Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

RETSSIKKERHED. Tre foreninger arrangerer en konference om retsikkerhed i børnesager. 200 er tilmeldt.
Foto: Jens Dresling

RETSSIKKERHED. Tre foreninger arrangerer en konference om retsikkerhed i børnesager. 200 er tilmeldt.

Danmark

Foreninger for retssikkerhed: Stadig alt for mange fejl i børnesager

Det at støtte anbragte børn hænger snært sammen med at støtte deres forældre, mener tre foreninger, som arbejder for retssikkerhed i anbringelsessager.

Danmark

Der er vanvittig megen sorg, frustration og afmagt forbundet med at få sit barn anbragt uden for hjemmet.

Men sorgen, frustrationen og afmagten bliver endnu større, når forældre ikke inddrages i deres børns sag. Det oplever støttepersoner til forældre med anbragte børn.

Som Susanne Munck, talsperson for foreningen Rift – Retssikkerhed i Familiers Trivsel, forklarer: »Forældrenes rettigheder og ressourcer overses alt for ofte«.

Der er rigtigt gode intentioner i loven, men der er meget kludder med at overholde den.

Opråbet kommer fra Rift, som arbejder for retssikkerhed for anbragte børn og deres forældre, og to andre foreninger, Retspolitisk Forening og Foreningen for Social Retssikkerhed. For selv om det at fjerne et barn er et af de største indgreb, myndighederne foretager, halter retssikkerheden ifølge de tre foreninger.

Rift har på baggrund af 80 sager samlet en række cases, som påpeger en række problemer i sagsbehandlingen. Helt fra at forældrene ikke får den støtte, de har krav på ifølge loven, til vurderinger af forældreevnen, som afhænger af psykologens metode, og manglende handleplaner for det anbragte barn.

»Der er rigtigt gode intentioner i loven, men der er meget kludder med at overholde den. Det rammer også børnene, som jo lider under det, hvis deres forældre ikke forstår sagsbehandlingen«, siger Susanne Munck, der har kendskab til sager fra omkring 25 kommuner.

Hun forklarer, at 99 procent af de forældre med anbragte børn, som hun møder, gerne vil sikre deres barns udvikling, og modsat hvad man måske kan tro, er sagerne ofte begyndt, fordi forældrene selv ringede til kommunen, fordi de var bekymrede for deres barn.

Bedre klageadgang efterlyses

De tre foreninger arrangerer på tirsdag en konference om retssikkerhed i sager om anbragte børn. Konferencen og kritikken fra de tre foreninger ligger på linje med kritikken i en beretning fra Rigsrevisionen fra i sommer.

Beretningen fulgte op på den anbringelsesreform, som trådte i kraft i 2006. Reformen skulle styrke sagsbehandlingen, men statsrevisorerne kritiserer, at Social- og Indenrigsministeriet ikke her ti år senere kan dokumentere, at sagsbehandlingen er blevet bedre.

I Rift ser de problemerne som en konsekvens af manglende ressourcer og uddannelse hos sagsbehandlerne og af en kultur, som er svær at ændre. De har derfor heller ikke en enkel løsning.

Susanne Munck peger dog på, at mulighederne for at klage burde være bedre. I dag må forældre, som er utilfredse med en mangelfuld sagsbehandling, i sidste ende klage til borgmesteren, som sender klagen videre til den afdeling, der står for sagsbehandlingen. Og følger de ikke op, er borgerens eneste mulighed at klage til borgmesteren igen.

»Det betyder, at den, som behandler din klage, også er den, som afgør din sag, og det får mange til at holde sig tilbage«, forklarer Susanne Munck.

Vil forældrene klage over en afgørelse, sker det til Ankestyrelsen. Her har kommunen først fire uger til at behandle klagen, derefter går der let et par måneder i styrelsen med det resultat, at det oftest er efterår, før der kommer svar på en klage over samvær i sommerferien.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

KL: Det er ikke menneskeret at være forældre

I Kommunernes Landsforening (KL) mener kontorchef Tina Wahl, at det går den rigtige vej med kvaliteten i sagsbehandlingen. Hun henviser til, at et uvildigt konsulentfirma netop har gennemgået en række sager i Lolland Kommune og konkluderer, at der generelt er høj kvalitet i sagsbehandlingen. Hun mener også, at kommunerne er godt i gang med nye metoder, som netop anlægger et helhedsperspektiv og derfor også har fokus på at styrke forældrene.

KL mener, at Ankestyrelsen skal have kortest mulige svarfrister, men Tina Wahl mener, at det er solidt nok, at forvaltningen behandler klager over  egen sagsbehandling: »Jeg kan godt forstå, at nogle kan opleve det som utrygt, men der må man stole på, at borgmesteren forholder sig konstruktivt til det, forvaltningen svarer. Borgmesteren er valgt af borgerne og er deres repræsentant, og jeg ved, at borgmestrene tager den rolle meget alvorligt«.

Minister: Kommunerne har ikke kunnet følge med

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har ikke haft tid til en kommentar, men skriver i en mail, at hun anerkender, at de mange lovkrav, der de seneste ti år er indført i kommunerne, ikke er omsat til praksis.

Hun fremhæver dog også, at kommunerne nu har fået redskaber,  eksempelvis styrket efteruddannelse af sagsbehandlere og en særlig taskforce, der rådgiver kommunerne.

»Det er helt uacceptabelt, hvis kommuner ikke overholder lovgivningen. Derfor er der særlige regler, der skal styrke retssikkerheden for børnene og deres forældre, eksempelvis gratis advokatbistand, ligesom Ankestyrelsen  selv kan  gå ind i sagerne, hvis der er bekymring for, at der skulle være børn, som ikke får den nødvendige hjælp og støtte«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce