Ny undersøgelse fra DI belyser bureaukratiske omkostninger i erhvervsfremmesystemet. Dansk Industri, Rådhuspladsen.
Foto: Per Folkver (Arkiv)

Ny undersøgelse fra DI belyser bureaukratiske omkostninger i erhvervsfremmesystemet. Dansk Industri, Rådhuspladsen.

Danmark

4,7 milliarder forsvinder i bureaukrati

Landets virksomheder kan ikke finde rundt i et erhvervsfremmesystem, der har 258 forskellige aktører, 1.900 ansatte og et forbrug på 4,7 milliarder. Der er brug for en grundig oprydning, siger Dansk Industri.

Danmark

Staten, regionerne og kommunerne bruger hvert år 4.700 millioner kroner på konsulenter, netværk og støtteordninger, der skal hjælpe især små og mellemstore virksomheder til at skabe vækst og nye arbejdspladser.

Men halvdelen af virksomhederne kan slet ikke overskue eller finde rundt i de mange tilbud og støtteordninger, som udbydes af i alt 258 forskellige offentlige aktører. Det viser en undersøgelse, som Dansk Industri, DI, har foretaget via sit virksomhedspanel.

Det er løbet løbsk

Resultatet får Dansk Industri til at konkludere, at der er brug for en »grundig oprydning« i erhvervsfremmesystemet.

»Det er lavet i en god mening, men det er løbet løbsk«, siger Kent Damsgaard, der er vicedirektør i Dansk Industri.

Blandt deltagerne i DI’s virksomhedspanel har 15 procent svaret, at de »slet ikke« har noget overblik over de mange offentlige tilbud, mens 35 procent siger, at de kun har det i »lav grad«. Kun 11 procent siger, at de i »høj grad« eller »i meget høj grad« har overblik over tilbuddene.

»Man må bare konkludere, at når halvdelen af virksomhederne simpelthen ikke kan gennemskue, hvad det er for et system, og der de sidste 5-6 år er sket betydelige overlap og knopskydninger, så er der behov for en grundig oprydning«, siger Kent Damsgaard.

»Vi kan ikke som samfund leve med, at der er penge, der drukner i bureaukrati og ineffektiv arbejdsdeling«.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er enig i behovet for oprydning. Han har talt med en række virksomhedsledere, og deres »besked var, at systemet er for kompliceret og ikke til at forstå«, siger han.

»Vi skal lytte til DI’s medlemsundersøgelse. Virksomhederne skal møde et enkelt erhvervsfremmesystem med fokus på kvalitet og effektivitet og ikke et system med mere end 250 forskellige offentlige aktører. Det kan vi godt gøre bedre, og det skal vi gøre bedre«.

Staten bruger via en række ministerier det største årlige beløb på erhvervsfremme – mere end 2,9 milliarder kroner om året. Regionerne bruger mere end 1,1 milliard, og kommunerne over 600 millioner.

Fra 2007 til 2014 har kommunerne hævet deres udgifter til erhvervsfremme med 52 procent, fremgår det af en rapport, som fire konsulentfirmaer, anført af McKinsey fremlagde i maj 2016.

Det er uklart, hvordan arbejdsfordelingen er

Blandt de 258 offentlige aktører i systemet, er der 30 aktører, der har til opgave at koordinere de andre, og der er i alt 1.900 personer – målt som fuldtidsjobs – i arbejde som konsulenter og rådgivere. Ifølge DI er det ofte tilbud, som virksomhederne slet ikke har brug for.

»Der er eksempler på, at man så er begyndt at hyre telefonsælgere ind, som kimer virksomhederne ned for at høre, om de ikke godt vil bruge deres ydelser, for nu har man nogle penge, der skal bruges inden for en bestemt tidsperiode«, siger Kent Damsgaard. Dansk Industri opfordrer regeringen til mere end småjusteringer og at tænke hele systemet forfra:

»I dag er der forskellige love og forskellige ministerier involveret, og det er uklart, hvordan arbejdsfordelingen er. Vi foreslår, at man får lavet et samlet lovgrundlag, som definerer, hvilke opgaver der skal løses, og hvem der skal løse dem«.

Det tidligere regering havde sat som mål at forenkle erhvervsfremmeindsatsen, og efter McKinsey-rapporten er det gentaget i den nye regerings grundlag.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen siger, at »indsatsen skal tilrettelægges efter virksomhedernes udfordringer og behov og ikke efter, at man regionalt eller lokalt har behov for at bygge nye systemer«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det opdrag, jeg har sat mig selv, og som vi er 100 procent enige om i regeringen, er, at vi skal gøre det enkelt og indrette os efter virksomhedernes behov«.

Hvornår vil det så blive besluttet?

»Jeg vil ikke skynde mig mere, end at vi kan lave et ordentligt udspil, men det kommer i hvert fald i 2017«.

Kunne man også spare nogle penge?

»Udgangspunktet er ikke en spareøvelse. Udgangspunktet er, at vi skal have en aktiv erhvervsfremmeindsats med et skarpere system. Det kan være, at der skal bruges 4,7 milliarder på det, men det kan også være, at der skal bruges færre penge. Det må vi se på, når vi har fundet den rigtige løsning«, siger Brian Mikkelsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce