Aftenens hovedperson i biografen, Rokhsar, havde ikke spist det sidste døgn på grund af nerver.
Foto: Ivan Riordan Boll

Aftenens hovedperson i biografen, Rokhsar, havde ikke spist det sidste døgn på grund af nerver.

Danmark

Man kan ikke vente sig til asyl, hvor sympatisk man end er

300 mennesker så filmen om flygtningepigen Rokhsar og syntes ikke at være i tvivl om, at hun og hendes familie skal have opholdstilladelse. Men praksis er uhyre restriktiv.

Danmark

Da omkring 300 tilskuere forlod Grand Teatret i København efter at have set filmen ’Mon de kommer om natten’ om den afghanske flygtningepige Rokhsar Sediqi, var det for manges vedkommende med tårer i øjnene og med et håb om, at det vil lykkes hende og hendes familie at få ophold i Danmark.

Hendes kammerater fra Give var der. Lærerne, der underviste hende på Røde Kors-skolen, var der. Hendes fodboldtræner, hendes aflastningsfamilie og en række andre mennesker, som hun har mødt, var der.

Det var tydeligt, at den nu 16-årige Rokhsar i de seks år, hun har opholdt sig i Danmark, har sat et stort aftryk på sine omgivelser, og den film, som TV 2 sender i aften, er en film om en pige, som det er svært ikke at holde af. Eller som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg sagde i TV 2 Nyhederne: »Man kan jo ikke undgå at fatte sympati for en pige som hende …«.

Men Danmark giver ikke sympatiasyl, og når en familie har fået afslag på asyl, skal der meget til, før den bliver Danmarks ansvar. Som Inger Støjberg også siger, så fungerer asylsystemet ikke sådan, »at man kan vente sig til asyl«.

Efter en række afslag har Rokhsar og hendes familie nu søgt ophold efter udlændingelovens paragraf 9 c, stk. 1. Det er en bredt favnende undtagelsesbestemmelse, som er indført, fordi nogle sager kan komme så langt ud, at det ville være umenneskeligt ikke at give ophold. Den lyder sådan her:

»Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor«.

I princippet er min holdning

Forleden sagde Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, at der i Rokhsars tilfælde var tale om »ganske særlige omstændigheder«, »fordi hun har integreret sig så godt og taler så godt dansk«.

Men trods det forhold, at forhenværende indenrigsminister Karen Hækkerup (S) i 2014 indskærpede over for myndighederne, at barnets tarv altid skal tages i betragtning ved afgørelser om opholdstilladelse, har der kun været ganske få afgørelser, hvor det hensyn har betydet, at der blev givet opholdstilladelse.

Det fik i 2015 Johanne Schmidt-Nielsen til fra Folketingets talerstol at spørge Inger Støjberg, »om retstilstanden i Danmark er sådan, at barnets tarv i intet tilfælde uanset barnets fødsel og meget langvarige ophold i Danmark kan føre til en opholdstilladelse …«.

Hertil svarede ministeren, at der i afgørelser efter paragraf 9 C blev lagt vægt på længden af ansøgers ophold, på tilknytningen til landet, på evnen til at integrere sig, på familiens forhold og på, om barnet var blevet mere knyttet til Danmark end til hjemlandet. Ministeriet svarede, at det i alle sager, hvor et barn søger om opholdstilladelse i Danmark, skal vurderes, om det er proportionalt med sagens omstændigheder at meddele afslag på opholdstilladelse.

»Afhængigt af den konkrete sags omstændigheder kan et barn opnå en selvstændig ret til ophold i Danmark på baggrund af længden og karakteren af barnets ophold i Danmark og hensynet til Danmarks internationale forpligtelser«.

Men selv om det kan læses, som om der i reglernes formulering findes gode muligheder for en familie som Rokhsars, så er praksis ifølge vicedirektør Louise Holck hos Institut for Menneskerettigheder »uhyre restriktiv«. »Det politiske ønske har været, at afviste asylansøgere ikke skal kunne skaffe sig opholdstilladelse ved ikke at udrejse eller på anden måde trække sagen i langdrag. Der skal således rigtig meget til, før udlændingemyndighederne vurderer, »at ganske særlige grunde ... herunder barnets tarv«, taler for en opholdstilladelse i medfør af paragraf 9 c, stk. 1«, siger Louise Holck.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der skal rigtig meget til

Hun henviser til en sag med en familie, hvor der var to børn, som var født i Danmark, og som på afgørelsestidspunktet var 7 år og 9 år. De talte dansk, de gik i dansk skole, og dertil kom, at familien var psykisk belastet af situationen. Alligevel fik de afslag.

»Det forhold, at en person er godt integreret, vil indgå i afvejningen, men har man været her ulovligt, skal der rigtig meget til«, siger Louise Holck.

Børnekonventionen, herunder barnets tarv, betyder ifølge Louise Holck ikke, at alle børn, der er i en vanskelig situation, skal have opholdstilladelse. »Vores erfaring er dog, at myndighederne ikke altid i tilstrækkelig grad foretager den krævede vurdering og tager det fornødne hensyn til barnets tarv«.

Indtil nu er der ifølge Politikens oplysninger endnu ikke givet opholdstilladelse med baggrund i opholdstiden. Alligevel findes der ifølge Michala Clante Bendixen fra organisationen Refugees Welcome, som arbejder på at forbedre flygtninges mulighed for opholdstilladelse, flere punkter, der taler til Rokhsar og familiens fordel.

»Først kom moren med tre børn. To år senere kom faren med tre børn. De har været adskilt, og det er en del af forklaringen på, at asylbehandlingen har taget så lang tid. Så er det også uhyre vanskeligt at sende familier tilbage, og Afghanistan har udtrykkeligt frabedt sig, at man gør det. Landet ligger, så vidt jeg er orienteret, nummer et på listen over lande, hvor det er værst at være barn. Især nu, hvor der er så mange hjemsendte flygtninge fra Iran og Pakistan. De vil ende på gaden eller i en teltlejr for internt fordrevne«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stærke følelser

Foreløbig er der gået to år, siden familien søgte opholdstilladelse efter paragraf 9 c, stk. 1, og at dømme efter klapsalverne til filmen og Rokhsar, skal det helst ikke vare længere. Tilskuerne syntes ikke at være i tvivl om, at der i denne sag er tale om »ganske særlige grunde«. Men de stærke følelser, som filmen vakte, er oppe mod den restriktive praksis og mod den mail, som Inger Støjberg forleden sendte til Politiken. Her skrev hun.

»Jeg kan godt forstå, at familien gerne vil blive i Danmark. Men vores asylsystem fungerer ikke sådan, at man kan vente sig til asyl. Hele grundlaget for vores asylsystem er, at vi yder beskyttelse til personer, der er i fare eller er særligt udsatte. Resten får nej og skal vende hjem til deres eget land – også selv om de bedre kunne tænke sig at bo her. Så når alle instanser har givet afslag på asyl, må man respektere den beslutning og forlade Danmark«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce