie, man er født ind i, så har man lige muligheder for at komme til tops. Forventningen om de muligheder karakteriserer i høj grad Danmarks identitet. Det er det, vi identificerer os med over for andre lande«, mener han.

Det er specifikt den sociale mobilitet, Kraka har målt på. Og tænketanken konkluderer, at den er blevet forværret i Danmark - særligt fordi børn fra familier med de laveste indkomster i højere grad selv ender med lave lønninger som voksne, mens de riges børn oftere ender med de velbetalte stillingsbetegnelser.

Hos de mindst velstillede familier sker det stadig for 10 procent af børnene, at de vokser op og ender blandt den femtedel af befolkningen, der tjener mest. Men for ti år siden lød tallet på 12,5 procent.

Det er et fald på 20 procent.

»Det er altså færre folk, der bryder den negative sociale arv og dermed kan der være færre, der udnytter deres potentiale fuldt ud«, siger økonomen fra Kraka Regitze Wandsøe.

Er duks, når det gælder social mobilitet

Danmark er fortsat frontløbere på området.

Forsker efter forsker bruger ordet »duks«, når de henviser til Danmark, der i undersøgelse efter undersøgelse bliver fremhævet som af de steder i verden, der har den højeste grad social mobilitet. Årsagen lyder ifølge professoren Anders Holm på tre ord: Den danske velfærdsstat.

»Danmark er sammen med Sverige og Norge en duks i social mobilitet, fordi vi har været gode til at sørge for, at de laveste sociale lag har adgang til relativt gode skoler, daginstitutioner og økonomiske ressourcer«, siger Anders Holm, der til daglig forsker i social arv hos University of Western Ontario i Canada og tidligere har gjort det ved Københavns Universitets Sociologiske Institut.

Det er færre folk, der bryder den negative sociale arv og dermed kan der være færre, der udnytter deres potentiale fuldt ud

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Social mobilitet er som udgangspunkt ikke noget, vestlige lande ønsker at have en mindre grad af, forklarer han.

»Social mobilitet kan jo være gavnligt på den måde, at jo mere social mobilitet, der er, jo færre skjulte ressourcer går der tabt blandt de laveste samfundslag. På den måde bidrager man til at få bragt mennesker med gode medfødte evner frem til nogle stillinger, de måske ellers ikke ville kunne få, fordi de eksempelvis boede i en ghetto eller var børn af ressourcesvage forældre«, siger Anders Holm.

Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School tilføjer, at det er væsentligt at huske, at det er lykkedes Danmark at opretholde en »ganske effektiv velfærdsstat«. Også på trods af en finanskrise. Og også på trods af de resultater, Kraka nu fremlægger i sin nye undersøgelse.

»Det er vigtigt at understrege. Danmark har stadig har en unik førerplads sammen med de nordiske lande, når det gælder social mobilitet. Det er godt gået«, mener professoren.

Mere opdelt samfund

Kraka kommer ikke med et bud på, hvad årsagen bag den forværrede indkomstmobilitet kan være.

Selv bemærker tænketanken dog, at personer med udenlandsk herkomst har en markant lavere mobilitet end personer med dansk herkomst. Anders Holm fra Københavns Universitet nævner indvandringen som en af de faktorer, der kan have spillet ind.

»En anden forklaring kan også være, at der er blevet strammet op. Velfærdsstaten er blevet noget mere striks med at uddele penge til de svage i samfundet, end den var for 20-30 år siden«, siger Anders Holm, inden han peger på endnu en mulig årsag:

»Og så er skolesystemet er blevet en lille smule mere opdelt. Det kan også have været medvirkende«, siger han.

En generelt øget opdeling i samfundet er også, hvad Martin David Munk har fået øje på som en mulig forklaring. Professoren ved Aalborg Universitet forsker i social mobilitet og ulighed, og med en amerikansk kollega fremlagde han på en kongres i USA i august en undersøgelse, hvor de to også havde regnet på udviklingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forskerne så på den sociale mobilitet over en længere periode, og deres undersøgelse har også været mere omfangsrig end Krakas - blandt andet indgik også uddannelse og geografi som parametre. Deres konklusion lyder dog samstemmende: Ikke bare de seneste 10 år, men de seneste 20 er er den sociale mobilitet blevet forværret i Danmark.

»Udviklingen er meget påvirket af, hvad folk økonomisk vinder ved uddannelse, og hvor de bor og går i skole, hvilket er mere opdelt end tidligere«, mener Martin David Munk.

»Børn kommer altså i stigende grad til at gå sammen med børn, der ligner dem selv. Det er ikke godt, hvis man vil have folk til at skifte indkomstspor«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk foldbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden