Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Eksempler: Samtykker du til anbringelsen, kan du få 4 timer med dit barn

Eksempler på mangelfuld sagsbehandling, som gør forældre til anbragte børn endnu mere frustrerede.

Danmark

Foreningen Rift, som arbejder for retssikkerhed for anbragte børn og deres forældre har lavet en samling af eksempler på problematisk sagsbehandling. Læs et par eksempler her:

Par i slutningen af 20’erne. Faren arbejder, moren er på førtidspension:

Et par venter deres første barn, som forvaltningen vil anbringe efter fødslen. De får tre dage til at give samtykke til anbringelsen, og til at de vil få to timer sammen med deres barn, før det overdrages til en plejefamilie. I fald de ikke giver samtykke, vil barnet blive anbragt ved tvang straks efter fødslen. De oplyses om, at de vil få mere samvær med barnet efter anbringelsen, hvis de samtykker, da det ses som samarbejder.

Parret giver umiddelbart samtykke til anbringelsen, men fortryder.

De bliver så ringet op af sagsbehandleren, som vil lave en aftale om, at de får 4 timer med barnet efter fødslen, hvis de giver samtykke. Parret afslår.

1½ time efter fødslen tvangsfjernes barnet fra fødegangen. Der er ikke lovhjemmel til at handle med forældrene om eksemplevis samvær i forbindelse medet samtykke til en anbringelse. Omfang af samvær skal afgøres  ud fra hensyn til barnets tarv.

Der bliver fulgt op efter sommerferien

Enlig mor i 30’erne af anden etnisk baggrund end dansk, kontanthjælpsmodtager:

En 2 årig dreng bliver anbragt på institution i marts 2015. Han får en handleplan, altså en plan der beskriver hvorfor drengen er anbragt, og hvordan han udvikler sig. Men der bliver ikke fulgt op på planen hverken efter 3 eller 6 måneder, som loven kræver. Sagsbehandleren har ikke været på tilsynsbesøg eller talt med drengen, før januar 2016, hvor drengen bliver flyttet til en plejefamilie.

Moren klager sommeren 2015 til borgmesteren blandt over den manglende opfølgning. På vegne af borgmesteren beklager direktøren for børneområdet og lover, at handleplanen vil bliver revideret efter sommerferien. Der er ingen møder mellem sagsbehandler, institution og mor i perioden.

En forældrehandleplan er en sjældenhed

Enlig mor i 20’erne, under uddannelse:

En 5 årig dreng har været anbragt, fra han var tre måneder gammel. Moren får udarbejdet en ny forældrekompetenceundersøgelse, da både hun og forvaltning mener, at hun har udviklet sig. Undersøgelsen slår fast, at moren har udviklingspotentiale. Moren beder om at få det skrevet ind i sin forældrehandleplan. Det er en plan, som beskriver, hvad hun skal gøre for at få mere samvær med sin søn eller ligefrem få ham hjem. Det kan eksempelvis være at få struktur på sin hverdag eller tackle psykiske problemer. Moren vil have målene skrevet ind, så der kan evalueres på dem.

Sagsbehandleren laver planen, men giver ikke nogle støtte til at nå målene. Moren anmoder om terapi, familiebehandling eller lignende, men det afslås og der henvises til at moren er bevilget en støtteperson 4 timer om måneden.

Rift har i øjeblikket 22 igangværende sager. I to af dem er der lavet en forældrehandleplan, i de øvrige 20 er planen ikke blevet lavet, men der er blevet anmodet om en plan af en støtteperson eller en advokat.

I 15 af disse sager er planen lavet, mens 5 sager fortsat venter, også selv om det er flere år siden, at de bad om en plan.

Kilde: Foreningen Rift - Foreningen Retssikkerhed i Familiers trivsel

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce