Bo Lyngvig og kæresten Ewa Møller har lagt sag an mod staten og hjemkommunen Herning for brud på Grundloven, efter at kontanthjælpsreformen fra 2013 pålagde det ugifte par gensidig forsørgerpligt.
Foto: Thomas Emil Sørensen

Bo Lyngvig og kæresten Ewa Møller har lagt sag an mod staten og hjemkommunen Herning for brud på Grundloven, efter at kontanthjælpsreformen fra 2013 pålagde det ugifte par gensidig forsørgerpligt.

Danmark

Brød staten grundloven, da den krævede, at Bos pension betalte for kæresten og hendes børn?

Mandag falder dommen i principiel sag om den lov om gensidig forsørgerpligt for samlevende ugifte par, der blev indført i 2013, men siden afskaffet igen.

Danmark

Var det et brud på grundloven, da et flertal i Folketinget i 2013 tvang ugifte kærestepar til at forsørge hinanden?

Retten i Helsingør sætter mandag punktum i en historisk retssag, hvor tre par har lagt sag an mod Beskæftigelsesministeriet og kommunerne Herning, Favrskov og Gribskov, hvor de bor.

Sagen drejer sig om den gensidige forsørgerpligt for ugifte par, der lever sammen i et »ægteskabslignende forhold«, som blev indført af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative som del af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) kontanthjælpsreform fra 2013.

Den ramte blandt andre kæresterne Ewa Møller og Bo Lyngvig, der blot havde boet sammen i få måneder, da loven trådte i kraft i 2014.

For da nyindflyttede Ewa Møller modtog kontanthjælp, krævede Herning Kommune nu, at Bo Lyngvig fremover ikke blot forsørgede kæresten med de to børn af sin løn, men også med broderparten af sin opsparede pension. Imens blev Ewa Møllers kontanthjælp skåret.

»Jeg var lige flyttet ind med mine to børn, som vel at mærke begge to har adhd. De var lige blevet revet op fra et sted, havde flyttet skole -  børn med adhd har det ikke godt med omskiftninger - og nu stod vi så for måske at måtte flytte igen«, siger Ewa Møller.

For Bo Lyngvig hverken kunne eller ønskede at blive økonomisk forpligtet på at være eneforsørger for både kæresten og hendes familie.

Hvis samfundet mangler penge en dag, så er det ikke i strid med Grundloven at pålægge voksne børn at forsørge deres forældre

»Vi havde netop ikke valgt ægteskabet, som jo er en frivillig juridisk aftale mellem to mennesker. Men her pålagde de os så at sige alligevel at blive tvangsgift på baggrund af et skøn med nogle rimeligt vage forudsætninger og med tilbagevirkende kraft«, siger Ewa Møller.

Parret slap dog ud af klemmen, da kommunen tildelte Ewa Møller fleksjob på grund af nedsat arbejdsevne som følge af sygdom. Dermed skiftede hun til en kasse i systemet, hvor reglerne om gensidig forsørgerpligt ikke gjaldt.

Afskaffet igen

Opfattelsen af loven fra 2013 som en krænkelse fik dog alligevel parret til blive i front for i alt 176 par i det fælles sagsanlæg, som afgøres mandag.

Den får umiddelbart ingen inflydelse for gældende lov, for allerede med finansloven for 2015 besluttede et nyt flertal bestående af S, R, DF og Enhedslisten at afskaffe det omstridte princip igen.

Det blev endeligt udfaset 1. januar 2016, netop som en stribe af landets kommuner, der havde forbrudt sig imod god forvaltningsskik i administrationen af loven, var blev tvunget til at tilbagebetale over 50 millioner kroner til mange af de kærestepar, der var blevet ramt af den.

Resultatet af retssagen er dog stadig ganske afgørende på to måder, mener sagsøgernes advokat, Line Barfod. Dels for de yderligere omkring 7.000 kontanthjælpsmodtagere, der kan stå til en efterbetaling, hvis sagsøgerne får medhold:

»Og dels er det principielt vigtigt, om politikerne på denne måde kan gå ind og sige, at der er nogle mennesker, der i ganske bestemte situationer har forsørgerpligt over for nogle andre, uden at de pågældende ved det på forhånd. Og siden som ved en ekspropriation gå ind og tage penge fra den, der er i arbejde«, siger Line Barfod.

Kammeradvokat: Børn kan pålægges at forsørge forældre

Kammeradvokaten, der har forsvaret Beskæftigelsesministeriet i sagen, har under retssagen afvist, at den nu afskaffede regel var i konflikt med grundloven.

Her har man henvist til, »at grundlovens § 75, stk. 2, overlader det til lovgivningsmagten nærmere at regulere, hvem der har forsørgelsespligt i forhold til hvem«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og loven fra 2013 var blot udtryk for en sådan regulering, som blev »fastsat på baggrund af hensynet til samfundsudviklingen, herunder samfundsøkonomiske hensyn«, lød det blandt andet.

»Hvis samfundet mangler penge en dag, så er det ikke i strid med grundloven at pålægge voksne børn at forsørge deres forældre«, konkluderede Sune Fugleholm, som førte sagen for Kammeradvokaten.

Problemet med denne lov var dog et andet, indvender Line Barfod.

»Fra politisk hånd kan man generelt godt indføre en forsørgerpligt for en gruppe mennesker over for en anden, ligesom man har med ægteskabet. Problemet her var, at man gjorde det så vilkårligt, og uden at de berørte mennesker havde mulighed for at tage stilling til det«.

Siden udfasningen sidste år har den gensidige forsørgerpligt for ugifte par været en død sild blandt de røde partier i den nuværende opposition.

Og trods regeringsskiftet i 2015  og gentagne ønsker fra både Venstre, Konservative og Liberal Alliance om at genoplive reglen, har Dansk Folkeparti flere gange afvist tanken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce