Røde bøffer er kommet i fokus i klimakampen i år.
Foto: Rune Pedersen

Røde bøffer er kommet i fokus i klimakampen i år.

Danmark

Folk vil godt spise mindre kød for at hjælpe klimaet. Men flyrejserne holder de fast i

Klimabekymringen og støtten til grøn omstilling i samfundet er stigende. Danskerne har imidlertid et skævt billede af, hvad deres forbrug betyder for klimaet.

Danmark

At skære ned på sit kødforbrug er i stigende grad en populær metode, når folk vil sænke deres bidrag til udledningen af drivhusgasser.

Faktisk oplyser hver tredje, at de har spiste mindre kød i år af hensyn til klimaet. Sidste år var det hver fjerde og året før hver femte.

Det er en af de mest markante udviklinger på årets Klimabarometer fra den grønne tænketank Concito.

Her er 1.048 mennesker blevet stillet en lang række spørgsmål om klimapolitik og klimaproblemer - og hvad de mener, at der kan og bør gøres ved det.

Vegetarvarer går frem

Om kødforbruget så også er faldende, er svært at få et klart billede af. Den seneste opgørelse af danskernes indtag af kød bygger på tal fra 2011-13. Men i landets største dagligvarekæde, Coop, oplyser bæredygtighedschef Signe Frese, at der har været et lille fald i kødsalget.

»Og salget af vegetariske produkter som falafel og vegetarbøffer har taget et kæmpe hop siden 2013. Salget af for eksempel bønner og bælgfrugter er også i stigning«, siger Signe Frese.

Coop Analyse har også spurgt til befolkningens kødvaner og er nået frem til, at 43 procent gerne vil spise mindre kød, mens 47 procent ikke ønsker at sænke i deres indtag af kød. Det er især folk under 35, der gerne vil skære ned.

I Concito er sekretariatschef Michael Minter positivt overrasket over årets Klimabarometer på dette punkt.

»Det viser, at folks viden om, at kødforbruget betyder noget for klimaet, er stigende«, siger han.

Tommelfingerreglen er, at jo finere kød, des mere klimabelastende er produktionen af det. Oksekød er det tungeste og fjerkræ det letteste. I beregningerne indgår ikke alene metanudslip fra kvæg, men også forbruget af foder og vand.

Bortset fra kødet er betydningen af vores forbrug i det hele taget – elektronik, boligindretning osv. nok ikke inde på radaren endnu

Klimabelastningen fra kød har været meget fremme i debatten i år, især efter at et flertal i Etisk Råd i april anbefalede en klimaafgift på oksekød.

Til gengæld kniber det med befolkningens klimaviden på andre punkter.

På spørgsmålet om, hvilke tiltag man tror betyder mest for folks personlige klimabelastning, fokuserer de fleste på den energi, de bruger til lys, varme og transport. Men det er ikke det vigtigste, siger Michael Minter.

»Så misser man omkring 80 procent af vores udledninger. Bortset fra kødet er betydningen af vores forbrug i det hele taget – elektronik, boligindretning osv. nok ikke inde på radaren endnu. Så der er stadig et behov for oplysning og inspiration«, siger Michael Minter.

Belastning fra flyrejser

At købe færre materielle goder og at købe flere genbrugsvarer kommer langt nede på listen, både når folk bliver spurgt, hvad der er vigtigt for at mindske klimabelastningen, og på listen over hvad de selv gør.

Et enkelt punkt skiller sig ud: 15 procent har fløjet mindre i år af hensyn til klimaet. Punktet er blot nummer 16 på listen over, hvad folk selv gør. Men 28 procent er godt klar over, at det belaster klimaet.

Faktisk er CO2-udledningen fra en flyrejse tur-retur til Rom for en familie på fire på godt 3 tons. Det er mere end den årlige udledning fra en gennemsnitsdanskers forbrug af varme, strøm og bilbrændstof, oplyser Concito.

Men danskerne er stadig ikke meget for at ændre levevis af hensyn til klimaet. Det er kun 46 procent med på. I en undersøgelse fra sidste år foretaget af Pew Research Center er andelen væsentligt højere i for eksempel Tyskland, USA og Kina, hvor henholdsvis 75 procent, 66 procent og 58 procent mener, at det er nødvendigt at ændre livsstil.

»Det er interessant, at der er den forskel til andre lande. Der ser ud til at være en hurdle, når det  gælder livsstilsændringer. Det skal måske præsenteres på en anden måde: at det ikke drejer sig om afsavn, men om nye muligheder«, siger Michael Minter.

Han peger samtidig på, at folk kan spare penge, hvis de spiser mindre kød, beholder deres ting længere og sænker deres forbrug af materielle goder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce