Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Danmark

»Jeg overvejede, om hans tissemand kunne tage skade af det, fordi han hev så meget i den«

En særlig leg under kjolen bragte Helle Svendsen i tvivl. Hvordan skulle hun forholde sig til sit barns seksualitet? I dag synes hun, at barnets leg var smuk.

Danmark

På en af knagerne på badeværelset hænger en lille turkis morgenkåbe med limegrønt kantbånd og en Kaj-figur på ryggen. Den vil Helle Svendsens fireårige søn altid have på, når han har været i bad.

»Så spørger han som regel, om han må lægge sig ind på sofaen og se Ramasjang«, fortæller Helle Svendsen.

»Så smider han sig der i hjørnet på puderne. Den ene hånd lægger han under sit hoved, den anden ryger direkte ned på tissemanden, og så ligger han der og nulrer og hiver i den«, siger hun og nikker ind mod en hvid hjørnesofa i stuen.

Når hendes søn ligger og ser Ramasjang i sin morgenkåbe, må man sige tingene til ham flere gange, hvis man vil have et svar. For dels er han optaget af det, han ser i fjernsynet, men han synker også ind i nydelsen ved sin krop.

»Han ser ud som om, det føles virkelig rart. På et tidspunkt overvejede jeg, om hans tissemand kunne tage skade af det, fordi han hev så meget i den. Nu tænker jeg, at det er helt fint«, siger hun.

Èn dag kunne Helle Svendsen ikke dy sig. Så spurgte hun ham, om det føltes skønt at hive den så lang. De fniste lidt sammen, da han nikkede.

»Han virker ret sikker på, at det han laver med sin tissemand er naturligt, og jeg tror ikke, han føler den mindste skam over noget med sin krop. Han virker meget tilfreds med sig selv. Nogle gange kan han stå foran spejlet med hænderne i siden og nikke«, fortæller hun.

Jeg blev i tvivl om, om jeg gjorde noget forkert ved at lade ham stå derinde og snuse

Helle Svendsen, mor til 4-årig

43-årige Helle Svendsen driver til daglig sin egen butik. Hun bor i et byhus midt i Løkken ved den nordjyske vestkyst sammen med sin mand, Martin, og deres to børn – en pige på 13 og så altså en dreng på fire. Og nej, hun er ikke lokal – bare tilflytter, siger hun. Hun er opvokset omkring 20 kilometer fra Løkken – »sådan virkelig langt ude på landet, dengang kunne jeg slet ikke forestille mig at bo her, og nu elsker jeg det. Men man skal også elske sand, for det kommer ind alle vegne«.

Vi drikker kaffe af røde krus, som Helle Svendsen »lige faldt over« i november og tænkte, at »det er da nogle rigtige julekrus«. Her er rød juledug på spisebordet, røde julekugler i vinduerne, juleroser, dekorationer og lys i røde og grønne nuancer. For de to farver er julens farver.

Svensk forskning har vist, at børn hovedsageligt udforsker deres seksualitet derhjemme fremfor i børnehaven. Typisk handler de seksuelle lege om, at de rører ved egne kønsdele, viser sig frem, når de er nøgne, eller de kigger nysgerrigt på andres nøgne kroppe. Forskning viser også, at mødre med længerevarende uddannelser oftere oplever, at deres børn leger seksuelle lege, end mødre med kortere uddannelser.

Et seksuelt spøgelse

For nogle uger siden var Helle Svendsen til forældreaften i sønnens børnehave. Emnet var infantil seksualitet og doktorleg. Hun var ikke i tvivl om, at hun ville med. For hendes søn havde en tilbagevendende leg, som hun havde brug for at vende med nogen.

Jeg tror ikke, han føler den mindste skam over noget med sin krop

Helle Svendsen, mor til 4-årig

Det var sundhedsplejerske Tina Gaarden Geertsen fra Hjørring Kommune, der skulle holde oplæg i børnehaven. Hun er den første sundhedsplejerske i Danmark, der også har taget en master i sexologi, og sammen med kommunen har hun gjort børneseksualitet til et indsatsområde. I dag har Hjørring Kommune som en af de første, skrevet ind i kommunens sundhedspolitik, at man vil arbejde for at understøtte børn og unges seksualitet i en sund og naturlig retning.

»Faglig viden om infantil seksualitet har gennem mange år været et forsømt emne blandt pædagoger, lærere og sundhedspersonale, og vi står med en forældregruppe, der har brug for at kunne læne sig op ad deres viden«, siger hun.

Ifølge Tina Gaarden Geertsen er børns seksualitet karakteriseret ved at være sanselig og legende og i modsætning til voksenseksualitet er den helt blottet for begær og uden mål. De leger sig simpelt hen til en fortrolighed med kroppen, og har brug for voksne, der støtter dem i den proces, så de kan blive i stand til at føle glæde som seksuelle individer.

Til den forældreaften i familien Svendsens børnehave fortalte Tina Gaarden Geertsen blandt andet, at børns doktorlege har udviklet sig til et seksuelt spøgelse efter mange års udbredt frygt for pædofili og incest, og at resultatet er en stigende kropsforskrækkelse, som er usund for børn, og som ikke er set i samme grad i tidligere forældregenerationer.

Hun sagde også, at doktorleg mellem jævnbyrdige børn er naturlig leg, hvor børnene drives af nysgerrighed og sanselighed, og at doktorleg derfor ikke er skadelig, hvis ellers alle, der er med i legen, har det sjovt med det.

Undervejs sad Helle Svendsen og trippede. Hun ville gerne fortælle om sin søns leg, men hun var også nervøs for, hvad de andre forældre ville tænke. Til sidst sagde hun det alligevel.

»Jeg fortalte, at vores søn havde haft en periode, hvor han spurgte mig, om han måtte lege gemmeleg under min kjole. Legen gik ud på, at han trådte ind under kjolen bagfra, og så greb han fat om mine hofter og satte sin lille næse helt ind mod min bagdel og snusede igennem, inden han pustede ud i et dybt suk. Som om det bare var toppen af velvære«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De første gange med den leg havde Helle Svendsen det lidt underligt med det.

»Jeg havde jo strømpebukser på, så det var ikke sådan hud mod hud, men han gik jo helt tæt på. Jeg blev i tvivl om, om jeg gjorde noget forkert ved at lade ham stå derinde og snuse – det var nok den der frygt for at komme til at gøre mit barn fortræd ved ikke at sige fra«, siger hun.

Da hun fortalte om episoden til forældremødet blev der skreget af grin. Af lettelse. Og efter det væltede lignende historier om kap ud af de øvrige forældre.

»Det var forløsende at finde ud af, at det, der foregik herhjemme, var helt normalt. Også at se Tina Gaarden Geertsens ansigtudtryk, som bare osede af, at det var en dejlig historie, og at jeg havde gjort noget godt for vores søn ved at lade ham gøre det. Nu synes jeg faktisk, at min søns lille leg var smuk. Han skulle jo bare snuse og dufte mig, fordi han elsker mig«.

I det hele taget har Helle Svendsens yngste været meget glad for sin mors krop. Han synes ganske vist også, det er sjovt at stå og tisse på tværs sammen med sin far. Men når Helle Svendsen smider bh'en for at gå i bad for eksempel »bliver hans blik sådan nærmest helt paralyseret«.

»Han har altid elsket mine bryster – altså virkelig nydt at sætte sig hos mig og bevæge sig tættere og tættere på og så smide sin lille hånd sådan helt henkastet ind på min barm. Nogle gange kan han godt blive lidt tihi-genert, når han gør det, men jeg tror, at han forbinder meget tryghed og varme ved at ligge og mærke min krop, og det får han lov til«, siger hun.

For kroppen – hverken de voksnes eller børnenes – må være tabu hos familien Svendsen.

»Det værste er, når man hører om 10-årige, der surfer efter hård porno på nettet, fordi det er det eneste sted, de har at gå hen med deres nysgerrighed. Sådan skal det bare ikke være hos os«, siger Helle Svendsen.

Hun husker fra sin egen barndom, hvor spændende det var at være i bad i skolen efter idræt sammen med de andre piger.

»Jeg kunne virkelig godt lide at kigge på de andre pigers kroppe. Særligt da vi blev lidt ældre, og de første begyndte at gå i pubertet. Det var sindssygt interessant - helt blottet for begær og bare båret frem af en meget stor nysgerrighed«.

Især hendes gymnastiklærer i skolen var med til at sikre et trygt fundament for den nysgerrighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hun var en meget varm kvinde, som favnede os alle sammen - blandt andet ved at skabe en åbenhed omkring det at være nøgne sammen. Der var sådan en stemning af, at sammen med hende behøvede ingen skamme sig over at være nøgen. Vi var der bare sammen, som vi var«, siger Helle Svendsen.

Da forældrearrangementet i hendes søns børnehave sluttede forleden, havde ingen lyst til at gå hjem.

»Det eneste, jeg skammer mig over i dag, er, at jeg kunne komme i tvivl om, hvorvidt mit barns leg under min kjole var okay. Men heldigvis sagde jeg aldrig til ham »hold op med det pjat« eller sådan noget«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce