0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tibetsagen: Topdiplomaten ærgrede sig i sit stille sind

Beslutningen om at tage flagene fra aktivister under Kina-besøg må bero på en fejlopfattelse, mener forhenværende departementschef

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Den daværende kinesiske præsident Hu Jintao på statsbesøg i Danmark hos dronning Margrethe i 2012. Foto: Peter Hove Olesen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er lang vej til toppen i sagen om, hvorfor en gruppe aktivister blev forhindret i at demonstrere under den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark.

Faktisk er der så langt, at Tibetkommissionen, der undersøger den grundlovsstridige affære, næsten lige så godt kunne bestige centralasiatiske bjerge højt under ' verdens tag'.

Indtil videre har ingen afhøringer eller papirer blandt Tibet-sagens tusindvis af dokumenter kunnet forbinde topembedsmænd og tidligere ministre direkte med den lovstridige handling.

Pilen peger fortsat mest på tre ledende politifolk med en fortid i Københavns Politi, hvoraf to er sigtet for falsk forklaring for retten.

Og det billede blev der ikke ændret nævneværdigt fredag, da Danmarks ambassadør i London, Claus Grube, blev afhørt af kommissionen. Han var departementschef i Udenrigsministeriet under det kinesiske præsidentbesøg i 2012 og havde dermed et overordnet ansvar.

Diplomatiets forhenværende førstemand har i dag ingen god forklaring på, hvorfor Københavns Politi under Hu Jintaos besøg fratog demonstranterne deres tibetanske flag og gemte dem af vejen.

Det nærmeste Claus Grube kunne komme det var, at der »et eller andet sted må have været en fejlopfattelse«. Han har heller ingen viden om, at ansatte i Udenrigsministeriet skulle have bedt Københavns Politi eller PET om at skærme præsidenten mod demonstranter, sagde han: »Det er klart, at så ville jeg have reageret«.

Det var synd for de involverede, også for demonstranterne

Til gengæld ville ambassadøren gerne indrømme, at han i sit stille sind har »ærgret« sig over, at demonstranterne blev forhindret i at vifte med deres tibetanske flag.

Ikke, at Claus Grube nogensinde nedfældede sin tristesse på papir eller delte den med andre myndigheder. Det var mest en »personlig refleksion«, som han sagde:

»Det var synd for de involverede, også for demonstranterne. Vi har jo ytringsfrihed og forsamlingsfrihed i det her land«.

Et køligt forhold

Ifølge Claus Grube går kineserne højt op i det ' protokollære' og lægger afgørende vægt på at blive behandlet lige så fint som USA's præsident under statsbesøg. Men det er mest i relationen mellem mennesker.

Kinesernes angst for at tabe ansigt drejer sig om værdighed.