Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Marius Nyheim (arkiv)
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ventetiden stiger igen på sagsbehandling af arbejdsskader

28 måneder tager det i gennemsnit at afslutte en sag, når en borger får anerkendt mén og tabt erhvervsevne efter en arbejdsskade. »Det kan vi ikke være bekendt«, siger beskæftigelsesminister.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når en borger får anerkendt mén og tab af erhvervsevne efter en arbejdsulykke, går der i gennemsnit 28 måneder, før vedkommende får svar. Det viser nye tal for 2016 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), den tidligere Arbejdsskadestyrelse. Dermed er den i forvejen stærkt kritiserede ventetid på afgørelser blevet endnu længere.

I 2015 tog det i gennemsnit 26 måneder at behandle samme type sager. Medregner man alle typer af sager om arbejdsskader – også dem der ikke fører til erstatning – lyder den gennemsnitlige ventetid på 9 måneder. Det er én måned mere end i 2015. Og målet er nu at få sagsbehandlingstiden ned, siger formanden for AES, Cristina Lage:

Det er helt uacceptabelt

»Bestyrelsen har overtaget en stor og svær opgave og er selvfølgelig ikke tilfredse med de nuværende sagsbehandlingstider. Vi ved, at det er belastende at vente på en afgørelse, og vi har nu sat en massiv indsats i gang for at afvikle de ældste sager. 60 medarbejdere arbejder på opgaven. Det er bestyrelsens forventning, at vi derfor allerede i løbet af et år vil se resultater af denne indsats«.

Det offentliges behandling af arbejdsskader har været udsat for heftig kritik i de senere år. Ud over utilfredshed med de lange ventetider fandt Kammeradvokaten i 2014 en række alvorlige fejl i sagsbehandlingen, som siden er blevet bragt i orden.

Samme år blev et nyt skandaleramt it-system, som havde kostet 163 millioner kroner at udvikle, endegyldigt droppet. Senest er arbejdspladsen kommet i medierne, fordi talrige medarbejdere sagde op med udsigten til at blive rykket til Haderslev og Vordingborg som en del af regeringens plan om at flytte statslige arbejdspladser ud af hovedstaden.

Politisk handling på vej

Blandt fagforeninger møder de fortsat stigende sagsbehandlingstider kritik. Næstformand i FOA Mona Striib kalder ventetiderne katastrofale.

»Man efterlader folk fuldstændig i ingenting. Økonomisk kan konsekvensen være, at man må gå fra hus og hjem, hvis man mister sygedagpengene i mellemtiden. Når man ikke ved, om man kan betale for sin bolig og sin smertestillende medicin næste måned, er det klart, at det så samtidig presser én psykisk«.

Også 3F og HK er kede af det, som arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F og bestyrelsesmedlem i AES Ulla Sørensen kalder »en meget trist udvikling«.

Bestyrelsesformand i AES Cristina Lage vurderer over for Politiken, at man først i 2019 eller 2020 vil være tilbage der, »hvor vi kan være bekendt at være som institution i samfundet«.

Hun mener, at en sag højst bør tage 12 måneder at afslutte. Den lange udsigt til kortere sagsbehandlingstider stiller ikke FOA tilfreds: »At slå sig til tåls med, at man først i 2019 har, hvad de kalder tålelige forhold, det er simpelthen ikke godt nok«, siger Mona Striib fra FOA, som i øvrigt kalder en sagsbehandlingstid på 12 måneder for »uhørt«.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil ikke sætte måneder på en retfærdig ventetid, men han er heller ikke tilfreds med hverken de nuværende sagsbehandlingstider eller udsigten til, at der går år, før det bliver bedre.

»Det er helt uacceptabelt, og derfor kommer jeg også til at tage en snak med bestyrelsesformanden om den ambition. Det kan hun ikke være bekendt, det kan vi ikke være bekendt over for de borgere, der er en del af det her system«, siger han.

Han vil endnu ikke fortælle, hvordan han vil barbere ventetiden ned, men der er politiske initiativer på vej. Han afviser dog, at udflytningen af arbejdspladsen er med til at forstærke problemet.

»Jeg har sagt, at hvis vi bliver opmærksom på de børnesygdomme – det gjorde vi i Natur- og Miljøklagenævnet – så satte vi penge af til at gøre noget ved sagsbehandlingstiden. Nu kan vi se, at der også er børnesygdomme i forbindelse med AES, og det kommer jeg selvfølgelig til at snakke med bestyrelsen om«.

Er der penge at komme efter for dem?

»Hvad jeg snakker med bestyrelsen om, det snakker jeg ikke med Politiken om«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden