Ifølge politiet er det nødvendigt at begrænse antallet af nigerianske prostituerede i København.
Foto: Martin Bubrandt

Ifølge politiet er det nødvendigt at begrænse antallet af nigerianske prostituerede i København.

Danmark

Destiny har ikke lyst til at sælge sex i Danmark, men hendes alternativ er meget værre

Prostituerede Destiny er offer for menneskehandel og et eksempel på, hvorfor indsatsen i Danmark er slået fejl. Det sker på trods af politisk vilje til at hjælpe handlede personer.

Danmark

En indforstået aftale mellem forskellige interessenter har efter sigende resulteret i et fast vagtskema på Istedgade. De østeuropæiske prostituerede står primært på gaden om dagen, mens de nigerianske kvinder overtager i aften- og nattetimerne.

Det er under nigerianernes vagt, at Politiken møder Destiny, som kommer gående med veninden Sugar. Mens vi taler, står Destiny konstant og spejder sig omkring. »Jeg holder udkig efter politiet«.

Den 24-årige kvinde er allerede blevet taget af politiet én gang, og det vil hun ikke igen. Hun har nemlig ikke opholdstilladelse, så hun må hverken befinde sig her eller arbejde. Men fordi hun skylder en bagmand penge, blev hun vurderet som offer for menneskehandel og overført til krisecentret for handlede kvinder. Her var hun kun i to uger. Så stak hun af.

»Jeg ville ikke have deres hjælp. De ville sende mig tilbage til Nigeria, men jeg skylder stadig min chef (bagmand, red.) penge, så han ville slå mig ihjel, hvis jeg kom tilbage, og min mor og onkel har brug for de penge, som jeg sender til dem«, forklarer hun.

Det er kvinder som Destiny og mange af dem, der er på Istedgades aftenhold, der udgør den væsentligste forklaring på, hvorfor den danske indsats mod menneskehandel stadig har en begrænset effekt. Ifølge en ny evaluering af myndigheden Center mod Menneskehandels arbejde, stikker over halvdelen af kvinderne af fra krisecentret eller træder ud af støttetilbuddene. Samtidig er det få, der tager imod indsatsens kronjuvel, de såkaldte forberedte hjemsendelser, hvor kvinderne får støtte i Danmark i op til 120 dage, inden de bliver sendt hjem med 50.000 kroner på lommen til at starte et nyt liv.

Jeg ville ikke have deres hjælp. De ville sende mig tilbage til Nigeria, men jeg skylder stadig min chef (bagmand, red.) penge, så han ville slå mig ihjel, hvis jeg kom tilbage, og min mor og onkel har brug for de penge, som jeg sender til dem

Problemet med indsatsen er ifølge eksperter og ngo’er, at selvom Destiny og mange af de andre synes, at det er et mareridt at sælge sex på gaden, er alternativet – at de bare bliver endnu en mund, der skal mættes hjemme i Nigeria – værre. Derfor har mange af dem selv været med til at planlægge turen til København, og de vil hellere være på Vesterbros gader end i Benin City.

Kvinderne er dog stadig ofre for menneskehandel – bare i en anden form, lyder det fra eksperter og ngo’er, der peger på, at kvinderne bliver udnyttet af menneskehandlere.

Destiny vidste også på forhånd, hvad hun skulle lave i Danmark.

»Ja, jeg blev nødt til at gøre det, for der var intet arbejde at få i Nigeria. Min far er død, og min onkel er syg, så der er kun mig og min mor til at forsørge os«, siger hun og fortæller, at hun mødte sin ’chef’ på gaden i Benin City, som fortalte, at man kunne tjene mange på prostitution i Danmark. Et samleje i Nigeria er 17 kroner værd, mens man kan tjene 500-1.000 kroner på sex i Danmark.

Selv om Destiny står i sin sorte korte dunjakke på Istedgade tre-fem dage om ugen fra omkring kl. 23 til 05, er det ikke mange kunder, hun har i løbet af en uge. Måske fem kunder på en »god uge«.

Det er dog ifølge hende nok til, at hun både kan betale af på de 50.000 euro, hun skylder sin ’chef’, og samtidig sende penge hjem til sin mor og onkel, selv om hun har mange ture op og ned af Vesterbros gader i vente, før hun er gældfri.

Migration fra Nigeria er et langvarigt projekt. Det er ens egen og familiens investering på lang sigt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Migration fra Nigeria er et langvarigt projekt. Det er ens egen og familiens investering på lang sigt. Derfor er der meget store forventninger til kvinderne, og de skylder også penge, som skal betales tilbage. Så når man sender dem tilbage, inden pengene er blevet betalt, så sender man dem hjem med et større problem, end de havde, inden de tog afsted«, siger Sine Plambech, der har fulgt flere af de kvinder, som er blevet sendt hjem.

»Se, den har jeg selv lavet«, siger Destiny og peger på sin lyse afroparyk. »Ser den ikke naturlig ud«, spørger hun, mens en kvinde, der er kommet til, laver trutmund til en ung mand i sort jakkesæt.

»No, he likes women. You’re too manly«, siger vennen, mens de begge griner højlydt og går videre.

»Ja, det her er jo ikke ligefrem drømmen. Men jeg håber på, at jeg en dag bliver så god til at lave parykker, at jeg kan leve af det«, siger Destiny, inden hun fortsætter vagten ned ad gaden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce