Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann (arkiv)
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Venstre-regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen fik i efteråret 2015 vedtaget de nye dagpengeregler, som fra i dag koster nyuddannede ledige næsten 2.000 kroner om måneden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt dagpenge­system i dag: Skidt for nyuddannede, godt for folk i småjobs

I løbet af 2017 træder det nye dagpengesystemet i kraft. Fra i dag kan ledige arbejde sig til en længere dagpengeperiode.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag træder den nye dagpengeaftale i kraft.

Det er godt nyt for ledige med småjobs, men dårligt nyt for nyuddannede uden børn.

Fra i dag vil en nyuddannet uden børn nemlig have færre penge til at forsørge sig selv.

Hvor nyuddannede tidligere fik 82 procent, svarende til 15.083 kroner før skat, af dagpengesatsen, får de i dag kun 71,5 procent, svarende til 13.152 kroner før skat.

Vel at mærke, hvis de ikke har børn. Har de børn, vil satsen fortsat være 82 procent.

Dimittendsatsen er en af de ting, der har været stærkt kritiseret af a-kasserne, siden den nye dagpengeaftale blev indgået i oktober 2015.

Kritikken er blandt andet gået på, at den nye dagpengeaftale bliver finansieret ved at tage penge fra ledige nyuddannede uden børn.

Men kritikere har også peget på, at aftalen ikke gør det økonomisk attraktivt at melde sig ind i en a-kasse. Og det er et problem, mener a-kasserne, da det er gruppen af nyuddannede, der er med til holde dagpengesystemet oppe.

Dermed frygter a-kasserne, at den nye dagpengeaftale vil sætte fødekæden i den danske model over styr, da det vil være mere vanskeligt at tiltrække nye medlemmer til fagforeninger og a-kasser.

Flere penge til folks i småjobs

Men for folk i småjobs er aftalen god.

En anden central del af aftalen, som træder i kraft per dags dato, er nemlig muligheden for at forlænge sin dagpengeperiode.

Fra i dag af vil hver en arbejdstime nemlig tælle.

For hver gang man som ledig på dagpenge tager et job, er det muligt at forlænge sin dagpengeperiode med op til ét års ekstra dagpenge, svarende til 1.924 dagpengetimer.

Det er uanset om, om der er tale om jobs i kortere perioder eller småjobs.

Ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er det nye system mere smidigt og rustet til fremtidens arbejdsmarked, hvor flere formentlig vil arbejde i perioder og færre vil have et fuldtidsjob.

»Hvis man tager småjobs, så får man nogle bedre vilkår for de dagpenge, man optjener. Det sker for at give mere fleksible vilkår til dem, der gerne vil have en tilknytning til arbejdsmarkedet«, siger han til Ritzau.

Man kan veksle arbejdstimer til dagpenge

Hver arbejdstime bliver sat ind på en beskæftigelseskonto, hvor de bliver gemt til senere.

Når dagpengeperioden er opbrugt, kan man således veksle de timer, man har arbejdet til en forlænget periode, der bliver doblet op.

Det vil sige, at hvis man har arbejdet to måneder i sin dagpengeperiode, kan man, når perioden er udløbet, forlænge sine dagpenge med fire måneder, inden for en seks måneders periode.

Og har man arbejdet tre måneder, kan man forlænge med seks måneder, inden for en ni måneders periode.

Tidligere skulle ledige arbejde i et år, før de havde genoptjent retten til dagpenge. Med den nye reform vil ledige nu per hver arbejdstime optjene to dage på dagpenge.

Ledige kan højst forlænge dagpengeperioden på to år med et ekstra år. Derefter skal de have arbejdet mindst 1.924 timer inden for tre år, hvis de skal genoptjene retten til dagpenge.

Flere ændringer på vej i 2017

Dimittendssatsen og muligheden for at veksle sine arbejdstimer til en længere dagpengeperiode er blot de første ændringer af dagepengesystemet.

De øvrige ændringer af systemet vil ske i løbet af 2017.

Det er regeringen, Dansk Folkepartiet og Socialdemokratiet, der står bag den nye dagpengereform. Senere har Radikale Venstre også tilsluttet sig aftalen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden