Børn får skader af at bruge skærme

Småbørn og teenagere strømmer til behandling hos fysioterapeuter som aldrig før. De lider typisk af hovedpine og smerter i nakke og ryg, og fagfolk fortæller, at problemerne i vidt omfang skyldes, at børnene i timevis hver eneste dag står og sidder med hovedet bøjet over tablets, bærbare computere og smartphones. Dermed bliver muskler, sener og led i hals og nakke belastet for meget.

På blot ti år er antallet af børn og unge mellem 5 og 19 år, der bliver henvist til behandling hos en fysioterapeut, steget med 60 procent til næsten 30.000 personer sidste år. De fordelte sig med 1.726 børn mellem 5 og 9 år, 10.662 børn mellem 10 og 14 år samt 17.118 teenagere i aldersgruppen 15-19 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

»Det er en ildevarslende udvikling. Vi ser nu, at børn kommer i behandling for lidelser og smerter, som tidligere var forbeholdt voksne. Vi har kun set toppen af isbjerget af de konsekvenser, som den stillesiddende adfærd foran skærmene får for børnene. Kun hver tiende pige og hver femte dreng i aldersgruppen 11 til 15 år bevæger sig nok«, siger Tina Lambrecht, der er formand for Danske Fysioterapeuter.

En konsekvens kan ses i skolegården, hvor mange børn udviser dårlig motorik og eksempelvis har svært ved at sparke til eller gribe en bold, siger formanden. Hun forudser »en eksplosiv udvikling« i livsstilssygdomme, der vil vise sig i en tidligere alder end førhen.

Børnehavebørn kommer i behandling

Dårlig kropsholdning og smerter på grund af overdreven og forkert brug af skærme ses nu hos børn, der går i børnehave. Det fortæller kiropraktor Anja Aabech fra Kiropraktisk Klinik i Vanløse.

»Det er vores erfaring at der kommer flere børn med dårlig holdning og nakkeproblemer på grund af for meget brug af pc og tablets. Der er også børn helt ned i førskolealderen, som har smerter i hoved, nakke eller ryg på grund af brug af skærme«, siger hun.

Fysioterapeut Niels Honoré fra Fysiodanmark i Roskilde bekræfter, at børn nu debuterer med voksenskader som ondt i ryg, nakke og skuldre langt tidligere. Når du lægger Facebook, Instagram, Youtube og alt det andet sammen, så er der ikke mange timer tilbage til at være fysisk aktiv i, siger han og fortsætter:

»Når du lader dit hoved hænge forover i syv timer, og musklerne måske kun har kræfter til fem timer, så opstår der en gæld, der bliver til ømme muskler, led og sener. Gentager du det dag efter dag, så hænger udbud og efterspørgsel ikke sammen. Gælden vokser, og du får varige symptomer og vågner op med smerter«.

Niels Honoré behandler primært børn fra 10 års alderen og ældre, som har smerter, fordi de er inaktive og bruger skærme i timevis hver dag. Det gælder om at gribe ind med øvelser, bevægelse og styrkelse af kroppen med det samme.

»For hvis børn går rundt med smerter i tre til seks måneder, så tager smerten bolig i deres krop. Og når den først har bidt sig fast, så er der risiko for endnu mere inaktivitet, medicinbrug og øget pres på sundhedsvæsnet. Vi får skabt nogle kroniske smertepatienter i en alt for ung alder«, siger han.

Et barn sidder med telefonen under behandlingen

At selv små børn kan være helt opslugte af den verden, skærmen giver adgang til, kan fysioterapeut Per Andersen fra Amagerbro Fysioterapi skrive under på. Han har netop haft to otteårige i behandling for smerter på grund af overdreven og forkert brug af skærme.

»Det besynderlige er, at børnene faktisk sidder og stirrer ned i deres telefon, mens de er her. Når jeg henter dem ude i receptionen, så sidder de foroverbøjet over skærmen nærmest i en siddende fosterstilling. En går med telefonen foran sig hele vejen fra receptionen ind til rummet, hvor behandlingen foregår. Jeg har haft én til behandling fire gange, og vedkommende sidder stadig med telefonen herinde«, siger Per Andersen.

Han tror, at vi fremover kommer til at se endnu flere børn og unge i behandling for skader på grund af for meget skærm.

»Vi er kun i begyndelsen nu«, siger han.

Fagfolkene peger på, at forældre og skoler har et ansvar for at hjælpe børnene til at bruge kroppen korrekt foran skærmene og sørge for, at de får bevæget sig nok.

I frikvarteret kigger de ned i telefonen

Det er formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, enig i. Han siger, at skolerne allerede tager en del af ansvaret.

»Vi ser i skolerne, at børnene kommer til at sidde med bøjet hovedet med en tablet på bordet. Men vi indlægger små pauser i timerne, hvor eleverne rejser sig op, ryster kroppen og skuldrene, får armene op og drejer hovedet. Problemet er, at så snart timen er slut, tager de deres mobil frem og står og kigger ned i den«.

Han mener, at børnene har bedre siddestillinger i skolen end hjemme, og han opfordrer forældre til at holde bedre øje med, »hvad børnene laver i deres fritid«.

»Det er en udfordring med it i skolerne, for bygninger og indretning er ofte ikke tidssvarende. Det vil kræve en milliardinvestering at understøtte et ordentligt arbejdsmiljø for børn«, siger Claus Hjortdal.