Den voksende økonomiske ulighed og automatiseringen af arbejdspladser betyder, at Danmark har brug for at opdatere hele sit velfærdssystem, mener Alternativets formand, Uffe Elbæk, der foreslår en række velfærdseksperimenter de kommende år.
I begyndelsen af det nye år vil Alternativet foreslå at fjerne kontrolkravene til kontanthjælpsmodtagere og udbetale en ensartet ydelse på niveau med kontanthjælpen før regeringens kontanthjælpsloft. Det skal gøre op med »kontrolkulturen«.
Det dur ikke, at vi får et samfund, hvor rigtig mange ikke har ret mange penge, og nogle har rigtig, rigtig mange penge
Senere påtænker Alternativet at foreslå en forsøgsordning med egentlig borgerløn eller basisindkomst.
Det skal være en ydelse, som også skal udbetales til danskere i arbejde.
»Det er kombinationen af, at mange af de jobs, vi kender i dag, vil forsvinde, og at der også sker en stigende polarisering, når det handler om ressourcer. Derfor bliver vi nødt til at eksperimentere med nogle modeller, hvor basisindkomst kan være én af måderne til at redefinere vores sociale sikkerhedsnet på. Det dur ikke, at vi får et samfund, hvor rigtig mange ikke har ret mange penge, og nogle har rigtig, rigtig mange penge. «, siger Uffe Elbæk.
Socialdemokratiet siger nej
Forsøget skal foregå i en udvalgt gruppe. Det kunne være et udsnit af befolkningen eller for eksempel en kommune.
Alternativet har ikke lagt sig fast på det centrale spørgsmål om, hvor meget en sådan basisindkomst skal udgøre.
Rettigheder og pligter hænger sammen i Danmark
Benny Engelbrecht, finansordfører (S)
Der er ingen appetit i Socialdemokratiet på den slags eksperimenter.
»I udgangspunktet har vi en tilgang i Socialdemokratiet om, at rettigheder og pligter hænger sammen i Danmark, og det ændrer vi jo ikke vores grundlæggende holdning til, blot fordi der bliver lavet et forsøg i Finland og andre steder«, siger finansordfører Benny Engelbrecht (S).
Finland søsætter fra nytår et forsøg med en basisydelse, der modsat Alternativets idé er begrænset til kontanthjælpsmodtagere. De kan dog beholde ydelsen, hvis de får et job.
Analysechef i den borgerlige tænketank Cepos, Otto Brøns-Petersen, peger på et økonomisk dilemma.
Hvis man ikke udbetaler ydelsen til folk i arbejde også, er der et økonomisk incitament til ikke at arbejde. Hvis man omfatter folk i arbejde, som Alternativet på længere sigt vil, så koster det ifølge Cepos-økonomen meget mere, medmindre ydelsen sættes langt ned under de nuværende satser.
»Det, finnerne laver, kunne vi også godt lave i Danmark for det, vi i dag giver overførsler og personfradrag for. Det kræver så også, at man sætter niveauet for overførselsindkomst meget kraftigt ned. Hvis ingen af dem, der er på overførselsindkomst i dag, må gå tilbage, så koster det op mod 150 milliarder kroner ekstra at indføre en borgerløn. Det vil kræve meget høje marginalskatter for dem, der er i arbejde«, siger han.
Uffe Elbæk forklarer, at han ikke har planer om at sætte ydelserne ned.
»Nej, det er også derfor, jeg siger, at vi er nødt til at gennemføre nogle eksperimenter, for at se hvordan dynamikkerne er«, siger han.
