Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De fleste af os har en mobil, og hvem vi kommunikerer med, hvor og hvornår registreres af teleselskaberne som følge af de såkaldte logningsregler.
Foto: Peter Hove Olesen

De fleste af os har en mobil, og hvem vi kommunikerer med, hvor og hvornår registreres af teleselskaberne som følge af de såkaldte logningsregler.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Teleselskaber: Vi har ingen interesse i at overvåge borgerne

Justitsministeren reviderer reglerne om telelogning efter dom. Teleselskaberne vil nu arbejde for at undgå masseovervågning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den nuværende overvågning af alle danske telekunder kan ikke opretholdes, og som følge af en EU-dom skal vi have lavet nye regler for den såkaldte telelogning. Sådan lyder udmeldingen fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) en måned efter, at EU-domstolen fastslog, at der i masseregistreringen af borgerne ikke er balance mellem hensynet til privatlivets fred og den offentlige sikkerhed - bekæmpelse af kriminalitet og terror.

Vil ikke følge rebelske svenskere

I Sverige reagerede teleselskaberne ved øjeblikkeligt at suspendere den løbende registrering af borgerne. Herhjemme har teleselskaberne afkrævet Justitsministeriet en hurtig juridisk afklaring, fordi de danske regler øjensynligt er i strid med EU-retten.

Oven på ministerens udmelding er Teleindustriens direktør, Jakob Willer, tilfreds med at få bekræftet, at de nuværende logningsregler ikke kan bevares.

»Udmeldingen er god på den måde, at vi har fået et klart signal om, at reglerne skal laves om. Den vished har vi nu. Så noterer vi os også, at ministeren ikke vil ophæve de gældende regler. Af den grund mener vi, at det skal gå hurtigt med at få de nye regler på plads«, siger Jakob Willer.

Det væsentlige er, at det fremadrettet ikke er masseovervågning, men at registreringen skal målrettes

De nuværende regler betyder, at politiet med en dommerkendelse i hånden kan få adgang til oplysninger et år tilbage om, hvem alle danske telekunder har ringet og sms’et til, og hvor de fysisk har befundet sig henne.

Pape: Et centralt værktøj til bekæmpelse af grov kriminalitet

Domstolen fastslår på den ene side, at masseovervågningen er for vidtgående i forhold til borgernes frihedsrettigheder.

På den anden side er telelogningen et veldokumenteret middel i efterforskningen af kriminalitet og terror.

»Vi vil ikke ophæve de gældende regler – og dermed fratage politiet et centralt værktøj til bekæmpelse af grov kriminalitet – før vi har et nyt system på plads«, lød det i aftes fra Søren Pape Poulsen i en skriftlig udtalelse til Politiken.

Teleindustrien kunne vælge at gøre som de svenske kolleger og suspendere logningen, men det afviser Jakob Willer.

»Nej, vi er nødt til at efterleve de danske regler. Og Justitsministeriet må have vurderet, at det er både korrekt og lovligt at opretholde de danske regler på det nuværende grundlag«.

En bet for Pape

Regeringen havde i sit grundlag lagt op til en udvidelse af logningen, men det ser EU-domstolen nu ud til at forhindre.

Søren Pape Poulsen har oplyst, at regeringen i første halvdel af året vil fremsætte et lovforslag om de reviderede logningsregler, der »naturligvis vil tage højde for dommen«.

Teleindustrien vil være tilfreds med at få en endelig juridisk afklaring i denne folketingssamling. Om branchens indstilling til de nye regler, siger Jakob Willer:

»Vi har ingen interesse i logning selv. Vi vil nu gå i dialog med myndighederne om, hvilke muligheder der er for at finde en løsning, der både respekterer kundernes privatliv og også giver politiet nogle redskaber til at bekæmpe kriminalitet. Det væsentlige er, at det fremadrettet ikke er masseovervågning, men at registreringen skal målrettes på en eller anden måde«, siger direktøren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Teleselskaber overvåger af egen drift

Teleselskaber registrerer dog også af egen drift oplysninger om kundernes adfærd. I nogle tilfælde mere end det, som lovgivningen kræver.

Eksempelvis kunne mediet Zetland for nylig afdække, hvordan selskabet 3 konstant registrerer alle kunders oplysninger om, hvor de befinder sig henne - selv når telefonen bare ligger på standby i lommen.

Oplysningerne gemmes i 60 dage, og selskabet 3 har begrundet det med at skulle hjælpe kunder, der har mistet forbindelsen et sted i Danmark.

3 er ikke medlem af Teleindustrien, men Jakob Willer siger generelt om teleselskabernes eget behov for at registrere kundernes brug og færden:

»Et er, at der er nogle tekniske forklaringer. Noget andet er, at teleselskaberne har brug for at lagre nogle data om trafikken i deres net for at kunne fejlrette og for at kunne sikre korrekt afregning. Men oplysningerne lagres som udgangspunkt så lidt som muligt i så kort tid som mulig«.

Hvad med Facebook og Googles overvågning?

Der er meget fokus på, hvad teleselskaber registrerer, og dermed hvad staten har adgang til. Men vi har andre private aktører som Facebook og Google, der registrerer flere og mere følsomme oplysninger. Hvad siger du til det?

»Det har været et af de punkter, vi har drøftet også med myndighederne. At hvis man reelt fra politiets side og i efterforskningsøjemed ønsker adgang til personers adfærd, så er det reelt set ikke hos teleselskaberne, men udbydere af de tjenester, som eksempelvis Facebook. Det er da i høj grad også et tema, der burde optage i debatten, hvad der bliver gemt og lagret af aktører på internettet, som altså ikke er teleselskaberne«, siger Jakob Willer.

Som forskere og aktivister prøver vi at finde ud af, hvem vi er mest bange for – staterne eller magtfulde platforme som Google og Facebook. Vi ved det ikke helt endnu

I forrige uge afholdt Institut for Menneskerettigheder et seminar om privatliv, demokrati og overvågning på nettet. En af deltagerne var den amerikanske ekspert Ethan Zuckerman, leder af Center for Civic Media ved Massachusetts Institute of Technology. I den forbindelse sagde han:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Som forskere og aktivister prøver vi at finde ud af, hvem vi er mest bange for – staterne eller magtfulde platforme som Google og Facebook. Vi ved det ikke helt endnu«.

»Når vi bruger forskellige platforme, så indsamler de en række oplysninger om os. Men vi ved ikke, hvornår data indsamles, eller hvordan de bliver brugt, og det efterlader et mudret og uigennemsigtigt billede«, sagde Ethan Zuckerman, ifølge Institut for Menneskerettigheder.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden