Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Regeringen er i gang med at undersøge, hvordan kan gøre det sværere for potentielt farlige statsløse at få dansk statsborgerskab.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DF-pres på Støjberg: Gør som Norge og udfordr statsløsekonvention

Dokumenter viser, at Norge fortolker den omstridte statsløsekonvention anderledes end Danmark.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Folkeparti lægger nu øget pres på regeringen og i særdeleshed udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for at udfordre den såkaldte statsløsekonvention, der kan sikre statsløse statsborgerskab, selvom de vurderes at være til fare for staten.

Det sker efter, at Politiken har fået aktindsigt i dele af en rundspørge om konventionen, som Støjberg har iværksat hos ni andre lande.

Hvor den danske regering tolker konventionen sådan, at herfødte statsløse skal være direkte dømt for en »forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på fem år eller derover for en strafbar handling« for ikke at kunne få statsborgerskab, er den norske fortolkning af konventionen nemlig, at statsløses ansøgninger kan sættes i bero, "blot" de er under efterforskning for den type strafbare forhold.

»Det viser jo, at mens regeringen herhjemme lider af konventionsfundamentalisme i forhold til, at alt bogstavelig talt skal være i overensstemmelse med konventionen, så tager Norge sig den frihed, at de fortolker konventionen«, lyder det fra Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, der længe har beskyldt regeringen for ikke at turde udfordre konventionen, på trods af at de fire borgerlige partier netop gik til valg i samlet flok at tage et opgør med konventionen.

Statsløsekonventionen har længe generet skiftende regeringer, da der har været eksempler på statsløse, som PET har advaret imod, men som med henvisning til konventionen har fået statsborgerskab, fordi de ikke var dømt for den type kriminalitet, der kan bremse en ansøgning. Når det gælder ikke-statsløse ansøgere, kan en PET-advarsel derimod bremse ansøgningen.

Langballe afkrævede så sent som på et samråd i november handling fra Støjberg, der kunne henvise til, at hun havde sat gang i en rundspørge blandt ni lande. Hun afviste dog blankt at fortælle, hvilke lande eller for den sags skyld, hvad landene havde svaret. Udlændinge- og Integrationsministeriet har da også foreløbig brugt en måneds tid på at overveje Politikens aktindsigtsanmodning i rundspørgen.

Til gengæld har bl.a. Norge hurtigt givet Politiken aktindsigt i deres korrespondance med Danmark om sagen.

I et brev til den danske regering svarer det norske justitsministerium således den 29. april i år, at man arbejder på en ny statsborgerlov, og at der ikke er taget stilling til, hvordan statsløsekonventionen skal indarbejdes i den. Sidenhen – i oktober i år – er der dog publiceret en norsk ’Instruks om tolkning af statsborgerloven – gældende ret for statsløse ansøgere, som er født i Norge’. Og det er her, det fremgår, at ansøgninger fra statsløse kan bremses, hvis der er en efterforskning igang.

Inger Støjberg har ikke lyst til at lade sig interviewe om sagen, men medgiver i en skriftlig kommentar, at »det er korrekt, at den norske instruks indeholder en formulering om, at sager vedrørende statsløse født i Norge kan stilles i bero, hvis ansøgeren efterforskes for et strafbart forhold«.

Hun tilføjer:

»Regeringen har været i kontakt med ni andre lande om statsløsekonventionen. Regeringen har ikke på baggrund heraf på nuværende tidspunkt truffet nogen beslutninger – heller ikke om en ændret fortolkning af statsløsekonventionen«, lyder det i den skriftlige kommentar.

Hvis Inger Støjberg tager ved lære at den norske fortolkning, vil der umiddelbart heller ikke lyde protester fra Enhedslistens indfødsretsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

»Hvis konventionen kan tolkes på den måde, har jeg ikke noget principielt problem med det, hvis altså det, at en efterforskning er i gang, betyder, at den pågældende er sigtet«, siger hun.

Det norske Justis- og beredskapsdepartementet oplyser til Politiken, at der med 'efterforskning' hentydes til »når der som følge af anmeldelse eller andre omstændigheder er rimelig grund til at undersøge, om der foreligger strafbart forhold, som forfølges af det offentlige«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll har i mange år forsket i området, og efter at være blevet gjort bekendt med den norske instruks om konventionen, fastslår hun da også, Danmark tager konventionen mere bogstavelig end Norge.

»Norge går længere end Danmark. I Danmark har der været givet nogle eksempler på, hvad der fulgte af konventionen efter dens ordlyd. Det har været sagt, at hvis den statsløse ikke er dømt, så skal vedkommende have statsborgerskab«, forklarer hun.

Fra Christian Langballe er opfordringen klar:

»Det er jo bare med at komme i gang og prøve at droppe al den konventionsfundamentalisme og gøre, hvad der også gavner Danmark, og hvad der er almindelig sund fornuft«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden