To mænd, der er frifundet for at have forgrebet sig seksuelt mod en lille pige, risikerer nu alligevel at skulle betale erstatning til hende.
Kvinden, Lea Vesterby Olesen, har lagt civil sag an mod dem – og hun har allerede vundet en delsejr. Civilstyrelsen har givet hende fri proces til erstatningssagen.
Som voksen har Lea Vesterby Olesen fået mange overvældende pludselige flashbacks til sin barndom, hvor hun erindrer, at to mænd forgreb sig på hende i det lille landsby Nørre Bork i Vestjylland. I forbindelse med de pludselige hukommelsesglimt er Lea Vesterby Olesen blevet meget syg med spiseforstyrrelse, angst og PTSD.
Lea Vesterby Olesens advokat, Dorte Kynde Nielsen er ikke i tvivl om, at når Civilstyrelsen bevilger fri proces, skal det tolkes som, at styrelsen lægger op til, at »der er sket noget dengang«.
Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, kender ikke til fortilfælde i dansk ret og kalder sagen »interessant«. Han finder advokatens argumenter for, at der nu køres en ekstra sag »juridisk velbegrundede«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her