Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Thomas Borberg
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nedbrud hos Yousee: Signalet forsvinder, men priserne stiger

Først hertil eftermiddag har de fleste af Yousees kunder fået deres TV-signal tilbage. Kunderne raser på Facebook, mens Yousee lover kompensation, når de har løst problemet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sort skærm i stedet for tømmermænds-tv 1. januar.

Det var realiteten for flere end hundrede tusinde mennesker, der er kunder hos tv-udbyderen Yousee, da de stod op i morges og langt op af dagen. Og det er de mildest talt utilfredse med.

Yousees kundeservice har travlt i dag, og på tv-udbyderens Facebookside flyder det over med sure kommentarer fra kunder, der gik glip af dronningens nytårstale i går og nu også missede genudsendelsen i dag. De vil have kompensation, og det får de ifølge pressevagt hos Yousee Nis Peder Kolby, så snart problemet er løst:

»Lige nu fokuserer vi på at få det hele op at køre igen, så vi kan endnu ikke sige noget konkret om, hvilken form for kompensation kunderne får. Det tager vi stilling til, når problemet er løst. Men der kommer en kompensation«, siger han.

Men kunderne er skeptiske omkring den lovede kompensation:

»Kompensation for jeres uduelighed kan vi se langt efter - evt. på de stadig sorte kanaler«, lyder det fra en kunde på Facebook, og en anden kunde supplerer længere nede på siden:

»Jeg gætter på, at YouSees 'kompensation' bliver gratis download af 'Baronessen fra benzintanken' til alle kunder!«.

Kunderne undrer sig desuden over, at priserne stiger hos Yousee samtidig med det kæmpe nedbrud. Tv-pakkerne stiger per 1. januar 2017 med op til 15 kroner om måneden.

Tidligere på dagen havde 80 procent af Yousees 1,2 millioner kunder fået deres tv-signal tilbage, men det betød, at der stadig var »et par hundrede tusinde«, der manglede:

»Det skulle meget gerne komme op at køre i løbet af i dag. Forhåbentlig inden for et par timer. Der er flere og flere, der løbende får det op at køre hele tiden«, siger Nis Peder Kolby.

Nu oplyser Yousee i en pressemeddelelse, at mere end 99 procent af tv-kunderne har fået signalet tilbage.

Trist nytårsaften

Mens enkelte kunder efterlyser en tidshorisont på, hvornår de får deres tv-signal tilbage, så de kan 'tv-sumpe i sofaen', truer andre med at opsige og beretter om triste nytårsaftener for deres ældre pårørende, da skærmen bød på en sort firkant i stedet for nytårstaler og nedtælling.

Det er dog ikke alle, der er enige i, hvor meget et mistet tv-signal bør betyde for nytårsaften:

Og Mette er enig:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden