Selv om bogen 'Syv år for PET' blev underlagt fogedforbud og ikke måtte sælges, valgte Politiken at trykke den alligevel. Kort tid efter måtte PET erkende, at fogedforbuddet var meningsløst, og det blev ophævet.
Foto: Thomas Borberg

Selv om bogen 'Syv år for PET' blev underlagt fogedforbud og ikke måtte sælges, valgte Politiken at trykke den alligevel. Kort tid efter måtte PET erkende, at fogedforbuddet var meningsløst, og det blev ophævet.

Danmark

Østre Landsret slår fast: Fogedforbud mod JP/Politikens Hus var berettiget

Landsretten afviser samtlige af de protester, JP/Politikens Hus havde indgivet mod fogedforbud.

Danmark

Det fogedforbud, som blev nedlagt mod JP/Politikens Hus i et forsøg på at standse offentliggørelse af PET-bogen, var berettiget.

Det har Østre Landsret i dag slået fast.

Dermed finder landsretten, at Københavns Byret handlede helt efter bogen, da man til et retsmøde med PET en sen nattetime i oktober besluttede, at JP/Politikens Hus skulle underlægges et forbud mod at offentliggøre indhold fra den omstridte bog 'Syv år for PET - Jakob Scharfs tid', som omhandler den tidligere PET-chefs tid hos den danske efterretningstjeneste.

Grundlaget til et fogedforbud var til stede, selv om PET kun kunne fremskaffe bogens bagsidetekst.

Det var i orden, at ingen repræsentanter fra JP/Politikens Hus forinden blev hørt i sagen, og at retsmødet blev holdt hemmeligt.

Og PET begik ikke nogen fodfejl, da efterretningstjenesten fik rettet fogedforbuddet mod JP/Politikens Hus som helhed og ikke de enkelte avisers ansvarshavende chefredaktører.

Det fremgår af en 30 sider lang kendelse fra Østre Landsret.

En principiel sag

Sagen er principiel på flere områder.

Blandt andet fordi byretten 8. oktober accepterede PET's anmodning om, at ingen modpart skulle informeres om det retsmøde, hvor en byretsdommer skulle tage stilling til PET's krav om et fogedforbud mod mediehuset. Dermed fik JP/Politikens Hus aldrig mulighed for at blive hørt i sagen. Mødet blev holdt hemmeligt klokken 1.40 om natten.

Som JP/Politikens Hus skrev i sit kæreskrift, der blev indleveret til domstolen efterfølgende:

»Hidtidig retspraksis synes ikke at indeholde eksempler på, at et forbud over for et medieforetagende er nedlagt uden foregående underretning og høring af mediet«.

Landsretten er dog enig i, at JP/Politikens Hus ikke skulle inviteres til retsmødet den oktober nat.

Begrundelsen fra Østre Landsret lyder, at Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen aftenen forinden havde sagt i en artikel på avisens hjemmeside, at Ekstra Bladet ville »offentliggøre ting« fra bogen.

»På denne baggrund tiltræder landsretten, at det på tidspunktet for afholdelse af retsmødet navnlig som følge af chefredaktør Poul Madsens tilkendegivelse kl. 21.53 måtte antages, at formålet med et forbud ville forspildes, såfremt JP/Politikens Hus A/S skulle underrettes«, skriver Østre Landsret i sin afgørelse.

Bagsidetekst var nok

Sagen er også principiel i forhold til, på hvilket grundlag PET kan få nedlagt et fogedforbud hos en byretsdommer.

Til retsmødet 8. oktober havde Politiets Efterretningstjeneste kun medbragt PET-bogens bagsidetekst. På trods af at politiet havde haft bogen i ni timer på det tidspunkt, var det kun teksten på 182 ord, som PET fremlagde over for dommeren.

Byretsdommeren mente, at det var et tilstrækkeligt grundlag for et fogedforbud mod landets største dagbladskoncern.

Landsretten skriver i sin afgørelse, at når der i foromtalen af bogen anføres, at »bogen blotlægger ukendte PET-operationer, portrætterer tjenestens dedikerede agenter og beskriver kunsten at hverve en meddeler, tiltræder landsretten, at det var sandsynliggjort, at bogen indeholder oplysninger, som er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar, og som det ville være strafbart at videregive«.

Sagt på en anden måde: Landsretten er enig.

Direktionen er ansvarlige

Derudover har landsretten behandlet spørgsmålet om, hvorvidt fogedforbuddet overhovedet var rettet mod dem, som har det retmæssige ansvar for, hvad der ender i avisernes spalter.

JP/Politikens Hus' advokat, Erik Kjær-Hansen, mener ikke, PET rettede sin anmodning om et fogedforbud mod de rigtige.

PET fik nemlig nedlagt fogedforbuddet mod JP/Politikens Hus A/S og dets direktion. Til daglig har direktionen ingen indflydelse på, indsigt i eller ansvar for, hvad de tre ansvarshavende chefredaktører på Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet beslutter skal bringes i deres respektive avisers spalter.

Ifølge medieansvarsloven er det eksempelvis de ansvarshavende chefredaktører, som eventuelle retssager rettes mod, hvis de medier, de står i spidsen for, har offentliggjort indhold, der er lovstridigt. Det er hos dem, ansvaret for det redaktionelle indhold ligger.

Dog finder landsretten ikke, at PET begik en fodfejl, da Politiets Efterretningstjeneste fik nedlagt fogedforbuddet mod JP/Politikens Hus.

»En ved et forbud pålagt forpligtelse til ikke at offentliggøre den omhandlede bog påhviler (...) den øverste ledelse af de medier, der nedlægges forbud overfor«, lyder det kendelsen fra landsretten, som tilføjer:

»Ledelsen af JP/Politikens Hus A/S må efter de fremkomne oplysninger anses for at være øverste ledelse af de indenlandske periodiske skrifter, som JP Politikens Hus A/S udgiver. Landsretten finder herefter, at forbuddet har kunnet rettes mod JP/Politikens Hus A/S«.

Direktør finder afgørelse »betænkelig«

Administrerende direktør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, mener, at kendelsen fra Østre Landsret er »betænkelig«.

»Umiddelbart finder vi det betænkeligt, at landsretten ikke fastholder medieansvarsloven grundlæggende princip om, at den ansvarshavende redaktør har det fulde ansvar for indholdet«, siger direktøren.

Kan denne afgørelse komme til at ændre ved det princip og den praksis, der hidtil har gjort sig gældende i JP/Politikens Hus, nemlig at du som direktør ikke blander dig i det redaktionelle indhold?

Umiddelbart finder vi det betænkeligt, at landsretten ikke fastholder medieansvarsloven grundlæggende princip om, at den ansvarshavende redaktør har det fulde ansvar for indholdet

»Det håber jeg så sandelig ikke. Men vi bliver nødt til at gennemgå kendelsen grundigt nu for at finde ud af, hvilke konsekvenser det her bør få«, siger Stig Ørskov.

Direktøren tilføjer, at han fortsat også finder det »betænkeligt«, at byretten i »nattens mulm og mørke, uden tilstedeværelse af en forsvarer kan nedlægge forbud mod at udgive journalistik af væsentlig samfundsmæssig interesse med henblik på at forhåndscensurere det«.

JP/Politikens Hus' advokat Erik Kjær-Hansen oplyser, at det er muligt at søge om at få sagen taget op i Højesteret.

»Det har vi dog endnu ikke taget stilling til, om vi gøre«, siger han.

Chefredaktør: Forbud var ikke forkyndt over for mig

Efter dagens afgørelse er der banet vej for en ny retssag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På trods af fogedforbud mod forfatteren og forlaget bag PET-bogen, et fogedforbud mod Radio27syv, boghandlere og til sidst JP/Politikens Hus, valgte Politiken nemlig som bekendt at bringe PET-bogen som et særtillæg 9. oktober.

Valget blev truffet af Politikens ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen, efter han selv havde læst bogen og ikke fundet indhold, som chefredaktøren ville have betænkeligheder ved at offentliggøre en hvilken som helst dag i Politiken, lød et af Christian Jensens argumenter.

At bogen blev trykt og kom ud i tusindvis af aviseksemplarer, gjorde, at PET efterfølgende måtte opgive at opretholde fogedforbuddet. PET har efter dagens afgørelse varslet at rejse retssag mod JP/Politikens Hus »med påstand om straf for overtrædelsen af forbuddet«.

Det er uklart, hvem der ville skulle repræsentere JP/Politikens Hus i en sådan retssag. Christian Jensen, som traf valget om offentliggørelse, eller Stig Ørskov, som fogedforbuddet øjensynlig var rettet mod, men som til daglig ikke bestemmer over, hvad der bliver bragt i Politiken?

Christian Jensen mener ikke, at der på noget tidspunkt har været nedlagt et fogedforbud over for Politiken.

»Jeg var klar over, at der var et fogedforbud. Men der var ikke forkyndt noget fogedforbud mod Politiken. Jeg regnede ikke med, at det fogedforbud kunne omfatte Politiken, da det var rettet mod JP/Politikens Hus«, siger han.

Men Politiken har bragt adskillige artikler, hvori det erklæres, at Politiken bryder et forbud?

»Jeg var selvfølgelig klar over, at der var nedlagt fogedforbud mod bogen. Men der var ikke forkyndt et fogedforbud for Politiken«.

Så du var altså - og er stadigvæk - overbevist om, at forbuddet ikke gjaldt dig og Politiken?

»Ja, det kunne jeg ikke tro«, siger Christian Jensen.

Christian Jensen ønsker ikke at kommentere, hvorvidt dagens afgørelse kan komme til at ændre ved den ansvarsfordeling, der normalvis hersker i JP/Politikens Hus, hvor dem på direktørgangen ikke blander sig i det redaktionelle indhold i aviserne, men lader det være op til chefredaktørerne.

»Det spørgsmål skal rettes til Stig Ørskov. Fogedforbuddet var rettet mod JP/Politikens Hus, og det er Østre Landsrets afgørelse også«, siger Christian Jensen.

Der var ikke forkyndt et fogedforbud for Politiken

Stig Ørskov mener, det endnu er for tidligt at sige noget om.

»Vi bliver nødt til at gennemgå kendelsen grundigt først«, gentager den administrerende direktør.

Burde være tidsbegrænset

Østre Landsret har med dagens afgørelse afvist samtlige af de protester mod fogedforbuddet, som JP/Politikens Hus havde oplistet i sit kæreskrift, og JP/Politikens Hus idømmes at betale PET's sagsomkostninger, som i alt beløber sig op i 50.000 kroner.

Kun på ét punkt har Østre Landsret fundet grund til at kritisere byretten for sin fremgangsmåde i fogedforbudssagen.

Da fogedforbuddet blev nedlagt, gjorde Københavns Byret det ikke tidsbegrænset.

Det burde byretsdommeren have gjort, mener Østre Landsret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»... således at byretten inden for kort tid - på grundlag af en fremlæggelse af bogen og med underretning af JP/Politikens Hus - kunne foretage en efterprøvelse af, om betingelserne for at opretholde det foreløbige forbud var opfyldt«, lyder det i kendelsen.

Tilbage står stadig spørgsmålet, om PET overhovedet havde ret i, at bogen om Jakob Scharf indeholdt oplysninger, som er til fare for rigets sikkerhed.

Der har en domstol endnu ikke taget stilling til.

I øjeblikket er sagen om bogens indhold overdraget til Københavns Politi, som skal vurdere, om den tidligere PET-chef efter deres opfattelse har brudt sin tavshedspligt og dermed overtrådt straffeloven.

Efter at have læst bogen, mener Politiets Efterretningstjeneste, at det er tilfældet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden