Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jesper Rønnow Simonsen, tidligere direktør i Skat, udpegede de ansvarlige i udbyttesagen, men havde selv er stort ansvar, fastslår Kammeradvokaten i fortrolig rapport.
Foto: FINN FRANDSEN

Jesper Rønnow Simonsen, tidligere direktør i Skat, udpegede de ansvarlige i udbyttesagen, men havde selv er stort ansvar, fastslår Kammeradvokaten i fortrolig rapport.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hemmelig rapport: Alle vidste at det sejlede i Skat

Tre skattechefer slipper, fordi alle direktører kendte problemerne som førte til milliardsvindel, siger Kammeradvokaten.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Manden som udpegede de skyldige for milliardsvindlen med udbytteskat, daværende direktør i Skat Jesper Rønnow Simonsen, havde selv et stort ansvar for fadæsen, som kostede statskassen mindst 12,3 milliarder kroner.

Det fremgår af en mere end 200 sider lang rapport fra Kammeradvokaten.

Rapporten er stemplet 'Fortolig’, og dens indhold har til nu været ukendt for offentligheden, men Politiken har haft adgang til at læse den omfattende gennemgang af sagen.

Det blev lagt åbent og utvetydigt frem for direktionen.

Rapporten førte i september til beslutningen om ikke at føre tjenestemandssager mod tre hjemsendte chefer, som da i et år havde været hængt ud i offentligheden som de skyldige i, at milliardsvindlen med udbytteskat kunne lade sig gøre i årevis uden at blive opdaget.

Når de tre hjemsendte – en direktør, en underdirektør og en funktionschef – slipper for sager, skyldes det først og fremmest, at Skats øverste ledelse, direktionen, inklusive Jesper Rønnow Simonsen, kendte alt til den manglende kontrol.

Det blev »lagt åbent og utvetydigt frem for direktionen«, at der var alvorlige problemer med manglende kontrol med refusion af udbytteskat, at systemet lå åbent for misbrug, og at det ville tage lang tid at løse problemerne, fremgår det af den fortrolige rapport.

Den samlede direktion, med Jesper Rønnow Simonsen i spidsen, fortsatte »på et oplyst grundlag« med at »udsætte fristerne for opfølgning på revisionsrapporterne på udbytteskatteområdet«, skriver Kammeradvokaten.

Mens de ukontrollerede udbetalinger med direktionens viden fik lov at fortsætte, hævede svindlere større og større millionbeløb uden at blive opdaget.

Skubbede ansvaret nedad

Alligevel valgte direktør Jesper Rønnow Simonsen i september 2015 at friholde sig selv og sende ansvaret nedad:

»I svindelsagen med udbytteskat er der tale om et ledelsesmæssigt svigt fra flere ledere og på flere niveauer. (...) Der er tale om et uforståeligt stort beløb, der uretmæssigt er blevet udbetalt. Det er en yderst alvorlig sag, og derfor har jeg i går hjemsendt en række chefer«, sagde Jesper Rønnow, da han besluttede at sende oprindeligt fire chefer hjem og indlede tjenstlige undersøgelser mod dem.

Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Rønnow Simonsen.

En af de fire, en underdirektør, forlod hurtigt Skat og var dermed ude af sagen.

Men den højest placerede af de tre tilbageværende hjemsendte, Jens Sørensen, tidligere direktør for Inddrivelse, nægtede at bære ansvaret alene.

Han skrev et åbent brev til skatteminister Karsten Lauritzen (V) i marts i år.

»Jens Sørensen har ikke modtaget nogen instruks fra sin øverste chef (Jesper Rønnow Simonsen, red.) om at følge op på revisionsrapporterne«, skrev han og forklarede, at opfølgningen foregik i en arbejdsgruppe, hvis resultater Jesper Rønnow Simonsen løbende var orienteret om og »på intet tidspunkt ytrede utilfredshed med fremdriften i«.

Begge påstande fra Jens Sørensen bekræfter Kammeradvokaten i sin rapport, som er dateret 31. august 2016.

Allerede fem dage før, 26. august, sluttede Rønnows karriere i Skat, da han blev fritstillet.

Det skete uden henvisning til et ansvar for milliardsvindlen i den styrelse, han havde stået i spidsen for gennem fire år, men blev begrundet med behov for »ledelsesmæssige forandringer« i forbindelse med den genopretningsplan for Skat, som ministeren lancerede samme dag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Politikens oplysninger kendte Skatteministeriet dog på det tidspunkt konklusionerne i Kammeradvokatens rapport.

Knivenes kamp har kørt i nogen tid nu.

Den fortrolige rapport afslører, at direktørerne i Skat hurtigt begyndte at kaste ansvaret efter hinanden, da milliardsvindlen var afsløret i august 2015.

»Knivenes kamp har kørt i nogen tid nu«, står der i en mail 13. september 2015, som er gengivet i rapporten.

Da Skatteministeriets Interne Revision (SIR) bad direktørerne om at beskrive, hvordan ansvaret for udbetaling af refusion af udbytteskat var fordelt i Skat, opgav de at blive enige om andet end en meget kortfattet tekst og i øvrigt henvise SIR til selv at finde tekster emnet på Skats intranet.

Gennem op mod fem år lød det faste svar på kritikken fra SIR og fra enkelte medarbejdere i Skat af den manglende kontrol, at »en arbejdsgruppe ser på sagen«.

Men det førte aldrig til noget, fremgår det af et referat fra et møde i Skats ledelse 9. november 2015: »gruppen er ikke kommet med en løsning på sagen. Til sidst blev gruppen ’lukket’, hvilket vil sige, at direktionen ikke længere interesserer sig for arbejdet. Arbejdsgruppen havde imidlertid ikke leveret noget brugbart, reelt ingenting«, fremgår det af referat, hvis ophavsmand Kammeradvokaten forgæves har søgt at opspore.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden