Når politiet skriver til Sudans ambassade, kommer der ikke svar

De fleste ville nok gøre sig den ulejlighed at svare, hvis de blev kontaktet af Rigspolitiet. Men på Sudans ambassade i Oslo tager de åbenbart den slags henvendelser fra det danske politi med ophøjet ro.

I hvert fald fremgår det af en rapport fra Rigspolitiet, at det har været ude af stand til at sende en stribe afviste asylansøgere retur til det afrikanske land, fordi dets repræsentanter ganske enkelt ikke svarer det danske politi.

»Det er ikke sket udsendelser til Sudan inden for de senere år, idet Sudans ambassade i Oslo ikke har reageret på henvendelser fra Rigspolitiet vedrørende udstedelse af rejsedokumenter«, skriver Rigspolitiet i den seneste statusrapport om arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere, der omhandler 2014.

Udfordringen med Sudan er blot et eksempel på, at de danske myndigheder i visse tilfælde kan forsøge sig med nok så mange initiativer og alligevel rende ind i problemer, hvis ikke det pågældende hjemland eller den pågældende afviste asylmodtager vil samarbejde.

I Dansk Flygtningehjælp er asylchef Eva Singer bekendt med de omfattende udfordringer i forbindelse med blandt andet afrikanske lande. Foruden Sudan er en anden markant vanskelig opgave Somalia, der af mange betegnes som en såkaldt fejlslagen stat.

»Problemet er, at der ikke er stabile myndigheder at forhandle med. Hver gang politiet får dem i tale, bliver de udskiftet af andre embedsmænd. Så det er lettere sagt end gjort. Men politiet arbejder hårdt på sagen, ved jeg«, siger hun.

Selv tvang kan være umuligt

Når en afvist asylansøger skal sendes hjem til et såkaldt tredjeland – der defineres som et land uden for EU, der ikke er med i Dublin-samarbejdet – kan det i udgangspunktet foregå helt frivilligt. Men det modsætter mange afviste asylansøgere sig. Nogle forsvinder helt enkelt.

»Vi oplever ofte med somaliske asylansøgere, der får afslag på asyl, at de forsvinder. Enten går de under jorden i Danmark eller også rejser de til andre europæiske lande. Når de får at vide, at de skal flytte til et af udrejsecentrene i for eksempel Kærshovedgård ved Ikast, så forsvinder de«, siger Eva Singer.

En udsendelse kan også foregå med tvang. Enten kan myndigheder påse, at vedkommende stiger om bord på flyveren, eller også kan de ledsage den afviste asylansøger helt til hjemlandet. Heller ikke det er dog nogen garanti for, at de afviste asylansøgere ender i hjemlandet.

I langt de fleste tilfælde benytter politiet sig af almindelige rutefly, når en afvist asylansøger skal sendes ud af landet. Og det udnytter nogle af dem.

»Rigspolitiet har endvidere konstateret et stigende problem med, at udsendelser aflyses, på grund af at udlændingen modsætter sig ombordstigningen på flyet, og luftkaptajnen derfor afviser at tage udlændingen og det ledsagende politipersonale med om bord«, skriver Rigspolitiet i statusrapporten.

I sådanne tilfælde kan politiet vælge at benytte et chartret fly. Men heller ikke det løser nødvendigvis noget som helst.

I statusrapporten beskriver Rigspolitiet mulighederne for at udsende iranske statsborgere som »stærkt begrænsede«, når ikke det foregår frivilligt. Begrundelsen lyder, at »de iranske myndigheder har oplyst, at udstedelse af rejsedokumenter til brug for tvangsmæssig udsendelse vil være i strid med iransk lovgivning«.

Afghanistan samarbejder

Der er dog også undtagelser, hvor de danske myndigheder har en vis succes med at sende afviste asylansøgere tilbage til tredjelande. I en stribe tilfælde har Danmark indgået en tilbagesendelsesaftale med hjemlandet. Det gælder for eksempel Armenien, Rusland og Serbien.

I statusrapporten for 2014 betegnes samarbejdet med de afghanske myndigheder som »særdeles velfungerende«. Det skyldes blandt andet, at Danmark har øget økonomisk støtte til en enhed i det afghanske indenrigsministerium, der står for verifikation af identitet og nationalitet forud for en udsendelse. Det arbejde er blevet understøttet af en dansk udlændingeattaché på ambassaden i Kabul.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2017 blev Venstre-regeringen sammen med de øvrige partier i blå blok enige om at udsende flere udlændingeattacheer, hvor behovet er størst. I samme ombæring blev det besluttet at udpege en dansk ambassadør med særligt ansvar for at understøtte udsendelsesområdet. Regeringen har også lagt op til, at tredjelande kun skal modtage udviklingsbistand, hvis de samarbejder om at tage egne statsborgere retur.

Senest er Udlændingestyrelsen gået i gang med at undersøge mulighederne for at hjemsende 100 kvoteflygtninge fra Somalia, der har fået en midlertidig opholdstilladelse. Men også det kan blive svært, siger seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen fra DIIS.

»Der er forskellige administrationer i Somalia – Somaliland, Puntland, Mogadishu – så det er et kompliceret billede. Man skal have tilbagesendelsesaftaler. Udspillet handler nok mest om at tilfredsstille den del af vælgerkorpset, der mener, at hjemsendelser er vigtigt. Men i praksis er det uendelig få, der kan hjemsendes«, siger hun.