Dansk Industri (DI) har i en ny analyse peget på, at langt flere kvinder de senere år er kommet til tops i erhvervslivet.
Udviklingen er sket uden brug af politisk påtvungne kvoter. Og det får organisationen til at opfordre til, at debatten om kvinder i ledelser nu nuanceres, og at det ofte blinde fokus på kvoter elimineres.
»Når man nu kan se, at udviklingen med flere kvinder i ledelserne rent faktisk sker, så er det rigtig svært at se argumenterne for kvoter. Det går jo stødt og så fint fremad. Når vi fremskriver tallene, kommer vi op på de 40 procent kvinder i bestyrelser i 2025, som er EU's målsætning«, siger Charlotte Rønhof, underdirektør i DI.
Flere kvinder med magt
Analysen fra erhvervsorganisationen viser, at blandt de største danske børsnoterede selskaber, de såkaldte Large Cap-selskaber, er andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer steget fra 10 procent i 2008 til 26 procent i 2016.
På ledelsesgangen er der ligeledes sket en stigning i virksomheder med over 50 ansatte. Andelen af kvindelige administrerende direktører er steget fra knap 7 procent i 2002-2004 til over 12 procent i 2015. Og i ledelseslaget lige under topchefen er andelen af kvindelige direktører steget fra 14 procent i 2002 til 21 procent i 2015.
Den danske model
I marts 2010 fremsatte S, SF, R og Enhedslisten et fælles beslutningsforslag med pålæg til børsnoterede virksomheder om en kvindeandel på 40 procent i bestyrelserne. Men da S, SF og R kom i regering, opblødte de deres politik, og i stedet blev en såkaldt dansk model indført. I denne blev de største hjemlige virksomheder i stedet pålagt at opsætte et præcist måltal for andelen af kvindelige medlemmer på chefgangen.
På europæisk plan rumsterer et forslag om kvindekvoter fra EU-kommissionen dog stadigvæk for således at sætte skub i udviklingen.
»Vi fremhæver den danske lovgivning og forsøger at inspirere andre medlemslande og kommissionen til at kigge nærmere på den danske model. Men det virker som om, man har stirret sig blind på kvoteløsningen, og det er super ærgerligt, når man ad frivillighedens vej kan nå lige så langt«, siger Charlotte Rønhof.
Enhedslisten: Kvotesnak overskygger vigtige emner
Enhedslisten er efterhånden det eneste tilbageværende parti på Christiansborg, der fuldt ud går ind for kvindekvoter som redskab til at øge ligestillingen, viste en rundspørge fra Kristeligt Dagblad i 2015.
Partiets politiske ordfører og ligestillingsordfører, Pernille Skipper, siger, at partiet stadig går ind for kvoter som middel til at fremme ligestillingen. Men hun medgiver, at der har været for meget fokus på kvoter i debatten.
»Kvoter er en metode og ikke et mål i sig selv, og derfor er jeg tilbøjelig til at give DI ret i, at diskussionen om kvoter nogle gange har været så opkørt, at den har skygget for andre forslag. Der er en kæmpe opgave i blandt andet at diskutere, hvordan familie, børn og hjemmet hænger sammen med arbejdslivet, for det er desværre stadig hovedsageligt kvinderne, der tager sig af det«, siger Pernille Skipper.
Holder fast i kvoter
Venstrefløjspartiets politiske ordfører holder dog fast i kvoter som et af flere redskaber i Enhedslistens ligestillingspolitiske værktøjskasse:
»Det er rigtig flot, at det ifølge DI's tal går i den rigtige retning - det var sørme da også på tide. Men ro på: Vi er slet ikke i mål og derhenne, hvor kvinder er nogenlunde ligeligt repræsenteret i toppen af erhvervslivet. Kvoterne er en metode til at tvinge os alle sammen, herunder de enkelte virksomheder, til at få fjernet de blinde vinkler og kigget efter de dygtige kvinder, som jo er derude. Men det er en af mange metoder«, siger Pernille Skipper.
Hun peger desuden på, at en mulig forklaring på fremgangen af kvindelige ledere meget vel kan være truslen fra EU om at indføre egentlige kvoter.
