Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Politiken har fået aktindsigt i både Norske og Svenske dokumenter om de nordiske landes kommunikation om statsløse. Udlændinge- og integrationsministeriet har endnu ikke behandlet Politikens aktindsigtsanmodning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sverige afviser at hjælpe Danmark med farlige statsløse

Der er langtfra fælles fodslag i Norden om, hvordan man ser på den såkaldte statsløsekonvention, viser aktindsigter. Sverige siger nej til at hjælpe Danmark med at ændre konvention, mens Norge går egne veje.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sverige vil ikke hjælpe Danmark med at få ændret statsløsekonventionen, så det bliver sværere for potentielt farlige statsløse at få dansk statsborgerskab.

Det fremgår af et brev fra august i år fra den svenske regering til den danske, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har spurgt en række lande om den – i Danmark – omdiskuterede konvention.

»Nej, Sverige støtter ikke nogen ændring af FN’s konvention (1961) om begrænsning af statsløshed«, lyder det i brevet, Politiken har fået aktindsigt i i Sverige. Svaret kom, efter at en dansk embedsmand havde spurgt, om Sverige er »interesseret i at deltage i en dialog om mulighederne for ændring« af en omstridt bestemmelse i konventionen.

Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, har ikke meget tilovers for den svenske afvisning.

»Sverige er jo per definition et politisk missionshus, så det kommer ikke bag på mig«, siger Langballe, der længe har anbefalet den danske regering helt at se igennem fingre med konventionen.

Statsløsekonventionen har i lang tid været en sten i skoen for den danske regering, da herfødte statsløse ifølge konventionen har krav på dansk statsborgerskab, selv om Politiets Efterretningstjeneste (PET) måtte advare imod det på grund af terrorfrygt. Kun hvis den pågældende direkte er dømt for en »forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på fem år eller derover for en strafbar handling«, kan statsborgerskabsansøgningen afvises. Modsat ansøgere, der i forvejen har andet statsborgerskab, hvor alene en bekymring fra PET’s side kan sætte en ansøgning på standby.

Konventionen har ifølge Politikens oplysninger de senere år et par gange ført til, at en statsløs person har fået dansk statsborgerskab trods advarsler fra PET.

Men nu skulle det være slut, lød det i en fælles valgannonce sidste år fra de fire borgerlige partier. De bebudede, at de ville ændre konventionen eller fortolkningen af den, hvis de fik flertal efter valget. Indtil nu er der dog ikke sket det store, og det er kun regeringens held, at der ikke siden valget i fjor har været statsløse potentielle terrorister på listen over ansøgere.

Hemmelighedsfulde Støjberg

Derfor har Dansk Folkeparti også gentagne gange presset udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for at leve op til valgløftet. Det skete senest på et samråd i sidste måned, hvor Støjberg forklarede, at den danske regering har taget kontakt til ni lande for at høre om deres syn på sagen. Hvilke lande regeringen har kontaktet, og hvad de har svaret, var det dog helt og aldeles udelukket at informere Udlændinge- og Integrationsudvalgets medlemmer om. End ikke i fortrolig form.

»Det er, fordi det er fortroligt og også i nogen grad nogle lidt mere uformelle kontakter, der har været. Men det må være sådan, at når man er i en proces som den her, så kan man også gøre det i ro og mag og diskutere tingene lidt tæt med nogle af de lande, som det nu handler om. Det, tror jeg, er en meget kendt sag, at sådan foregår sådan noget som det her. Så der vil ikke blive oversendt noget, heller ikke i fortrolig form«, forklarede ministeren på samrådet 10. november.

At det dog ikke er alle de ni lande, der har det samme diskretionsbehov, viser Politikens aktindsigtsanmodninger til både Norge og Sverige om eventuel kontakt med Danmark om konventionen. Hvor Støjbergs ministerium efter en måned endnu ikke har behandlet Politikens aktindsigtsanmodning i korrespondancen med de ni lande, udleverer Norge og Sverige hurtigt deres korrespondance med Danmark.

Ud over den svenske afvisning vækker norske dokumenter opsigt blandt danske politikere og en forsker. Den norske regering fortolker nemlig konventionen mere til egen fordel, end Danmark gør.

»Det viser jo, at mens regeringen herhjemme lider af konventionsfundamentalisme i forhold til, at alt bogstavelig talt skal være i overensstemmelse med konventionen, så tager Norge sig den frihed, at de fortolker konventionen«, lyder det fra DF’s indfødsretsordfører, Christian Langballe.

I et brev til Danmark skrev den norske regering således 29. april i år, at man arbejder på en ny statsborgerlov, og at der ikke er taget stilling til, hvordan statsløsekonventionen skal indarbejdes i den. Sidenhen – i oktober i år – er der dog publiceret en norsk ’instruks om tolkning af statsborgerloven – gældende ret for statsløse ansøgere, som er født i Norge’. Og det er den, der får forskere og politikere i Danmark til at spidse ører.

Hvor der altså i Danmark skal en dom til, for at en statsborgerskabsansøgning fra en statsløs kan afvises, kan en ansøgning nemlig ifølge den norske statsborgerlov sættes i bero, hvis den pågældende statsløse er under efterforskning for den type kriminelle gerninger, der ifølge konventionen kan udelukke statsborgerskab.

DF: Gør som Norge

Informeret om, at man i Norge kan sætte en ansøgning i bero i tilfælde af efterforskning alene, kan Christian Langballe næsten ikke vente med at komme til at diskutere sagen med Inger Støjberg.

»Det er jo bare med at komme i gang og prøve at droppe al den konventionsfundamentalisme og gøre, hvad der også gavner Danmark, og hvad der er almindelig sund fornuft«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis Inger Støjberg tager ved lære af den norske fortolkning, vil der umiddelbart heller ikke lyde protester fra Enhedslistens indfødsretsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

»Hvis konventionen kan tolkes på den måde, har jeg ikke noget principielt problem med det, hvis altså det, at en efterforskning er i gang, betyder, at den pågældende er sigtet«, siger hun.

Politiken ville også gerne have interviewet Støjberg om sagen og har siden onsdag morgen bedt om et interview. Det er dog blevet afvist. I en skriftlig kommentar bekræfter Støjberg, at »det er korrekt, at den norske instruks indeholder en formulering om, at sager vedrørende statsløse født i Norge kan stilles i bero, hvis ansøgeren efterforskes for et strafbart forhold«.

Om den danske regering har tænkt sig at følge den norske model, svarer hun dog ikke på.

»Regeringen har været i kontakt med ni andre lande om statsløsekonventionen. Regeringen har ikke på baggrund heraf på nuværende tidspunkt truffet nogen beslutninger – heller ikke om en ændret fortolkning af statsløsekonventionen«, lyder det.

Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll har i mange år forsket i området og efter at være blevet gjort bekendt med den norske instruks om konventionen, fastslår hun da også, at Danmark tager konventionen mere bogstaveligt end Norge.

»Norge går længere end Danmark. I Danmark har der været givet nogle eksempler på, hvad der fulgte af konventionen efter dens ordlyd. Det har været sagt, at hvis den statsløse ikke er dømt, så skal vedkommende have statsborgerskab«, forklarer hun og tilføjer:

»Jeg mener godt, at man kan fortolke konventionen sådan, at en sag kortvarigt kan stilles i bero, hvis en person er anholdt og sigtet for de alvorlige forbrydelser, der efter konventionen kan berettige afslag på statsborgerskab. Så er vedkommendes retssikkerhed sikret gennem en snarlig domstolsprøvelse. Derimod kan man ikke give afslag, fordi en person er overvåget af PET som en mulig sikkerhedsrisiko. Det vil være klart konventionsstridigt«.

Det norske Justis- og Beredskapsdepartementet oplyser til Politiken, at der med »efterforskning« hentydes til »når der som følge af anmeldelse eller andre omstændigheder er rimelig grund til at undersøge, om der foreligger et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige«.

DF og EL undrer sig

Både Johanne Schmidt-Nielsen og Christian Langballe undrer sig over, at Inger Støjberg hverken vil afsløre navnene på de ni lande i undersøgelsen, eller hvad de har svaret Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det virker lidt komisk, at du kan få aktindsigt i løbet af et splitsekund (i Norge og Sverige, red.), og så er det så trægt hernede. Jeg kan ikke se, hvorfor det skal være så hemmeligt. Det er da godt at vide for alle, hvad det er for retningslinjer, der gælder i andre lande«, siger Langballe.

Statsløsekonventionen kom for alvor i fokus, da Information i 2011 afslørede, at den danske regering i årevis havde ladet statsløse søge statsborgerskab på de almindelige betingelser og ikke de lempelige vilkår, som konventionen giver dem. Kort før daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) blev fyret på grund af sagen, forklarede hun med et tænkt eksempel, at en efterlevelse af konventionen ville betyde, at Danmark kunne være forpligtet til at give statsborgerskab til en statsløs ansøger, selv om vedkommende havde tilstået at have sprængt Hovedbanegården i luften, hvis bare vedkommende ikke var dømt for det.

En udlægning, der i hvert fald ikke flugter med den norske regerings fortolkning af konventionen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden