Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Skægmejsen indvandrede til Danmark i 1960'erne og tæller nu et par tusinde ynglepar.
Foto: Stam Bernard

Skægmejsen indvandrede til Danmark i 1960'erne og tæller nu et par tusinde ynglepar.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stadig flere fuglearter slår sig ned i Danmark

En del fuglearter er forsvundet som ynglefugle fra Danmark i de sidste 200 år, men endnu flere er kommet til. Det samlede antal fugle er dog faldende.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis Dirch Passers begejstrede ornitolog i Cirkusrevyen 1969 faktisk havde fået en mudderklire i kikkerten, ville det næppe være en dansk ynglefugl.

For i de seneste 200 år har mudderkliren ikke været almindelig som ynglefugl her i landet, og nu er den helt væk. Til gengæld er blåhals, fyrremejse, dompap, sortspætte, svartbag og mange andre arter begyndt at yngle i Danmark efter år 1800. Og i de senere år er en del fuglearter vendt tilbage, efter at de er blevet fredet.

Hele 178 fuglearter yngler i dag her i landet, en fremgang på næsten 20 procent i forhold til år 1800.

Det fremgår af en undersøgelse offentliggjort i Dansk Ornitologisk Forenings tidsskrift. Forklaringen er dels udviklingen i dansk natur, dels at man er holdt op med at efterstræbe en del fugle, som tidligere blev jaget eller forgiftet ud af landet, forklarer en af undersøgelsens forfattere, biolog Lars Dinesen.

»En række arter er indvandret, fordi man begyndte at plante mere skov efter 1800. For eksempel topmejse, sortmejse, dompap og gråsisken. Og så er der arter, som er vandret ind, fordi der er kommet flere tilgroede vådområder«, siger Lars Dinesen og nævner savisanger, græshoppesanger, skægmejse og pungmejse som eksempler.

Gulirisk er noget af en gåde for ornitologerne. Fuglen er knyttet til skov, en naturtype i fremgang. Den indvandrede til Danmark i 1940'erne og burde trives, men kan ikke mønstre mere end omkring 20 ynglepar.
Foto: Pestana Ferran

Gulirisk er noget af en gåde for ornitologerne. Fuglen er knyttet til skov, en naturtype i fremgang. Den indvandrede til Danmark i 1940'erne og burde trives, men kan ikke mønstre mere end omkring 20 ynglepar.

Før skovplantningen begyndte, var der ingen nåleskove i Danmark. Deres opståen har også trukket nye arter af ynglefugle til.

Karismatiske arter i fremmarch

I undersøgelsen har Lars Dinesen og hans kolleger delt fuglene op i to kategorier: efterstræbte og ikke-efterstræbte. De første nåede et historisk lavpunkt omkring år 1900. Blandt dem især rovfugle, som blev søgt udryddet ved jagt, mens der blev lagt forgiftede hønseæg ud til ravne.

»Det er store og lidt karismatiske arter som havørn, rød glente, vandrefalk, skestork og trane, som har fået mulighed for at etablere sig igen. Det skyldes ikke alene lovgivning, men også en mentalitetsændring hos befolkningen, tror jeg. Jordejere er stolte af, at et ørnepar yngler på deres jord. For 100 år siden var der skydepræmie på de samme fugle«.

Ravnen blev tidligere bekæmpet, men er nu i stærk fremgang.
Foto: Ingrid Taylar

Ravnen blev tidligere bekæmpet, men er nu i stærk fremgang.

Ravnen, som var nede på under 10 par, er nu oppe på 1.000 og i stadig fremgang. Bestanden er femdoblet siden 1980. Og den majestætiske trane, som har været næsten helt væk, har etableret sig som ynglefugl i hele landet og tæller nu op mod 200 par.

Den antalsmæssigt mest succesrige nyere indvandrer er tyrkerduen, som begyndte at yngle i Danmark i 1950’erne. Den er knyttet til haver og har bredt sig i takt med villakvartererne og er nu oppe på over 25.000 par.

For de fugle, der ikke er efterstræbte, er der derimod tale om en stagnering og fald i fremgangen indenfor de seneste 20-30 år.

»Netto er der ikke blevet flere ikke-efterstræbte arter i de seneste årtier, hvorimod de efterstræbte arter fortsat er gået frem«, siger Lars Dinesen.

Det flugter med et europæisk studie, der viser, at de almindelige fuglearter er i stærk tilbagegang, mens mere sjældne arter vinder frem. Samlet set er der blevet omkring 421 millioner færre fugle i Europa siden 1980.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilbagegang for engens arter

En del af forklaringen på de mere sjældne arters fremgang er det europæiske fuglebeskyttelsesdirektiv, som har sat fokus på pressede arter og tvunget landene til at gøre en målrettet indsats for at forbedre vilkårene for disse arter.

Blåhals er knyttet til våde områder. Den genindvandrede som ynglefugl i Danmark i 1990'erne.
Foto: Chernetsova Ekaterina

Blåhals er knyttet til våde områder. Den genindvandrede som ynglefugl i Danmark i 1990'erne.

Mens skovene, landbruget og byerne har bredt sig, er andre naturtyper gået tilbage. Ikke mindst ferske enge, hede og overdrev. Det har betydet et farvel til blandt andre urfugl, tredækker, hærfugl og høgesanger, mens fuglearter knyttet til landbrugsland er i tilbagegang.

Biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening mener, at tilbagegangen i det samlede antal fugle i Europa og Danmark skyldes menneskeskabte ændringer i naturen:

»Der er blevet mindre natur. Mere er blevet omformet til kedelige landbrugsarealer, hvor der er færre individer end i en skov eller eng. Det er ikke usædvanligt, at der er mindre end et par ynglende fugle i en hektar kornmark, altså et stykke på 100 gange 100 meter, mens der kan være 10 par ynglefugle på en hektar eng og endnu flere i en naturskov. Så når der bliver færre fugle i Europa, skyldes det, at landskabet rummer færre levesteder for dem«.

Mudderkliren fik aldrig bidt sig fast som ynglefugl i Danmark og nu er den helt væk.
Foto: Reynolds Noel

Mudderkliren fik aldrig bidt sig fast som ynglefugl i Danmark og nu er den helt væk.

Som ornitolog glæder han sig over, at der er blevet flere arter i Danmark, og at en række arter er vendt tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilbagegangen er alarmerende

»Vi har en række succeshistorier, som vi kan glæde os over. Nogle meget sjældne fugle er kommet tilbage. Men som et barometer for, hvordan naturen har det generelt i Danmark er det alarmerende med tilbagegangen i antal individer«, siger Knud Flensted.

For de udbredte arter med over 10.000 ynglepar skal der meget til, før man begynder at lægge mærke til, at der bliver færre. Men de omkring 270.000 stærepar, der yngler i Danmark nu, er kun omkring det halve af antallet i 1980. Og gulspurven har også været i tilbagegang over en årrække, selv om der stadig er 310.000 par.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden