Alle sejl blev sat til, da Kinas daværende præsident Hu Jintao   i 2012 besøgte Danmark på kongehusets invitation. Men også for mange sejl over for Kina-kritiske demonstranter, hvilket nu undersøges af Tibetkommissionen.
Foto: FRANDSEN FINN

Alle sejl blev sat til, da Kinas daværende præsident Hu Jintao i 2012 besøgte Danmark på kongehusets invitation. Men også for mange sejl over for Kina-kritiske demonstranter, hvilket nu undersøges af Tibetkommissionen.

Danmark

Var der et cover-up? Tibetsagen bevæger sig ind under gulvtæppet

Nyhedsanalyse: Undersøgelsen af den omstridte behandling af Tibet-aktivister tegner til at blive endnu en strid om, hvem der dækkede over en ulovlig handling.

Danmark

Hvis man slår op i ordbogen under ’cover-up’, står der »en manøvre, som skal dække over en fejltagelse eller forbrydelse og forhindre sandheden i at komme frem«.

Lige siden fem mænd i 1972 brød ind i Watergate-bygningen og plantede aflytningsudstyr i Demokraternes hovedkvarter i Washington D.C. har udtrykket været fast inventar i undersøgelser af politiske skandalesager. Det var også tilfældet herhjemme, da statsminister Poul Schlüter (K) i 1989 hævdede, at intet var fejet ind under gulvtæppet i Tamilsagen.

Til sidst husker ingen længere den oprindelige forbrydelse, mens forsøget på at dække over den ender med at blive stridens kerne.

Sådan kan det også let gå i undersøgelsen af, hvorfor en gruppe fredelige aktivister blev forhindret i at demonstrere og fravristet deres Tibet-flag, da Kinas daværende præsident Hu Jintao og andre officielle repræsentanter aflagde Danmark visit mellem 2012 og 2014.

Efter knap 40 afhøringer i Tibetkommissionen tegner der sig et klart billede af, at ansvaret for beslutningen havner hos især én ledende politimand i København Politi.

Vicepolitiinspektøren Claus Hjelm Olsen sad i kommandostationen på Politigården og styrede slaget via radiokommunikation, da betjentene ude på gaden skånede Hu Jintao for synet af demonstranter med gule flag.

Samtidig er Claus Hjelm Olsen ifølge flere af sine kolleger i Københavns Politi ophavsmand til en helt central operationsbefaling, der fastslog, at demonstranterne ikke måtte kunne ses eller bringe sig i en synlig position for præsidenten.

Det er på den baggrund, at den ledende politimand er blevet forflyttet til en anden stilling ligesom to af Tibetsagens andre hovedpersoner, den ledende politiinspektør Mogens Lauridsen og politikommissæren Henrik Oryé.

Desuden er Claus Hjelm Olsen og Henrik Oryé helt usædvanligt sigtet for at have løjet i retten under en klagesag rejst af demonstranterne.

Tre lange år undervejs

Indtil videre har ingen dokumenter eller vidneudsagn i Tibetkommissionen kunnet forbinde højerestående politidirektører, PET-chefer, topembedsmænd eller ministre i den daværende regering med den lovstridige behandling af demonstranterne.

Men spørgsmålet er, hvorfor der angiveligt gik over tre år, før nogen i 2015 fandt den omstridte operationsbefaling i Københavns Politis arkiver, der førte til nedsættelsen af Tibetkommissionen.

I den mellemliggende periode var både Folketinget og retten blev ført bag lyset, og samtidig havde der været en lang række kritiske spørgsmål i Retsudvalget og artiklerne i aviserne.

Det er ikke godt at rode ministeren/ministeriet ind i detaljer, der i løbet af behandlingen af klagesagerne kan vise sig ikke at være helt korrekt/præcise

Men passer det nu også, at ingen på et højere niveau anede uråd på et tidligere tidspunkt? I den forbindelse kan dagens afhøring i kommissionen af senioranklageren Klaus Pedersen blive interessant.

Han sad på ’Stjernegangen’ på Københavns Politigård og havde som en del af ledelsen ansvaret for besvare Folketingets utallige spørgsmål om ordensmagtens ageren i stort og småt.

Som forberedelse til demonstranternes klagesag i byretten mod Københavns Politi vedhæftede Klaus Pedersen allerede i 2013 den omstridte operationsbefaling i en mail til de involverede betjente.

Så hvordan kan det være rigtigt, at ingen i ledelsen kendte til ordren om at forhindre demonstrationerne før i 2015? Det spørgsmål vil Tibetkommissionens udspørger utvivlsomt bore i og stille senioranklageren fra Københavns Politi.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Festen stopper her

I næste uge er tiden kommet til at afhøre en tidligere kontorchef i Justitsministeriet, der lader til at have lugtet problemerne i Tibetsagen.

Op til et samråd i Folketingets retsudvalg i 2013 skrev embedsmanden Anne Berg Mansfeld-Giese til to af sine overordnede i ministeriet, at det vil »øge ministerens mulighed for at komme gennem samrådet betydeligt, hvis Københavns Politi kommer med en eller anden for for indrømmelse...«

Men Justitsministeriets interesse for Tibetsagen faldt øjensynligt i dårlig jord i Rigspolitiet, hvor en afdelingschef skrev til en sagsbehandler, at »festen stopper her«. Eller som det blev udtryk i en mail, som nogen har lækket til Radio24syv:

»Kan du ikke prøve at forklare hende (en embedsmand i ministeriet, red.), at hun nu må stoppe sin egen lille private efterforskning? Det er ikke godt at rode ministeren/ministeriet ind i detaljer, der i løbet af behandlingen af klagesagerne kan vise sig ikke at være helt korrekt/præcise«, skrev afdelingschefen i Rigspolitiet.

Kort efter sad daværende justitsminister Morten Bødskov (S) i Folketingets retsudvalg og viderebragte politiets version af Tibetsagen, der ikke havde meget med sandheden at gøre.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce